Juleaften i Shelter ved Lille Vildmose: En Magisk Oplevelse med Julemad på Bål

Julen er traditionens tid, men nogle gange kan de bedste oplevelser opstå, når man bryder med de vante rammer. I år valgte vi at holde juleaften på en helt anderledes måde – i et shelter ved Lille Vildmose, omgivet af den smukke natur, med vores to hunde, Jan og Keld, ved vores side. Det blev en aften fyldt med hygge, varme fra bålet og en god portion eventyr!

Juleaften i Naturen

Vi har altid været glade for at tilbringe tid i naturen, og vi ville gerne tilbringe tid sammen i naturen og lade de traditionelle juleforberedelser være en smule bagved os. Derfor pakkede vi soveposerne og selvfølgelig en god portion julemad – for vi ville ikke gå glip af denne specielle julestemning.

Sammen med vores to firbenede venner, Jan og Keld, satte vi kursen mod shelteret i Lille Vildmose, hvor vi skulle tilbringe hele dagen og aftenen. Der er noget helt særligt ved at komme ud i den store, åbne natur – ingen byens larm, bare den rolige lyd af vinden og fuglene.

Julemad på Bål

Når man er ude i naturen, skal maden tilberedes på en lidt anderledes måde. Heldigvis var vi godt forberedte med et lille bål, der hurtigt blev til vores julekøkken. Vi havde pakket lækker julemad, der kunne tilberedes over bålet. Der blev lavet alt fra klassisk andesteg og små, brune kartofler og en omgang rødkål og brun sovs, der fik varmen fra bålet til at smage endnu bedre.
Der var dog én lille „snyd‟ i julemiddagen – Ris à la manden og kirsebærsovsen. Det havde vi nemlig taget med hjemmefra! Min store pige havde sørget for en mandel og en mandelgave til os. En borat og en chokolade som jeg vandt 😂😅

Hygge i Shelteret med Hundene

Efter maden var der tid til at sætte sig tæt sammen, få varmen i shelteret og bare nyde den rolige stemning. Jan og Keld lagde sig til at sove på deres tæpper foran bålet, mens vi kiggede på stjernerne, der lyste op over Lille Vildmose. Det var en stille og smuk aften – uden de travle juleforberedelser, men fyldt med den helt rette juleånd.

Det var en simpel, men utroligt varm og hjertevarm julefejring.

Et Uforglemmeligt Eventyr

At fejre jul i shelter og i naturen var en fantastisk oplevelse. Vi havde alt, hvad vi behøvede for at få en vidunderlig aften: hinanden, varme fra bålet, julemad, vores to store hunde, og ikke mindst den storslåede natur omkring os. Det var en juleaften, der var anderledes, men på den allerbedste måde – et eventyr, som vi sent vil glemme.

Så næste gang, du overvejer, hvordan du vil fejre jul, måske bør du tage et skridt uden for de vante rammer. Naturen tilbyder en uforglemmelig juleoplevelse, og det er måske her, du finder den ægte juleglæde ♥️🎄

Juleaften i shelter – Jul i shelter – Romantisk jul

jul i shelter

Juleaften i shelter var i år vores måde at fejre jul på.
Pga. Corona kunne vi ikke komme til Sjælland og fejre jul hos Renés ældste pige og hendes familie – så vi skulle bare være alene hjemme, René og jeg. Og jeg kunne simpelthen ikke sætte mig op til vi skulle se julefilm hele aftenen – så kom på den geniale ide (hvis i spørger mig) om vi ikke skulle prøve at fejre jul i et shelter.

jul i shelter
jul i shelter


Vi skulle så beslutte os for hvilket shelter vi ville holde jul i. Og så måtte der gerne være bålhytte i tilfælde af dårligt vejr. Vi havde også i mente, at det ikke skulle være for langt væk, da vi i løbet af aftenen havde planer om at tage hjem på gården og fodre de andre dyr og lige se til huset. Derfor blev det Hammer Bakker. Mit absolut favoritsted, hvad angår overnatning i shelter. Det er en fin plads og det ligger nede i hul, altså der er godt med læ. Og så er der vand og muldtoilet. Vi valgte at være praktisk og havde pakket vores trailer med alt udstyret, så hundene kunne være i bilen med os. Vi skulle heller ikke så langt.

