Weekend på Jerslevvej

Vores weekend på Jerslevvej var fyldt med både hyggelige og aktive stunder, og vi fik både tid til at tilbringe kvalitetstid sammen og få startet på nogle projekter derhjemme.

Fredag tog vi en tur til sygehuset for at besøge min fætter. Det var dejligt at se ham, selvom omstændighederne ikke var de bedste. Det er aldrig sjovt at være på hospitalet, men det var rart at kunne tilbringe lidt tid sammen og give ham lidt selskab. Vi havde Mitzi med på turen, og det var hyggeligt at køre derud sammen.

Lørdag startede vi med en lille tur på cyklen, Phoenix og jeg. Han var frisk og cyklede bare derudover. Lørdag eftermiddag gik turen atter til Aalborg, hvor Phoenix skulle overnatte hos sin søster og hendes kæreste. Det var en perfekt anledning til at få sat gang i projektet derhjemme da vi kom hjem igen: vores palle-terrasse! Vi havde præcis det rette antal paller til projektet, og vi kom rigtig godt i gang.

Lørdag aften stod den på Eurovision 25! Og sikke da en skuffelse! Ej, seriøst. Magter ikke at se det mere efter denne omgang. Det var godt nok elendigt, hvis I spørger mig!

Søndag var helt klart fodboldens dag! Først var vi til kamp med Phoenix og U8-holdet i Vestbjerg, og endnu en gang fik han lov at spille med holdet over ham, noget han virkelig elsker. Holdet klarede sig rigtig godt, og de vandt to kampe og spillede en uafgjort. Chili og Noah kom også til kampen, og det var så hyggeligt at have dem med. Chili havde endda bagt en fodboldkage til dem! Den var simpelthen så lækker – en perfekt måde at afslutte fodboldkampen på.

Efter kampen tog vi videre til AaB Stadion, hvor vi var til en kamp i eftermiddagen. Sikke en varm fornemmelse! Vi sad ude i solen i næsten to timer og blev godt “stegt”. Desværre endte kampen med et tab for AAB, og det var altså lidt skuffende. Men sådan er fodbold – man kan ikke altid vinde!

Det har været en dejlig weekend med masser af aktivitet, sport, og tid sammen med familien.