Lang gåtur og kærestetid

Kom sent hjem fra job og hoppede direkte i traveskoene og begik os ud på en dejlig lang gåtur med Keld. Vi nåede helt over i plantagen. Måtte dog vende om inden det blev alt for sent. Skulle hjem og lave aftensmad og ordne akvarierne. Der var også en hel masse vasketøj der skulle på plads – og det kom det. Ellers hyggede vi bare og fik set de sidste afsnit af Alene i Vildmarken. Har set dem før – men ville så gerne se dem med kæresten. Heldigvis synes han også det er spændende og sjovt at se.

Asiatisk laksegryde med stegte grøntsager og frisk koriander – virkelig lækkert og meget velsmagende. Absolut min favorit fra HelloFresh!

Fik ordnet begge akvarier i går aftes og sat de nye sten i som niecerne har lavet til os. Er så glade for dem. Især den med “Lille O”- den er bare fin. I venstre akvarie bor Onkel, Reje og Lille O. I det højre bor sugemallen SugEllen og Power Puff pigerne.

Roadtrip til BR og Plantorama

I går efter aftensmaden drønede vi til Aalborg ud i Plantorama efter foder og andet til Bodil, der kommer hjem i weekenden. Et smut i Fætter BR skulle vi også pga vi skulle bytte en fødselsdagsgave til mindstemanden. Teenageren skulle så hjem til sin far og søskende bagefter så hun kunne være med fra morgenstunden i dag og fejre lillebror. Det var nu en hyggelig og sjov aften på farten, men dejligt at lande i sofaen og se et afsnit Alene i Vildmarken og koble af da vi kom hjem.

Fyraften og de sidste solstråler

Lækkert at komme hjem og så sætte sig i haven og nyde er glas vin og de sidste solstråler. Ren hygge. Aftenen var dejlig lang og vi synes vi fik alt det ud af den vi kunne. Gik en lang tur med Keld og teenageren lavede mad til os (Char siu-inspireret svine- og kalvekød med hoisinvendte nudler og stegte grøntsager) og vi fik set to afsnit af Alene i Vildmarken. Perfekt aften.

Char siu-inspireret svine- og kalvekød med hoisinvendte nudler og stegte grøntsager fra #Hellofresh

Mange skridt i benene

Var i haven i går søndag og fik en masse skridt i benene. Fik ryddet godt op i haven og flyttet lidt rundt på nogle ting. En masse ture til genbrugspladsen blev det til og mange gåture frem og tilbage. Pyh. Fik fyldt vores bed og krukker med nyt jord – så de er klar til at få plantet nye blomster deri. Jeg fik renset tagrende på “Røvhullet” og sat et lille bord og to stole derned. Faktisk en hyggelig lille spot dernede. Tror vi kommer til at bruge det meget. Trampolinen blev skilt ad og kørt på lossepladsen. Dejligt at få den væk – den fyldte alt for meget og blev heller ikke rigtig brugt. Vi skal til og se på byggetilladelse til Shelter og om vi kan have det der hvor vi gerne vil have det.
Naboen og hans datter kom også på besøg og de små kunne lege lidt sammen imens. Rigtig hyggeligt og dejligt at have legekammerater til Fønne så tæt på.

Vi fik også hentet nyt stakit til indkørslen – langt om længe. Det er så fordelen ved at bo nabo til Jem&Fix – vi kunne gå derover og hente stakittet og løfte det hjem. Savner dog stadig træk på bilen og trailer. Men det er på ønskelisten. Thi hi.