Ikea, Hundejagt og julehygge…

Fredag efter arbejde tog vi i Ikea i Aalborg. Vi skulle ud og købe rammer til årets julegaver fra pigerne og lidt glas m.m. Vi lavede en tur ud af det og spiste aftensmad derude også. Det var bare så hyggeligt. Og selvfølgelig skulle vi have Ikeas berømte kødboller. Selv Lotus var ellevild! Chili nøjedes med en børneburger dog.
Det var faktisk hyggeligt at komme i Ikea igen. Det har ellers været længe siden, men nu havde de også fået ny udstilling m.m. og vi fik kigget på – og købt nyt julepynt, nu vi var derude.

Lørdag var Keld og jeg igen på farten. En hund Pernille og HC passede var rendt væk og havde været væk i to døgn. Jeg var også ude og lede torsdag aften og fredag eftermiddag – men uden held. HC fik så et tip lørdag formiddag at hunden var set bag markerne ved Hallund mod Ørum – så os ud og lede. HC gik fra Hallund og vi gik fra Ørum ud over markvejene, markerne og grusvejene – indtil vi mødtes uden at have set hunden. ØV! Vi valgte at bryde op og gå tilbage til hver vores biler! OG sørme så om ikke hunden stod 100 meter fra min bil og gloede på mig. Mig op i løb med Keld trækkende foran! Godt jeg havde ham med i min tilstand. Hunden løb (Som den havde gjort før – væk). Vi skyndte os at ringe til HC og fortalte ham hvor vi havde set hunden. Han ville komme med det samme med deres egen hund. Jeg fik dog opløbet hunden og smed mig ellers lige så lang som jeg var i græsset på marken og kaldte med den sødeste stemme jeg kunne finde: “Keeeeennnnnzoooooo”… Stille og roligt kom han hen i mod os og ville gerne hilse på Keld. Jeg snuppede ham i halsbåndet – HAPS! Så var han fanget. Jeg tjekkede lige halsbåndet og navneskiltet for en sikkerheds skyld. Jo, det var Kenzo – heldigt nok. ha ha.
Og så røg han ind på forsædet af bilen og døren blev lukket og låst! Ringede til HC at nu var hunden fanget og i sikkerhed. Han kom drønede i samme sekund og var meget glad! Jeg var mindst lige så glad. Kan selv huske hvordan det var, da Keld rendte væk. Helt høj af lykke kørte Keld og jeg hjem og tog et velfortjent hvil. Bækkenløsning og renden rundt i flere timer kunne nemt mærkes og gjorde ondt. Efter et par timer var jeg frisk igen og vi hyggede derhjemme med ungerne lørdag aften.

Søndag gik med at få de fleste havemøbler ind. Dog ikke bordene, der måtte jeg sige stop. Eller min krop måtte. Jeg kunne ikke løfte så tunge ting. Men stole, grill og pynt kom ind og pigerne var søde at hjælpe.

Julemanden ankom også til Nørvang igen i år. Dog var der lidt galt med hans Koordinater efter vi fjernede skorstenen sidste år. ha ha..

I dag siger den 25+0, altså vi er gået ind i uge 26 med lille Phoenix. Tjuhej, hvor det går! smiley

En weekend i hundenes tegn…

Fredag tog Keld og jeg i sommerhus efter arbejdet. Gitte og Balto kom senere og vi tog sammen hen til festen på Strandgården. Det var en god og hyggelig aften. Ved midnatstid besluttede Gitte og jeg, at vi ville hjem og sove, så vi kunne være klar til dagen efter og vores vigtige konkurrencer. Gitte skulle op i Rally og jeg skulle op i C-lydighed.

Her sidder vi og får nerverne ned inden vi skal ind til Rundering og Feltsøg i Trekantskoven.

Jeg havde de vildeste nerver på og maven drillede! Ork så nervøs! Vi startede ud med morgenmad på Strandgården og så kørte vi i Trekantskoven ved Hou. her skulle de to første prøver finde sted! Jeg var især nervøs for Runderingen (Hvor Keld skal finde en figurant/mand i skoven og sætte sig foran ham og gø 6 gange). Det gik godt! Keld gøede på livet løs, selvom han lige skulle have to forsøg til at finde figuranten. Derefter var det feltsøg, hvor han skulle finde en genstand i et bestemt område. Det gjorde han til UG – DESVÆRRE tissede han i feltet! Det må man ikke, så det trak vældigt ned! Komisk!

Så var det tid til Lineføring og Stå-Sit-Dæk. Keld var meget ukoncentreret pga. det nye område ved Station i Hou og alle de folk, der stod og kiggede på. Jeg fik dog kontakt med ham og fik fjumret mig igennem øvelserne. Jeg var så nervøs at jeg tabte linen i lineføring og min aport genstand – det trak så også ned. Hele dagen døjede jeg med løs mave og slog det hen med at det var nervøsitet.

