Hold da op, hvor bliver tiden af. Chili fyldte 10 år i lørdags! Det er jo helt vildt. Vores lille pige, er blevet så stor. 
Chili blev på dagen vækket med sang, gaver og det helt store morgenbord. Da vi havde indtaget morgenmaden gjorde vi klar til en dag i Fun House i Frederikshavn, hvor pigerne fra klassen skulle komme og fejre hende. 9 piger kom med og Lotus var heldig, at hun også måtte være med deroppe. Thi hi.. 
Det gik super godt og pigerne legede det bedste de havde lært. Kl. 14 kunne vi pakke sammen og sige “farvel og tak”. Det var godt nok nemt! Ikke sidste gang, vi holder fødselsdag på den måde!
Søndag stod den atter engang på fødselsdag – denne gang for hele familien, der kom til eftermiddagskaffe. 
Chili har virkelig fået en masse dejlige gaver – og faktisk ALT hun havde ønsket sig allermest. Det var helt vildt. Vi havde nogle hyggelige timer sammen med familien og søndag aften havde vi ryddet op og gjort rent igen – så huset så præsentabel ud igen. Hård, men skøn weekend.
Pinsen stod på udvidelse af hestemarken og lidt rydden op i haven. Desværre ser det ud til vi er ved at glo hø herhjemme, da vores plænetraktor skal laves før vi kan få slået græsset. Tror aldrig vi har haft så højt græs i haven før. Det er faktisk lidt pinligt! Men om ikke andet, så slår det da alt vores mås ihjel. Håber jeg!?!
Chili havde også veninde på besøg og de blev kreative og ville bygge fuglehuse. Sjov opgave og de blev vildt flotte! 
I dag gik Fønne og jeg til Babysalmesang i regnvejr. Vi træk i regntøjet og travede afsted. God og frisk tur og vi holdt os tørre og fik en hyggelig formiddag med baby-holdet i kirken. 
Vores glade og tilfredse dreng. Han skaber så meget glæde i vores lille familie 
Han var også god ved sin mor i nat. Han sov fra kl. 20.30 – 05.00! HEP HEP HEP! Det er noget, der kan mærkes på energikontoen! Han er faktisk begyndt at sove rigtig godt om natten og sover mere og mere i gennem. Der er da nætter hvor jeg lige er oppe 1 gang, men det bliver færre og færre. Det er godt nok luksus. 
Chili forstår da at forskrække sine forældre. Som skrevet tidligere i dag, i et indlæg, besvimede Chili i morges mens vi var ved at sætte hår. Så gik turen ellers til egen læge kl. 9 og så blev vi sendt på sygehuset på akut modtagelsen med beskeden om indlæggelse. 
Chili blev undersøgt, målt og vejret – og heldigvis kunne de ikke finde noget på hende. Det eneste vi kan gøre er at holde øje med hende og får hun et anfald igen – så kunne det tyde på epilepsi og så vil de først der, begynde udredning deraf. Ingen grund til at sætte himmel og hav i bevægelse for et enkelt tilfælde. Men puha, sikke en forskrækkelse – det må jeg nok sige. Det har godt nok været en rutsjebane tur denne dag. John kom hjem og var stadig syg fra job, og så skulle vi af sted på sygehuset med Chili. Vi har vagten i klubben i aften og den blev da godt nok lige sat på standby. Det var den næsten også i forvejen – for nu hvor John er syg og dem jeg skal stå med dernede først kommer senere eller måske ikke, hvis det trækker ud, så var det ikke så smart at stå ene kvinde med så mange børn med et spædbarn på armen. Men det løste sig med en god kammerat fra Ørum, der sprang til som erstatning for John – og så røg vi jo på sygehuset med beskeden om indlæggelse. Så måtte jeg skrive at jeg ikke kunne komme og stå vagt. Det er så ikke så nemt at få folk til at dække ind med så kort varsel, åbenbart. Men nu tager jeg derned i aften, så må John hænge i og se efter Fønne og håbe på Fønne sover godt i aften, når John har ham, selvom han er syg. Ja, I fornemmer nok en lille snert af bitterhed, det er heller ikke helt ved siden af. Mor er ikke sur – mor er skuffet. Er dog glad for vores pige er ok og så krydser vi bare fingre for det her var et enkelt tilfælde. Det nager mig dog utroligt meget, at de ikke kan sige hvad der har gjort hun faldt om? 
Uh, jeg synes godt nok det tal er svært at fordøje. 36! Jeg er 36?!? Godt man stadig føler sig om en på 16. thi hi. Desværre havde vi skrantet lidt herhjemme med en ordentlig omgang snot. Jeg var den der var mindst ramt, heldigvis – men John har faktisk været syg siden i fredags og fik det bare værre og værre. Snot, ondt i halsen og feber og rundede af med kvalme. Ikke så sjovt, men jeg fik da nogle dejlige gaver, trods jeg ikke blev fejret. Naboerne var søde og bød på kaffe og en kold og jeg fik de sødeste øreringe af dem. Dem er jeg virkelig glade for. Af pigerne fik jeg to pyntehøns til haven i metal. De er virkelig sjove og dekorative. Af far fik jeg ukrudtsmiddel og en billet til Løkken Koncerten og penge af min søster. Så må vi se om jeg får brugt billetten – har jo ikke rigtig nogen, at følges med. Men så må jeg se om jeg kan afsætte den inden koncerten. Af John fik jeg et par virkelig fede løbesko. Jeg er så glad for alle de fine ting. 
Keld blev også 2 år her den 28. maj. Mors store bøf. Det er jo ikke til at fatte han allerede er 2 år og bare så dejlig.