I går havde vi sådan en af de der aftener, man næsten ikke vil have skal slutte. Vejret var helt perfekt – mildt, stille og med den dér fornemmelse af forår.
Vi besluttede at tænde op i bålet i haven, og det i sig selv er jo altid hyggeligt. Men det var Mille og Lotus, der kom med den geniale idé og spurgte: “Skal vi ikke lave skumfiduser efter aftensmaden?”
Og selvfølgelig skulle vi det!
Så efter vi havde spist, blev der efterfølgende fundet pinde og poser med skumfiduser frem, og så sad vi der – omkring bålet med snobrøds-pinde.
Børnene var glade, vi voksne fik ro i hovedet, og hundene fik lov at lege løs i haven imens.
Efter en periode, hvor det måske ikke har været helt let at holde sig på sporet, er vi nu tilbage! Nu er det tid til at tage kontrollen over vores (dårlige) vaner.
I morges var vi oppe tidligt og svømmede en tur i den lokale svømmehal. Det var så forfriskende at starte dagen med noget, der både var godt for kroppen og sindet 🏊♀️
Efter morgenmaden tog jeg min cykel og cyklede frem på job. Der er noget helt særligt ved at komme ud i frisk luft og mærke vinden i ansigtet. Det er som om, man får fornyet energi, og det føles virkelig godt at røre sig, selvom jeg ikke har ret langt på job. Glæder mig helt til turen hjem igen 🚴♀️
Det er en god følelse at være tilbage i en rutine, hvor vi begynder at tælle kalorierne igen. Det er ikke bare for at tabe de ekstra kilo, men også for at føle sig godt tilpas og sund.
Så nu er det tid til at tage de første skridt mod målet. De ekstra kilo skal af, og jeg er klar til at arbejde for det. Det bliver ikke en let rejse, men det er en rejse, der er værd at tage. Jeg er klar til at investere tid og energi i at få min krop til at fungere på sit allerbedste. Det handler ikke kun om at tabe sig, men om at føle sig godt tilpas, få mere energi og blive den bedste version af mig selv.
Snobrød og hygge foran bålet
Efter en produktiv mandag, fyldt med havearbejde og småprojekter, var der tid til en velfortjent pause. Og hvad er bedre end at slappe af med lidt hygge foran bålet? Vi fik nemlig gang i bålet igen. Mens snobrødene blev bagt, legede hundene løs i haven. Dorte tog sig også en velfortjent lur i vores shelter. Hun er simpelthen den største diva 🤣
Det er sådan en simpel, men fantastisk måde at tilbringe tid sammen på – og noget, vi helt sikkert vil gøre igen, når vejret tillader det. Der er intet som en god aften foran bålet med snobrød, en kolde drikke og masser af gode snakke. 🌲🔥
Der er også lidt ekstra liv i huset i denne uge, for vi har selskab af Eva, vores hunilder, denne gang! Indtil videre har vi én i huset, men når vi skifter uge, og så vil der være to hos Lotus. Hun må kun have 2 med hjem i skifteugerne.
Vi glæder os til at få styr på de sidste små detaljer, så Lotus’ nye værelse bliver helt perfekt, og vi ser frem til, at hun kan nyde det sammen med sine ildere. Men der skal lige købes lidt ekstra materiale hjem i form af træ og maling, før vi kan lukke ilderne ud i voileren. Det må blive et fredagsprojekt, ja det må så!
En rigtig VILD Mortens Aften menu med andebryster, rødkål, kartofler, brune kartofler, franske kartofler og brun lækker andesovs – alt sammen tilberedt over bål
Det krævede lidt tilløb at planlægge – og tage afsted på en sheltertur her i det våde efterårsvejr. Ideen om at lave and på bål fik vi for længe siden – og tænkte nu skulle det være. Og det er jo helt oplagt at holde Mortens Aften i det fri, ik? Dog rykkede vi arrangementet til weekenden – det passede alligvel bedre. Mortens aften var i år en torsdag. Og vejrudsigten blev holdt grundigt øje med dagene op til. Ingen regn – perfekt!
