Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Tur til Hjørring og impulsiv fødselsdagsfest

Vi startede dagen med test af 4/5 i dag. Mindstemanden slap denne gang. Det var hurtigt overstået og så mødtes vi med Mads og gjorde en tur ud af det. Vi var en tur i jagtbutikken og “A til spjæt”. Og spiste en hurtig og let frokost deroppe.

Vi besluttede os til at fejre René, der fylder år på tirsdag og inviterede til impulsiv fødselsdagsfest her til aften, så ungerne også kunne være med til at fejre ham. Mads kom og spiste med. René blev meget glad for alle gaverne og den impulsive kage ungerne fik lavet til ham 🥰 Han fik strømper, en flisjakke, en skjorte, 3 tshirts og en morgenkåbe.

Allround fredag

Må sige det har været en fredag med run på. Der er sket så meget. Var på job, på sygehuset og i Aalborg med ungerne. Har fået nyt familiemedlem ❤️ Og spist lækker aftensmad og holdt fredags hygge som vi plejer og fik set Xfactor.

Fik overstået min undersøgelse på sygehuset og fik ungerne med en tur til Aalborg efterfølgende, hvor de fik brugt deres penge på “påskeæg” i den nye Fætter BR i City Syd. Virkelig en fed legetøjsbutik. Kan helt sikkert anbefales.

Røntgenundersøgelse af lungerne

Så går det stærkt. Skal allerede i røntgen i denne uge for at få tjekket mine lunger. Har været hos Hals-, Næse- og Øre-lægen i Brønderslev, hvor de var nede og kigge igennem næsen og hals. Ikke just en rar oplevelse for mig – men det gik. Men nu går turen videre til sygehuset. Dejligt at det bliver kigget på. Jeg lyder som en der har røget i flere år og sover elendigt om natten pga. hoste som har stået på siden start februar.

I går fik vi besøg af Mads, der kom hjem for at spise. Vi prøvede at lave en ny ret. Hakkebøffer i pikantsovs. Det var som sådan okay, men tænker med lidt justeringer i vores smag, bliver det et hit næste gang.

Her til aften har ungerne og jeg været ude sammen hos hestene og gav dem en ordentlig nussetur. Hyggeligt, når vi har sådanne nogle stunder sammen. Fønne fik også en lille tur på Bimmer. Det var især noget han kunne bruge ❤️