Søndag aften kom ungerne hjem til deres far igen, og pludselig blev der helt stille herhjemme. Meget stille efter en weekend i vildmarken med shelter, bål, madlavning og masser af frisk luft. John og jeg hoppede under dynen og lagde os godt til rette på sofaen med en film. Vi var trætte på den helt gode måde. Vi hyggede os, så film og nød bare at være hjemme igen.
Og så kom der faktisk en rigtig dejlig nyhed søndag. Ungernes kat, som havde været væk i lang tid, var kommet hjem igen! Det er altså sådan noget, der kan gøre én rigtig glad. Jeg kan kun forestille mig, hvor lettede og glade de må have været alle sammen. Nu skal han vist en tur til Dr. Dyr og have fjernet hans mandighed – så det forhåbentligt kan holde ham hjemme. Thø hø.
Selvom vi havde været i bad, da vi kom hjem, var der én ting, vi åbenbart ikke bare sådan lige kunne vaske væk. Røglugten! Mit hår lugtede stadig af bål, og det gør det faktisk stadig her et par dage senere. Vi har været i bad flere gange, men åbenbart har vores hår besluttet sig for at beholde minderne fra weekenden lidt endnu. Så hvis I møder os og tænker, at vi lugter lidt af lejrbål, så er der altså en helt naturlig forklaring. He he. Men helt ærligt… jeg elsker faktisk duften af bål. Den minder mig om en rigtig hyggelig weekend, så jeg klager ikke alt for meget.
Og så var der lige det der flåtbid… Jeg går også og holder lidt øje med et flåtbid, jeg fik under turen. Jeg opdagede flåten søndag eftermiddag, og jeg gik da helt i panik. Jeg kan simpelthen ikke lide de små dyr! Så John måtte hjælpe mig med at få den fjernet, og bagefter har jeg selvfølgelig gået og holdt øje med området.
Og så er virkeligheden ellers landet igen. Efter sådan en weekend følger der selvfølgelig en mindre bunke praktiske ting med hjem. Tøj, håndklæder, soveposer og alt det andet, der har været med på turen. Så dagene derhjemme går lidt med at komme i bund med vasketøjet. Der bliver lavet mad sammen, ryddet lidt op og ellers bare hygget med hundene.
Shelterturen sidder stadig lidt i kroppen, og vi er helt sikkert stadig trætte efter alle oplevelserne. Men det er den gode slags træthed. Nu skal hverdagen bare lige finde sin plads igen… og så skal vi nok også have styr på den sidste rest bållugt.
Og så kan jeg da lige slutte med et lille hint… Der er faktisk sket noget ret hyggeligt, mens vi har haft travlt med sheltertur og hverdag. Et par ugeblade i Sverige har nemlig rakt ud og spurgt, om de må skrive om vores jul i shelter. Og selvfølgelig må de da det! Så det bliver lidt sjovt at følge med i, når artiklerne kommer ud. Det glæder vi os faktisk rigtig meget til at læse – og selvfølgelig til at se vores lille shelter-juleeventyr finde vej helt til Sverige. Mon ikke det bliver lidt sjovt at se sig selv i svenske ugeblade? He he.
Nogle gange er det bare sundt at komme lidt væk fra hverdagen. Væk fra vasketøj, telefoner, praktiske gøremål og alt det andet, der hele tiden fylder. Bare pakke bilen, tage familien med og flytte livet ud under åben himmel for en weekend. Og det var præcis, hvad vi gjorde denne weekend.
Men da vi kom frem, var pladsen optaget. Så måtte plan B i gang. Vi kørte derfor videre mod Komdrup, hvor vi havde hørt, at der skulle være en shelterplads med hele tre shelters. Det lød jo nærmest perfekt til os. For vi var ikke ligefrem en lille flok, der skulle på tur.
Denne weekend skulle vi afsted med Chili og Noah, Lotus, John og jeg – og selvfølgelig vores mindste, Phoenix på 9 år. Og så havde vi vores tre store hunde med: Jan, Keld og Dorte.
Når man er så mange mennesker og tre store hunde, stiller det altså lidt krav til en shelterplads. Vi havde brug for minimum tre store shelters, mulighed for at lave mad over bål, plads til at være sammen og helst lidt fred og ro. Trailer, bil og oppakning blev derfor pakket godt til. Og når man både skal have mennesker, hunde, soveposer, liggeunderlag, tøj, mad, køkkengrej og alt muligt andet med, så er en trailer altså ikke nogen dårlig idé.
Onsdag aften hentede vi traileren hos mine forældre, og torsdag blev brugt på at pakke.
Fredag eftermiddag gik turen så afsted. Vi hentede svigersønnen i Aalborg på vejen, mens min store pige kom lidt senere, fordi hun først skulle på arbejde i Normal. Og ja – jeg er altså mega stolt af hende over, at hun har landet det job.