Så blev det tid til frokost på Strandgården og lidt hygge med mine holdkammerater. Efter frokosten stod den på Spring og Aport. Jeg var så sikker på Springet, men sørme om Keld ikke hoppede forbi! NEJ NEJ NEJ, det måtte ikke ske. Vi fik et forsøg til og han hoppede over og lavede tilbage-spring som han skulle. Ej, jeg kunne tude. Den var jeg så sikker på! Den kunne vi! Men ikke der. Jeg må have gjort et eller andet forkert i mit signal, der har forvirret ham. Apporten gik fint. Han sad pænt ved min side mens jeg kastede genstanden ud på banen – og da jeg sagde Aport – fløj han ud efter den og lige ind til mig og satte sig foran mig og afleverede den. SÅ flot! Og en af de øvelser jeg faktisk har været nervøs for, fordi han ikke plejer at kunne den!
Vi endte ud med 116 point. Nok til at rykke op og en placering i midten. ØV! Jeg må sige jeg var skuffet. Ikke på Keld, men på mig selv. Jeg var for nervøs og for spændt at jeg ødelagde det for mig selv. Men jeg har lært meget af den konkurrence. Utrolig meget. Keld var rigtig dygtig og gjorde jo bare hvad mor sagde han skulle – at hun så gjorde det forkert, er jo ikke hans skyld.

Desværre skulle jeg ikke med til Klubfesten om aftenen – jeg skulle i stedet med til Hosta´s julefrokost i Frederikshavn med John. Det var også ok, men jeg må indrømme jeg hellere ville have været med mine klubkammerater til fest! Vi skulle på restanrant Himmel-hav i Siloen i Frederikshavn. Helt oppe på 9. etage! Det var et flot sted og rigtig fint mad. Jeg fik presset mig og babybulen ned i mit julefrokost outfit og af sted det gik. Ved midnatstid gik det så galt. Maven brokkede sig og jeg måtte ud på det lille hus og så startede det ellers. Det kom den ene og den anden vej ud! Øv, for en aften. Vi måtte tage hjem og jeg lå hele søndag og mandag med omgangssyge. I går tirsdag kunne jeg endelig holde maden i mig igen. I dag er jeg på job, noget svækket men ok. Ulideligt at ligge derhjemme og glo.
Mandag skulle jeg have trænet mit eget F-hold sammen med Jeanette og Gitte, men var slået hjem og lå i sengen. Gitte var så sød at hun kom efter træningen med en pyllerpakke fra holdet samt Kelds resultater fra i lørdags. Der måtte jeg lige knibe en lille tåre. Det var så sødt af hende og holdet.

Hundeaften 4/6 i denne uge…

Ja, i går tog jeg Keld med ind på pladsen og trænede for mig selv. Det var så også 4 ud af 6 aftner, der er gået med hund i denne uge! Men hold nu op, hvor har det været godt og hyggeligt. Jeg mødte Gitte, min hundemakker på pladsen og hun hjalp mig lige med lidt rundering. Det gik fint, men Keld kender desværre Gitte, og er ikke bange for hende. Så… må det briste eller bære i morgen til PRØVEN! ÅRK, jeg er ved at få nerver på. Sommerfugle i maven og det hele!. Fy for pokker. Gitte tager med mig i sommerhus i aften sammen med Balto og Keld. Og så skal vi over og spise på Strandgården med de andre fra DCH. Der er træneraften og fælleshygge. Lørdag morgen går det løs med rundstykker på Strandgården og så går konkurrencerne ellers i gang! Jeg er så spændt at jeg ikke kan være i min egen krop – og der er ellers meget af den pt. ha ha..

Det der med at tage på i graviditeten…

Puha, jeg mandede mig op her til morgen og hoppede på badevægten. Det skulle jeg aldrig have gjort! 8 kilo havde jeg taget på! Hvor deprimerende. Især fordi jeg efter statistikken tager det dobbelte på, nu hvor jeg er ca. halvvejs ved de 8 kilo nu. Puha! Kan ikke forlige mig med tanken! Skrev her til morgen på Facebook, at nu kom tudeturen. At jeg havde taget 8 kilo på. En sød kollega kom og gav mig en ordentlig krammer her inden jobstart. Det var sødt af hende. Det var lige hvad jeg trængte til. Og hun sagde jeg skulle bære den mave med stolthed! Lidt svært, må jeg indrømme!
Er ved at vænne mig til navnet Phoenix til den bette i maven, håber også John begynder at kunne lide og vænne sig til navnet. Jeg synes det er så smukt et navn!