At tage på sheltertur behøver ikke kræve meget udstyr eller erfaring – og den ikke behøver at være en overlevelsestur!
Nå, men stedet skulle findes. Vi havde et par krav og det vigtigste var, at der var bålhytte! Det er alligevel skønnest at være i tørvejr det meste af tiden og stå og lave mad og holde varmen ved bålet. Vi fandt hurtigt nogle gode bud i Aars-området. Vi lavede en plan A, B og endda C! Første valg blev Shelterpladsen i Blære ved Aars – her var der shelter og bålhytte i ét! Det har vi aldrig prøvet før og tænkte det må da afgive noget dejligt varme fra bålet, at shelterne er i samme konstruktion. Det var virkelig lækkert og dejligt tørt. Men stedet var lige lidt for luksus for os og så var der også booket til julefrokost derude. Knap så fedt. Så vi måtte ty til plan B.
Vi drønede videre til plan B. En shelterplads 2-3 km fra den første. I Jenle og Søttrup plantagen på Kelddalsvej. Et godt bud på en god shelterplads. Vand, bålhytte, 3 sheltere og to muldtoiletter. Ikke dårligt. Du finder pladsen på Keldalsvej 49, 9600 Aars.
Keld nød at være medJeg vandt stort i Yatsy
Vi fik hurtigt skabt en dejlig lejr med vores medbragte pressinger til at skabe lidt læ og hygge i den store åbne bålhytte. Jeg samlede lidt mos og grene og fik bordene pyntet op. Vi glemte kun hovedpuderne! Shit der var jeg presset, men kæresten var lynhurtig til at bestemme at vi faktisk manglede nye hovedpuder alligevel og drønede til Aars efter 2 eksemplarer. Turen var reddet! Man er vel lidt luksus-dyr, ik? Mens kæresten var afsted fik jeg sørget for lidt til maverne til middag. Tigerøjne var jo oplagt. Hvem siger nej til bacon og æg? Ikke os i hvert fald.
Vi fik lavet dejlig mad på bålet og på vores to små trangiaer. En rigtig Mortens Aften Menu med alt hvad den indebærer. Det var bare så lækkert. Vi fik spillet Yatsy og Røvhul og hørte god musik da der blev mørkt på vores bluetooth højtaler. Inden vi faldt i søvn, så vi et afsnit Landmand Søger Kærlighed på mobilen i shelteret. Det er bare vores ting når vi er på tur!
Morgenmaden bestod af vores ynglingsspise, når vi er på tur – nemlig (igen) Tigerøjne! Det er nemt og dejligt mættende! Og så fik vi brugt alt vores medbragte mad fuldt ud. Det kan vi godt lide.
Eneste minus var alle de besøgende i plantagen, der vadede lige igennem vores lejr og da vi stod op og det begyndte at blive lyst troppede en flok jægere op, der havde aftalt at mødes lige netop her. Så vi fik travlt med at pakke ned og komme hjemad. Brænde var der heller ikke noget af i disse energikrise tider. Folk stjæler træ fra pladserne. Vi var dog heldige at dem fra vores plan A, dem med julefrokosten, havde billigt brænde vi kunne købe. Så vi var lige et smut retur dertil for at hente proviant. Det var heldigt. Shelterne på pladsen var heller ikke særlig store. Man kunne knapt nok sidde oprejst i den høje ende og vores oppakning var der ikke plads til – men så var det godt der stod 2 tomme sheltere ved siden af – så kunne vi alle være der og hund.
Men alt i alt en dejlig tur, vejret var mildt og vi havde det næsten alt for varmt da vi sov, så vi led ingen nød. Vi fik slet ikke brugt vores kedeldragter og huer eller handsker. Skiundertøj under det almindelige tøj om daten. Så kunne vi nemt holde varmen. Om natten i soveposen var vi kun iført skiundertøj. Men det var næsten også for varmt. En sovepose pr mand var rigeligt i dette milde efterårsgrader.
En husker til næste gang – Pandelamper! Det er virkelig uundværdlige. Og så skal vi have flere flagermuselygter med! Det var lige lidt nok med bare to og lidt gravlys.