Da vi ankom til shelterpladsen ved Komdrup, gik der ikke længe, før vores lille camp var ved at tage form. Og heldigvis var der plads. Der var dog lige et par ting, der ikke helt stemte med det, vi havde fået fortalt. Der skulle efter sigende være tre shelters og et muldtoilet. Vi fandt kun to shelters. Vandposten var der heldigvis, men noget toilet fandt vi ikke. Og skraldespanden havde mildest talt også set bedre dage. Den var nærmest brændt af. Men bortset fra det var pladsen faktisk rigtig fin. Den ligger dejligt lukket og i læ, og når først man får pakket ud og etableret sig, kommer den helt rigtige shelterstemning snigende.
Og så begyndte vejret selvfølgelig at drille. Skyerne truede, og vi måtte hurtigt tænke kreativt. Bålet og maden skulle selvfølgelig reddes. Så der blev bygget tag over bålet med presenninger og fire stolper i jorden. Det blev lidt kaotisk. Men det virkede!
Vi fik lavet mad i tørvejr og kunne også spise i tørvejr under vores noget hjemmelavede overdækning. Og helt ærligt? Det er jo også en del af charmen ved outdoorlivet. Det behøver ikke være perfekt. Nogle gange skal man bare finde en løsning med det, man har.
Fredag aften stod menuen på hele kyllinger tilberedt på hjemmelavet rotisserie over bålet. To hele kyllinger skulle der til, når vi var så mange. Og jeg skal hilse og sige: Kylling, der får lov til at stege langsomt over bål, smager altså bare bedre.
Der er noget helt særligt ved at sidde omkring bålet, mens maden langsomt bliver færdig, og hele shelterpladsen begynder at dufte af aftensmad. Det er noget af det bedste ved at lave mad over bål. Man kan ikke skynde på det. Man må bare vente, hygge sig og nyde processen.
Lørdag morgen startede selvfølgelig med en gammel shelterklassiker hjemme hos os. Tigerøjne! Toastbrød med æg og bacon pakket ind i stanniol og lagt på bålet. Det er simpelthen altid en vinder. Når man vågner i shelter, kravler ud af soveposen og mødes af duften fra bacon over bålet, så føles morgenmaden altså lidt bedre end normalt.
Til frokost stod den på snobrød, og ellers blev der lavet masser af lækker mad over bålet i løbet af weekenden. For når vi er på tur, skal maden helst være en del af oplevelsen.
Vi havde selvfølgelig også arrangeret lidt konkurrencer. Der blev dystet i tændstål, hvor opgaven var at få lavet et bål og få tændt en snor over bålet først. Noah vandt med lidt snyd og Phoenix på anden pladsen, uden snyd. Og der blev gået til den!
Det er egentlig noget af det hyggelige ved en familie-outdoortur. Man behøver ikke en masse avanceret underholdning. Et tændstål, lidt tørre grene og en snor kan åbenbart sagtens holde en flok mennesker beskæftiget.
Lørdag aften blev maden lidt mere simpel. Tortillas med fyld. Nemt, hyggeligt og perfekt sheltermad. Senere blev der selvfølgelig også lavet snacks over bålet.
Hele chilier fyldt med pikant ost og svøbt i bacon. Det kan altså noget! Der blev snakket, grinet og hygget omkring bålet. Og det er præcis sådan noget, jeg elsker ved shelterture. Man behøver ikke en masse planer. Et bål, noget god mad, mennesker man holder af og tid til bare at være sammen. Så kommer hyggen helt af sig selv.
Lørdag eftermiddag blev John sendt på indkøbstur. For selvfølgelig manglede vi et eller andet. Det er næsten en naturlov på shelterture. Man kan planlægge nok så meget, men når man er en hel flok afsted, er der altid et eller andet, man pludselig opdager, at man mangler. Og egentlig er det også meget praktisk. Vi kan trods alt ikke slæbe ALT med hjemmefra, når bilen og traileren allerede er fyldt med mennesker, hunde, sovegrej og mad. Og maden skal jo også gerne være frisk.
Søndag morgen stod den på æg og bacon i en lækker bolle. Endnu en morgen omkring bålet. Men denne gang med den der lidt særlige søndagsfølelse, hvor man godt ved, at weekenden snart er slut. Shelterne skal tømmes. Grejet skal pakkes. Hundene skal i bilen. Og hverdagen venter igen.
Det allerbedste ved denne weekend var faktisk ikke maden, bålet eller shelterne. Det var, at hele familien havde lyst til at tage med. Det har ikke altid været en selvfølge, når der bliver foreslået familie-outdoorture. Men denne gang var alle med. Og det gjorde bare turen ekstra hyggelig.
For selvom vi egentlig bare tog afsted på en simpel sheltertur i Nordjylland, blev det til en hel weekend med familietid, grin, fælles oplevelser og masser af nærvær. Det er noget af det, jeg holder rigtig meget af ved at tage på sheltertur.
Man behøver ikke rejse langt væk for at få følelsen af at være på eventyr. Nogle gange ligger de bedste oplevelser lige i vores egen baghave.
Når vi tager på sheltertur, handler det egentlig ikke om at gøre det hele perfekt. Det handler om at komme væk fra hverdagen. Om at være sammen. Om at lave mad over bål, gå ture, holde varmen, grine meget og måske få lidt røg i håret.
