At trække stikket…

Kan man have for travlt i sin barsel? Det kan jo ikke passe at man kan være stresset på barsel, men sådan føler jeg det. Der har været så meget på det sidste. Et utal af besøg på sygehuset og lægerne pga uheld herhjemme med pigerne og alt for mange aftaler og en barnedåb der lige skulle planlægges ind imellem. Og så kan det gøre mig ufatteligt træt og ikke mindst ked af det, at folk kun ringer eller skriver, når de skal have mig til at lave noget for dem!

Og netop derfor er jeg nu nødt til at fokusere på mig selv og min lille dreng et stykke tid og bare nyde den dyrebare tid vi har sammen. Har trods alt kun barsel til oktober. Og tiden flyver.

Det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed at den lille mand jo kræver mere og mere af mig – det gør børn jo når de vokser. Jo jo han kan bedre ligge selv på maven og lege, men han sover jo heller ikke så mange timer som han gjorde i starten. Jeg elsker min lille Fønne så ufatteligt højt – også selvom jeg er døden nær af træthed hver eneste aften når han er blevet puttet kl 20.00, så går det væk når han smiler til mig og griner af mig. Så bliver man ladet op med lykke og overskud igen.

Nå men indlægget her skulle jo ikke handle om hvor meget jeg elsker min søn, men om at man nemt kan stresse i sin barsel.

Jeg er et menneske som elsker at have travlt. Jeg har altid tusinde små ting igang så jeg ikke kommer til at kede mig. Noget jeg kan nørde med på computeren, denne blog, aftaler med veninder eller familien. Men når man er mor til en baby så skal man bare nogle gange tvinge sig selv til at slappe af. Og det er jeg MEGA dårlig til. Jeg har pludselig fået fornemmelsen af at være stresset – ja som jeg skrev tidligere så lyder det skørt, men den der knugende fornemmelsen når noget ikke lige går som det skal, når nogen spørger om noget ekstra, når Fønne eller pigerne er lidt ekstra krævende… Nu er det vist tid til liiiige at drosle ned for en stund og fokusere på det vigtigste i at være mor til 3 og være på barsel.

Jeg har nemme og større børn og derfor kan jeg godt nogle gange tænke at jeg kan overskue en helt masse netop fordi Fø ne er en mild og glad dreng, der ikke græder meget, men ligemeget hvad så er det altså hårdt at have små børn. Den der afbrudte søvn, den konstante opmærksomhed man har når han ligger og leger, sover, spiser eller bare er, og så de daglige gøremål med at holde støvet nogenlunde væk, vasketøjsbunkerne der vokser og vokser og aftensmaden der jo skal serveres i ordentlig tid og pigerne fritidsaktiviteter der skal køres til. Og misforstå mig ikke – jeg elsker at gøre det. Jeg nyder at lave mad og synes faktisk at det er hyggeligt at gå hjemme, men når man så oveni det får lavet lidt for mange aftaler og således IKKE når det huslige ting eller noget så simpelt som at slappe af og huske sig selv – ja så knækker filmen altså.

Det er dog nok ikke værre end at det nok kan kureres med nogle uger hvor vi får hygget en masse, fået gået nogle lange ture og bare er os. Pigerne går på sommerferie på fredag så de forventer nok også noget mere opmærksomhed fra deres mor herhjemme.

Hvad vil jeg sige med det her indlæg, er at det er på tide at trække stikket ud, for jeg har jo et lille menneske jeg skal passe på samtidig med at jeg skal passe på mig selv. Nu skal jeg så prøve at efterleve dette. Det bliver en prøvelse men kan mærke vi har brug for det.

Barnedåb 18. juni 2017

Søndag den 18. juni holdte vi barnedåb for Fønne. Han blev døbt: Phoenix (FØNIKS) Norman Berg. Fordi jeg skriver “Føniks” i parentes er fordi der er mange, der ikke ved hvordan man udtaler hans navn. Det bliver til FINEX når folk udtaler det. hehe.
Nå, men vi havde en dejlig dag. Desværre har vi ikke fået billederne endnu fra kirken, da vi ikke selv tog dem men havde folk til det. Jeg glæder mig meget til at se dem og vise dem her på siden. I må vente tålmodigt sammen med mig.

