Så gjorde vi det lige igen. Dejlige Blokhus strand!

Fik den skøre ide at smutte til Blokhus efter aftensmaden i går aftes og vinterbade. Shit det var altså pivkoldt i går. Jeg kom i første omgang kun ud og dyppede fødderne og så rendte jeg op i bilen. Sad lidt og tog en hurtig snaps og så løb jeg ellers med Winther ud igen. Chili var med, men hun ville altså ikke med i – så hun var fotograf i stedet for. Ha ha. Men det var nu en hyggelig tur og man har det SÅ fedt bagefter. Dét kan altså noget det vinterbadning der – det siger jeg jer. Prøv det!

Havde tidligere fri i går pga jeg skulle til lægen og have målt mit blodtryk – det så desværre rigtig skidt ud. Men det er der heldigvis råd for. Er sendt videre så der kan komme styr på det. Turen går til Hobro i næste uge. Teenageren og jeg tog efter lægen en tur til Brønderslev efter nye morgenkåber som kæresten havde bestilt til os. Så lækkert. Vi fik købt lidt nyt sengetøj til hende og til os voksne og hyggede os med den lille sviptur.

Spontan kærestetur til Fanø

For pokker hvor jeg elsker det spontane og nye oplevelser. Vi sad og så Ja For Fanø den anden aften og sagde begge nærmest i munden på hinanden – “EJ skal vi ikke tage til Fanø i weeekenden? – Vi sover bare i bilen!? – JA, det gør vi da”.
Dog skulle vi lige teste om luftmadrasserne kunne være i Forden. Det kunne de heldigvis, næsten og så var det ellers bare at pakke lidt praktisk, så vi kunne få en hyggelig oplevelse ud af det.
Vi havde været til Nordic Ink Festival i Arena Nord hele lørdagen, men havde pakket i forvejen – så da vi havde spist på Jin Shing i Nørresundby tog vi turen mod Fanø. Nåede færgen over og fandt Fanø Fiskepark, hvor jeg havde lavet en aftale om vi måtte overnatte for natten. Der var gode bade- og toiletforhold og strøm, hvis vi havde brug for det. Desværre fik vi punkteret den ene luftmadras i forsøget med at få den presset ind – så dumt altså 😂😂😂 Men med lidt ekstra tæpper og håndklæder og hvad vi ellers kunne finde at ligge på, så gik det lige. Godt man er lidt kreativ.
Det var virkelig en dejlig tur og vi fik set og oplevet Fanø. Desværre var deres trold blevet skrottet, så ham så vi kun fødderne af, men ellers fik vi set hvor Johnny Madsen boede og Realen og Mussebo. Vejret var dejligt og vi fik travet både Nordby og Sønderho tyndt og kørte den lange tur langs stranden tilbage. Dejligt sted og virkelig romantisk at ligge sig til at sove i bilen og ligge og kigge på fiskesøen og kigge gamle danske film på mobilen og hygge med det medbragte snolder og rødvin. Vi fik set trolden i Børkop på vejen hjemover, når nu trolden på Fanø var blevet skrottet 😂 Ene Øjesten sad pænt og ventede på vi kom forbi 😍

Den nye Dune

I går aftes var jeg blevet invitereret med i biografen for at se den nye Science fiction-film: ‘Dune’. Så den første udgave i mine tidlige teengage år – så det bragte da lidt gode gamle minder frem at komme ind og se den ny-indspillede. Var meget positivt overrasket – selvom 2 timer og 35 minutter er lang tid til en film. Men hvad gør det i godt selskab. Vi havde en dejlig aften. Aftensmaden blev en stor spand popcorn, en cola og nogle M&Ms. Sundt og nærende, ik? Men vi kunne simpelthen ikke nå at få noget mad inden filmen startede og vi ikke skulle komme alt for sent i seng. Så vi tog den tidlige forestilling kl. 18.00.

I dag bliver der taget billeder af Nørvang. Det må være som det er. Har ikke kræfterne eller tiden til at få det hele til at spille. Vi bor der og jeg bor der alene med 3 børn og dyr – så kan ikke gøre mere end jeg har gjort. Flaget blev hejst her til morgen – det kan åbentbart noget, siger dem der ved noget om det.

Romantisk ophold i Fjordboble

Vi fik muligheden for at få et ophold på Mariager Camping, så vi kunne fejre vores bryllupsdag og min 40-års fødselsdag. En bedre måde at fejre det på, kunne vi ikke finde og det var virkelig en fed oplevelse. Og virkelig romantisk, hvis i spørger os ❤️🥰

Fjordboblen var på 18m2 og var en form for luksustelt, der var placeret på en platform med udsigt over Mariager Fjord med egen træterrasse, en cykel og udendørs brus.

Disse Fjordbobler er en ny overnatningsform på Mariager Camping og teltene er placeret med panoramaudsigt over Mariager Fjord.

Der var en skøn opredt dobbeltseng, loungemøbler og biopejs, der skabte den helt rigtige stemning. Der var stort panoramavindue hvorfra vi kunne nyde udsigten ud over fjorden.

I Fjordboblerne var der plads til 2 personer – og der var minibar/køleskab og kaffe samt udendørs bad med varmt vand.

Vi fik lækker morgenmad i boblen lørdag morgen.

Fredag aften havde vi booket bord på Hvidsten Kro. Vi ville smage den berømte æggekage 😋

Det var en god oplevelse og simpelthen et besøg værd. Så hyggelig en gammel kro med så meget charme og hygge. Vi var fan ❤️

Venindetur i Asaa Havn

Min veninde Heidi havde spurgt om vi ikke skulle tage en tøsetur til Asaa, hvor hun så også kunne prøve det der vinterbadning. Hun var mega sej og ‘hoppede’ bare ud i det. Tænker vi nok skal derned igen, snart, sammen.

Vi skålede i ingefærshots efter dyppet 😋

René og jeg var også på vores ugentlige tur til testcentret og fik det hurtigt overstået. Vi rundede Frederikshavn, hvor jeg havde købt en “ny” badedragt til mit vinterbad projekt og derefter tog vi turen til Sæby. Vi skulle lige tjekke ‘Nellemanns Have’ ud og deres shelter og bålhytte. Det var lidt for “by-agtigt” og for “pyntet”. Fint nok til madpakker udflugt, men ikke et sted vi ville overnatte.

Vi blev dog enige om at vi hellere ville gå en tur ved Proffesserens Plantage og smuttede en tur ned til vandet. Det var meget mere os. Det shelter, og pladsen deroppe er simpelthen fantastisk. Jeg har sovet der for nogle år siden sammen med pigerne og deres far, og vi har også været på en date deroppe, manden og jeg. Så er godt kendt deroppe.

Der var så smukt ved vandet. Kunne gå dernede i flere timer og bare kigge på isflagerne og bølgerne.

Vi scorede også lige to Cars racerbaner gratis. En lille og en stor. Og vores håb var at koble dem sammen til Fønne. Manden er derfor gået i krig med at samle projektet.