Nogle aftener ender bare med at blive lidt mere mindeværdige end andre – og sådan en aften havde vi i går.
Jeg havde brugt lidt tid sammen med dyrene og nåede både at kigge til dem og lege lidt, inden manden kom hjem fra arbejde. Heldigvis gik der ikke længe. Han har nemlig fået nye arbejdstider, og det er virkelig noget, vi kan mærke herhjemme. Langt om længe! Det gør en kæmpe forskel, at han ikke længere kommer så sent hjem. Faktisk kommer han i dag tidligere hjem end mig, og det føles næsten helt mærkeligt.
Men tilbage til i går.
Det var dateaften, og manden havde planlagt en overraskelse. Jeg vidste ikke, hvor vi skulle hen, men kursen blev sat mod Aalborg. Her havde han bestilt bord på Den Bette Kro, et hyggeligt lille sted med masser af charme. Stemningen var i top, og betjeningen var virkelig sød og imødekommende.
Maden var dog lidt blandet. Jeg bestilte et stjerneskud, men fiskefileterne var desværre blevet lige lovligt gennemstegte. Det var lidt synd. Til gengæld var snapsen fyldt helt op til kanten af glasset, og det trak bestemt op på oplevelsen! Og hvidvinen var dejlig kold og sød.
Nu var det så også mit andet stjerneskud i denne uge, og jeg må altså bare sige, at Golfcaféens stjerneskud i Brønderslev stadig er i en liga for sig. Der er simpelthen ikke nogen, der helt kan måle sig med det.
Da vi havde spist, troede jeg egentlig, at overraskelsen var slut. Men manden havde mere i ærmet.
Vi satte kursen mod Blokhus Strand. Vores sted.
Nede ved vandkanten åbnede han bagsmækken, og der ventede endnu en overraskelse. Dyner, rosé, jordbær og chokolade. Så sad vi der med udsigt over havet, mens vi snakkede. De der lange, dybe samtaler, som man nogle gange glemmer at tage sig tid til i hverdagen.
Tiden løb fra os. Pludselig kiggede vi på klokken, og den var blevet 22. Vi skulle jo begge på arbejde dagen efter, så det var nok ved at være tid til at vende næsen hjemad.
Der var bare lige ét problem.
Bilen ville ikke starte.
Hold nu op.
Gode råd var pludselig dyre, og jeg var nok lige på kanten af et mindre sammenbrud. Vi fik ringet til vejhjælpen, som kunne fortælle, at der var omkring 90 minutters ventetid. Det føltes ikke ligefrem som den perfekte afslutning på en ellers fantastisk aften.
Heldigvis kom vi hurtigt i tanke om Fritrækkerne. Vi ringede, og inden for fem minutter holdt de ved siden af os. Et utrolig sødt par – og deres lille hund – blev vores redning. På ingen tid fik de startet bilen.
Så kunne vi ringe til vejhjælpen og aflyse, pakke de sidste ting sammen og endelig køre hjem.
Alt i alt blev det en aften med lidt af det hele: god mad, romantik, lange samtaler, en bil der strejkede og nogle fremmede mennesker, der viste os stor hjælpsomhed.
Og måske er det netop de aftener, man husker allerbedst. ❤️