Fadderne var: Johns bror, Lasse. Johns søster, Maiken og min søster, Annika.
Lotus bar dåbslyset, Chili tørrede Fønne da han blev døbt og jeg bar ham. Efter dåben var der kaffe og småkager i dåbshuset og Maiken og Bitten tog billeder i kirken af os alle sammen. Dem glæder vi os til at se.

Gæsterne var:
John, Gitte, Chili, Lotus, Phoenix (selvfølgelig)
AG og FP & AP
Farmor, farfar
Bedste-Birthe, bedste-Svend Aage
Maiken, Nicholai, Marcus, Milla
Lasse, Ann, Mie, Gry
Birgitte, Peter, Sofie, Frida
Hans Chr., Pernille, Alberte, Jeppe
Bitten, Jørgen, Nanna, AntonVi var 32 til festen i Klubben i Ørum, som passede lige præcis til dette antal mennesker. Lasse og Ann berigede også dagen med at have deres lille nyfødte Gry med. Ork gud, så lille og fint et bette menneske. Så perfekt! Det har de gjort godt de to!

Dåbskagen blev serveret da gæsterne ankom sammen med et glas Verdi og en kop kaffe. Dåbskagen kom fra Sæby bageren på Gl. Aalborgvej.

Maden stod vi selv for og vi valgte selv at lave den. Det blev til lune frikadeller med kartoffelsalat, Mørbradgryde med kartoffelmos / ris, med salatbar og flutes til. John havde fået lavet en sød overraskelse til dagen. Små lysestager. Nøj, hvor var de fine. Er simpelthen så glad for dem!Til børnene havde vi lejet Slush-ice- og popcorn-maskine, og lavet en hel afdeling som de kunne boltre sig i med plads til at tegne, spille brætspil eller spille Air-hockey.

Gavebordet var fyldt med dejlige gaver!

Og selvfølgelig skulle vi have Phoenix vin fra Meny i Klokkerholm. Intet mindre kunne gøre det!
Pigerne i deres matchende outfit. Lotus på krykker, da hun havde en grim ulykke i skolen i sidste uge og endte med at have kraftigt forstuvet sin lille ankel. Dog vil jeg sige hun klarede det rigtig godt på dåbsdagen. Tror hun glemte lidt hvor øm hun var – det gav desværre bagslag efter festen. Og de sidste par dage har hun slappet godt af og ømmet sig noget.

Mor her i sit skrud. Har det stadig lidt svært med de ekstra kilo, men dem arbejder jeg på. Det skal nok blive godt igen. Men pyha…

Besøg af SPen…

I dag kom min sundhedsplejerske på besøg – ikke for at tjekke Fønne, men for at teste mig igen. Jeg har jo været igennem en test for fødselsdepression – som mødre får tilbudt efter fødslen. Desværre slog min test meget ud sidst sundhedsplejersken var her. Men som vi snakkede om, var jeg/John “et lidt trælst sted” og havde nogle ting, der lige skulle klares og løses – hvilket gjorde mit humør var helt i kuldkælderen. Dog vil jeg sige, at på intet tidspunkt har det været pga. Fønne. Han er den nemmeste og gladeste lille dreng – og jeg NYDER hvert øjeblik med ham. Men det er svært at bevare det gode humør, når alt andet skranter. Og jeg har bare aldrig været god til at gå og tulre herhjemme og være “bundet op”. Jeg har brug for “Gitte-tid”. Ikke meget – bare lidt. En løbetur, en gåtur med hunden – eller bare en tur til frisøren – UDEN BABY. Det er dog blevet meget bedre og jeg klarede også testen i dag – vi er dog stadig meget obs. på hvordan jeg har det og hun vil følge mig senere også. Det er skønt, det bliver taget meget alvorligt. Jeg føler dog humøret er vendt tilbage og familien igen er på rette kurs herhjemme. Men ting tager tid. Det er hårdt at skrive om, men – med ærlighed kommer man længst og det er godt at komme ud med sine tanker og vide man faktisk ikke er alene om sådanne ting.