I går havde vi en familiedag, hvor vi tog alle vores børn med en tur i Djurs Sommerland. Pigernes kærester var ikke med, så det var den hårde kerne, der drog afsted – bare os og ungerne.
Vi kørte i to biler derned. John hentede sin søn på vejen, mens jeg kørte igennem Aalborg for at samle min ældste op. Det blev en rigtig hyggelig køretur, hvor forventningens glæde stille og roligt voksede, jo tættere vi kom på forlystelserne.
Da vi ankom, blev vi mødt af det skønneste vejr og overraskende få mennesker. Det gjorde, at vi nærmest kunne prøve det hele uden lange køer, og vi fik virkelig en masse ud af dagen. Smil, grin og sus i maven hele vejen rundt.
Vi havde selvfølgelig også Trangiaen med, så vi kunne lave mad undervejs. En pastasalat havde vi forberedt hjemmefra, og det var nemt og hurtigt at tilberede kødet og brødet på stedet. Det smager bare lidt bedre, når det bliver lavet midt i en god dag i det fri.
Det blev en lang dag, men en virkelig god en af slagsen. Trætte ben, glade børn og en masse gode minder at tage med hjem. En dag vi helt sikkert vil huske længe.
Nogle steder bliver man bare ved med at vende tilbage til.
Området minder os på mange måder om en lille udgave af Fosdalen. Det kuperede terræn, de grønne omgivelser.
Vi havde pakket Trangiaen, så aftensmaden kunne laves midt i naturen.
Efter maden snørede vi vandrestøvlerne og begav os ud på en god lang tur rundt i området. Stierne førte os gennem den smukke natur, op og ned ad bakkerne, og vi nød hvert eneste skridt. Humøret var højt, benene arbejdede, og alle var med på turen.
Så blev det igen tid til vores årlige cykeltur fra Brønderslev til Rakkeby – en hyggelig tur på hele 17 km.
I år var John med på turen, og Phoenix klarede den som en sand cykelhelt. Med et stort smil næsten hele vejen, et par velfortjente snacks og nogle drikkepauser undervejs blev turen nydt i fulde drag.
Selvfølgelig hørte et pitstop hos købmanden i Serritslev også med. Her blev depoterne fyldt op med lidt lækkert, inden vi trillede de sidste kilometer mod Rakkeby.
Ved ankomsten ventede den bedste belønning. Familien var samlet, og mormor og morfar havde endnu en gang disket op med et overdådigt aftensbord fyldt med lækkerier. Det hele blev rundet af med et dejligt glas kold rosé i den lune sommeraften.
Nogle ferier har bare det hele – og sådan en uge har vi lige haft.
Mandag landede vi på Ålbæk Camping, hvor vi heldigvis havde forbooket vores plads. Det viste sig at være en virkelig skøn plads, omkrandset af træer, så vi havde fred og ro omkring os. Godt nok var der lidt langt til både vandposterne og fælleshuset/toiletterne, men det betød bare, at vi fik samlet en del kilometer i benene i løbet af ugen.
Vi var afsted hele flokken – ungerne, den ene svigersøn, Lotus’ veninde og hundene. Der var liv og glade dage, præcis som vi elsker det.
Vejret kunne vi bestemt ikke klage over. En hel uge med solskin, lange morgener, sene aftener og den helt særlige feriestemning, hvor man glemmer tiden. Dagene gik med familiespil, god mad, kolde drinks og masser af grin.
Mindstemanden fandt hurtigt både nye og gamle venner på pladsen. Børnene finder sammen på ingen tid, og pludselig er de væk det meste af dagen.
Vi var også med til fællesspisning sammen med nogle af de andre gæster på campingpladsen. Det var virkelig hyggeligt at møde nye mennesker og få en snak over maden. Fedt initiativ.
Der blev både badet i havet og i campingpladsens dejlige badesø – en skøn måde at blive kølet af på i sommervarmen. Vi gik ture ind til Ålbæk, spiste alt for mange is, nød kolde øl og sodavand og fik selvfølgelig også kigget i et par genbrugsbutikker. Jeg fik endda læst lidt i min bog og slappet helt af – noget jeg ellers ikke altid er så god til.
Hundene fortjener også et lille skulderklap. De var meget mere rolige end sidste år, og vi hørte næsten ikke noget til dem. Jeg tror faktisk, at vores placering havde en stor del af æren. Vi lå lidt for os selv, og det gav både dem og os mere ro.
Som altid gik ugen alt, alt for hurtigt. Pludselig var det lørdag, og turen gik hjem igen, hvor campingvognen blev tømt, og alt blev pakket ud. Søndagen stod heldigvis bare på ren afslapning.
Vi sluttede weekenden af med en tur til Det Blå Ishus i Tversted. Vi havde glædet os til en lækker is, men desværre blev det en kæmpe skuffelse. Det er faktisk den dårligste is, vi nogensinde har fået. Softicen smagte af muggen fløde – den var simpelthen uspiselig. Vi endte med at smide isene ud. Egentlig burde vi have sagt noget, men vi var allerede kommet et godt stykke væk, og der var en kilometerlang kø, som vi i forvejen havde ventet alt for længe i. Så ja, vi var ærlig talt ret skuffede.
Men heldigvis ændrer én dårlig is ikke på en fantastisk ferie. Vi tager hjem med masser af gode minder, grin, afslapning, sol på næsen og endnu en skøn campingoplevelse sammen med dem, vi holder allermest af.
Nu må vi bare begynde at glæde os til næste tur. ❤️
Vejret var varmt. Næsten for varmt. Men vi må jo ikke klage, for sommeren er endelig kommet til Danmark, og hvor har vi ventet på den. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det hele føltes lidt mere afslappet og sommerligt.
Vores mellemste havde været afsted i Fårup Sommerland med sin klasse. Hun havde selv stået for provianten og bagt både pølsehorn og pizzasnegle til sig selv og kæresten. Køletasken var pakket og klar fra morgenstunden, og da jeg så hende afsted med det hele, slog det mig endnu en gang, hvor hurtigt børn bliver store. Det føles ikke længe siden, at vi selv pakkede tasken for hende.
Da arbejdsdagen var slut, handlede vi ind til grillaften. Mellemstebarnet ville først komme hjem senere, så vi havde god tid til at få købt ind og gjort klar til en hyggelig aften.
I løbet af eftermiddagen kiggede den store datter og svigersønnen forbi. De lånte Fiaten til en tur til stranden, og det var så hyggeligt lige at se dem et øjeblik. Samtidig fik vi også ønsket stort tillykke med de flotte karakterer, hun har fået på gymnasiet. Efter sommerferien venter 3.G, og det er svært ikke at være lidt stolt.
Som om det ikke var nok med store milepæle, er mellemstebarnet også færdig med 9. klasse og skal videre på nye eventyr efter sommerferien. Det er en spændende tid med mange forandringer, og nogle gange føles det næsten som om, at børnene udvikler sig hurtigere, end man kan følge med til.
Og så er der mindstemanden, som efter sommerferien skal begynde i 2. klasse. Han glæder sig og tager det hele med godt mod. Det er dejligt at se.
Når man ser på det hele samlet, sker der godt nok mange vilde ting på én gang. Børnene bliver større, nye kapitler begynder, og livet bevæger sig fremad i et tempo, der nogle gange tager pusten fra en.
Men i går, med sommervarmen, grillmad på menuen og børnene samlet omkring os – om end kun for en stund – blev vi mindet om, hvor heldige vi egentlig er.