Der er stadig mange drømme og ideer til næste overnatning i naturen. Nu kan jeg krydse en tur alene afsted ene kvinde, Juleaften og Mortens aften i naturen af. Men hvem ved hvad vi finder på næste gang? Måske Nytårs aften en gang?
Efter vores sidste tur til Hammer Bakker blev kæresten hurtig hooped på at vi skulle afsted snart på endnu en tur. Sådan en rigtig drengerøvstur. Vi gik straks i tænkeboks for at finde vores næste destination. Valget faldt på shelterpladsen lige uden for Vildmosecentret på Birkesøvej. Der ligger tre sheltere på en hyggelig lukket plads. Der er multoilet, vand, skraldespand og bålhytte med stor bålplads. Synes det var utroligt spændende at køre lidt længere væk og ud i Vildmosen. Og endnu mere spændende ville det være hvis vi så elgene derude. Vi så dog kun en masse rådyr, rovfulge og små vildsvinebassere 😍
Bilen blev pakket torsdag efter arbejde og vi gik og glædede os til at komme af sted. Heldigt for os at vi havde fri på bededag, så havde vi lige en ekstra fridag at gøre godt med og udnytte max.
Vi ankom til vores shelterplads lidt før middag om fredagen og begyndte at pakke ud. Heldigvis var vi de eneste på pladsen. Vi knappede hurtigt en kold øl op og lagde planer for dagen.
Pladsen havde 3 fine shelters og må indrømme det her lugtede lidt mere af at være helt ude i naturen på den helt rigtige måde. Fantastisk og primativt som jeg godt kan lide det og alligevel var alt iorden og der manglede ikke noget på pladsen. Vi fik det hele for os selv. Dejligt.
Middagsmaden bestod af snobrød med pølser og med masser af gode krydderier. Ramsløg er specielt godt at putte i og en smule chili. Mums siger jeg bare!
Aftensmaden havde vi bestemt skulle bestå af hjemmelavede burgere og pommes frittes og det smagte jo som altid helt fantastisk. Vi blev lidt kreative og lavede selv vores tallerkner. De blev ret så fine.
Dessert skulle der også til denne gang. Bananer på bål, lidt whiskey og lidt dåsefløde – det er altså ikke så tossi endda.
Morgenmaden skulle bestå af Tigerøjne igen – et must! Det er nemt at lave og smager himmelsk.
Huskeliste til drengerøvstur / Lille Vildmose-turen
VIGTIGT: o4x soveposer o 2 x Hovedpuder o 2 x liggeunderlag o 2 x luftmadras o Oppuster til luftmadras o Presninger o Huer o Lommelygter o Pandelamper o Foldeknive o Toiletpapir o Skruer + skruetrækker o Sav o Brænde
TIL DET MUNTRE KØKKEN: o Vandbeholder til vand o Lightere, tændstikker o Gryder, potter og røre/griber ting o Bestik + ”tallerkner” o Vådservietter o Ekstra brænde hjemmefra
AFTENSMAD: (Hjemmelavede burgere) Oksekød Løg Burgerboller Agurk Toastost Iceberg salat Burgerdressing Bacon Kartofler til at lave pommesfritter på bål
DESSERT: o 4 bananer o Brun Farin o Whiskey o Flødeskum på dåse
MORGENMAD: (Tigerøjne) o Toastbrød o Æg o Staniol o Baconskiver
TIL HYGGEN: o Flagermuslygter o 2 x Lampeolie o Rødvin o Sodavand o Whiskey, snaps eller lignende o Snold
TIL HUNDEN: o Tæppe til Keld o Hundemad o Vand- og madskål o 1 x lang liner o 1 x hundesnor
Dagen blev brugt derhjemme med familien. Vi lavede bål og snobrød og slog telt op i haven til bonusdatteren og Tussemor. Ih hvor de hyggede sig med det. Mindstemanden fik lov at slå telt op inde i stuen og det var han ganske tilfreds med. Vi grillede og lavede masser af hjemmelavet pizza og det smager bare 100 gange bedre på grillens pizzasten. Mums.