Det handler om at give børnene oplevelser, de kan huske. Om at vise dem, at man ikke behøver en masse for at have det sjovt. Og måske handler det også lidt om os voksne. Om at lægge telefonen væk. Trække vejret. Sætte sig ved bålet. Og bare være. Finde ting i naturen. Som Phoenix, der fandt et fint kranie.
For midt i alt det praktiske, vasketøjet, arbejdet, telefonerne og hverdagen kan man godt glemme, hvor lidt der egentlig skal til for at skabe en virkelig god weekend.
Et par sheltere. Et bål. Noget god mad. Tre store hunde. En flok mennesker, man elsker. Og masser af tid til bare at være sammen. Det er vist egentlig opskriften på en ret perfekt weekend.
📍 Shelterpladsen ved Komdrup
Banestien – Komdrup 📍 Adresse: Østergårdsvej 11, 9293 Kongerslev 🏕️ 2 shelters 👨👩👧👦 Plads til 6-8 personer 🔥 Bålplads 💧 Vand 🪑 1 stk. Bord- og bænkesæt
Shelterpladsen ligger ved banestien tæt på Komdrup. Den officielle side oplyser, at der er tre shelters med plads til i alt ni personer samt toilet, vand, borde/bænke og bålplads. Det stemmer ikke helt overens med det vi oplevede. Se shelterpladsen på Udinaturen
Torsdag blev endnu en af de dage, hvor timerne bare får ben at gå på, og pludselig er det blevet aften, uden man helt forstår, hvordan det skete. Dagene er godt nok lange for tiden. Men sådan en torsdag skulle selvfølgelig også bruges på fodbold med Phoenix og John. Det er jo bare en del af hverdagen, når man har en fodboldglad dreng – og selvom det betyder sene aftener, er det også nogle af de hyggelige stunder, man gerne vil have med.
Men mens drengene var afsted, besluttede Lotus og jeg os for, at vi lige så godt kunne gå i krig derhjemme. Og når vi først går i gang, så går vi altså i gang! Vi fik læsset en masse ting, der havde stået og ventet på at komme videre, og så gik turen på lossepladsen. Det var ikke ligefrem lette ting, vi havde fået samlet sammen, så vi fik da lige brugt nogle muskler, vi ikke vidste, vi havde. Tungt var det – men vi klarede den!
Og efter sådan en omgang var vi hurtigt enige om én ting: Der skulle mad udefra til! Ingen af os havde den store lyst til at stå og kokkerere efter en omgang læsning, løftning og losseplads. Så valget faldt meget passende på pizza fra pizzeriaet. Heldigvis var drengene også helt med på den idé. Så da de endelig kom sent hjem fra fodbold, kunne vi bare smide os omkring maden og hygge sammen. Ingen madlavning, ingen opvask af gryder og pander – bare pizza og en stille stund sammen efter en lang dag.
Det er måske ikke de store vilde oplevelser, der fylder vores hverdage lige nu. Men det er de her små ting. Fodbold. Losseplads. Ømme arme. Pizza på bordet. Og familien samlet igen sidst på dagen. Og helt ærligt… det er nu meget hyggeligt alligevel.
I går tog vi en hurtig tur op til mormor og morfar i Rakkeby. Lotus, hendes kæreste Anton, Albert og selvfølgelig Phoenix var med – og så var det ellers bare en hyggelig aften sammen.
Vi fik lidt lækkerier med hjem fra drivhuset og køkkenhaven, og vi fik også lånt traileren med hjem, så det var jo nærmest en tur med både hygge og praktiske gøremål.
Der blev selvfølgelig også tid til en god snak over en kold drik, inden vi bevægede os udenfor for at skyde lidt. Der blev skudt efter både skiver og ænder, og det er altså altid lidt sjovt, når vi får gang i det. Phoenix syntes dog, det var lidt svært i starten, men efter lidt øvelse begyndte han faktisk at få rigtig godt styr på det.
Alt i alt en rigtig dejlig aften i Rakkeby med familien, lidt frisk luft, grin, snak og selvfølgelig lidt skydning.
Nogle aftener behøver altså ikke indeholde de helt store planer for at være hyggelige. I går aftes fik vi lige ordnet lidt ude i haven, og det er faktisk noget af det, jeg virkelig godt kan lide ved den her tid på året.
Der blev puslet lidt rundt, ordnet nogle småting, slået græs og kigget på alt det, der stadig mangler at blive gjort. Haven er jo sådan et projekt, der aldrig helt bliver færdigt – men det gør heller ikke så meget. Vi tager lidt ad gangen.
Midt i det hele kom en flink nabo forbi med lidt ukrudtsmiddel til fortovet og indkørslen. Det var lige præcis sådan noget, vi stod og manglede, så det var jo helt perfekt. Det er altså guld værd med gode naboer, der lige tænker på hinanden og kommer forbi med lidt hjælp.
Og selvfølgelig skulle sådan en god gerning fejres ordentligt. Så inden vi fik set os om, sad vi med en kold øl i baren og hyggede lidt. Der er noget særligt over de der spontane små stunder, hvor man egentlig bare lige står og ordner noget praktisk – og pludselig ender aftenen med hyggesnak og en kold øl.
