Mors dag

Vågnede op med dejlige overraskelser fra mine skønne unger. En dejlig kurv fyldt med dejlige ting og den smukkeste buket. Elsker dem så højt.

Efter morgenmaden var vi lige ude hos min mor med en buket og lagde også en rose hos faster på denne dag. Er lidt trist og mut i dag, uden helt at kunne sætte en finger på det. Følelserne sidder udenpå tøjet og er bare så træt og fyldt i hovedet pt. Håber snart det vender.! Gik i seng fyldt med smertestillende igår – det går heldigvis bedre i dag.

Hygge i haven med hele familien 🥰

Dagen blev brugt derhjemme med familien. Vi lavede bål og snobrød og slog telt op i haven til bonusdatteren og Tussemor. Ih hvor de hyggede sig med det. Mindstemanden fik lov at slå telt op inde i stuen og det var han ganske tilfreds med. Vi grillede og lavede masser af hjemmelavet pizza og det smager bare 100 gange bedre på grillens pizzasten. Mums.