Sjovt var det, at folk der kom forbi synes vi var meget interessante. De spurgte meget ind til om vi virkelig ville fejre jul og sove ude og om de måtte tage billeder. Lidt sjov oplevelse. Da der blev mørkt blev vi alene og roen sænkede sig.

jul i shelter

Da vi fortalte at vi havde valgt at holde en Corona-fri jul ude i naturen, var folk som sådan ikke overraskede. „I er skøre nok til at gøre det‟ og nogle synes faktisk det var en god ide, selvom de var bekymrede for om vi ville kunne holde varmen og bange for vi ville redde os en lungebetændelse i stedet for. Det gjorde vi dog ikke. Holdte os dejligt varme hele vejen igennem.

jul i shelter
jul i shelter


Der var ikke sparet på noget. Vi havde juletræ med pynt og lys, vodkashots i stedet for snaps, en lyskæde til at pynte og lyse shelteret op med, levende lys, 3-liters rødvin og dækket op til julemiddag.

Nissehuerne holdt vores hoveder dejligt varme og maden havde vi med i form af rester fra vores demo-juleaften med mine unger og Renés unger og barnebarn. Så maden skulle bare varmes op. Og der skulle puttes en ny mandel i risalamanden. Jeg fik mandlen. Lucky me 🍀

Vi havde begge hunde med og det gik faktisk bedre, end jeg havde regnet med. Var lidt bange for om Niels (den lille hund) kunne holde varmen og om de ville filtre sig sammen i linerne og larme om natten. Men det gik så fint og ikke sidste gang, de skal have lov at komme med. Om aftenen var vi lige hjemme ved de andre dyr og ønske god jul. Vi bor på et nedlagt landbrug og har dyr som er afhængige af os – så vi var i køreafstand hjem til fra Hammer Bakker.

Morgenmaden bestod af kaffe ved bålet og mens vi nød kaffen og dagen begyndte at vågne op ringede de fra P4 Nordjylland for at høre om vores anderledes måde, at fejre jul på. Da der var helt lyst begyndte vi at pakke sammen og kørte hjem mod gården igen.

Om vi vil holde jul i shelter igen?
JA da! Det er i hvert fald ikke sidste gang, hvis i spørger mig. Tænker dog ikke, at vi får lokket ungerne med lige juleaften. Men måske en anden gang, hvis vi ender alene hjemme juleaften igen. Det er noget af det fedeste jeg har oplevet. Og René siger det samme.

Er glad for vi i god tid fik lavet huskesedler og planlagt turen ned til den mindste detalje. Vi huskede nemlig det hele og det hele gik overraskende godt. Der er ikke noget jeg vil lave om, hvis vi skal holde jul på denne måde igen en anden gang.

I kan høre vores fortælling her i filen

Huskelisten til vores juleaften i Shelter

Det er altid vigtigt at være forberedt, når man skal ud i naturen og især i vinterhalvåret. Det er især vigtigt med det varme tøj, ekstra soveposer og masser af ild og varm mad!

VIGTIGT:
o 4x soveposer
o Hovedpuder
o Madras
o 2 x liggeunderlag
o 1 x luftmadras
o Oppuster til luftmadras
o Presninger
o Huer
o Vanter/handsker
o Lommelygter
o Pandelamper
o Toiletpapir
o Søm + hammer
o Sav + økse
o Brænde

TIL DET MUNTRE KØKKEN:
o Vandbeholdere med vand
o Lightere, tændstikker
o Gryder, potter og røre/griber ting
o Bestik + ”tallerkner”
o Køkkenrulle
o Vådservietter

TIL JULEHYGGEN:
o Lille juletræ med lyskæde
o Ekstra lyskæde til at pynte shelter op med
o Julesange + Julehistorier
o LED stearinlys + stager
o Servietter
o Fyrfadslys
o Nissehuer
o Musik/højtaler

MAD:
o Flæskesteg, sovs, kartofler, franske, brune, rødkål
o Risalamanden + sovs + mandel
o Snold og knas
o Rødvin
o Snaps eller lignende
o Mandelgave
o Sodavand

MORGENMAD:
o Havregryn
o Smør + sukker

TIL HUNDENE:
o Tæpper til hundene
o Hundemad
o Vand- og madskåle til hundene
o 2 x lange liner
o 2 x hundesnore

Nu er vi ikke „garvede shelter-typer‟ og har måske ikke det helt rigtige outdoor udstyr – men vi klarer os med det vi nu har og det fungerer for os. Keep it simple! That’s it!

Hold dig varm om vinteren

  • Isolering fra jorden er vigtig – især om vinteren. Vi bruger gerne flere liggeunderlag oven på hinanden. Det kræver selvfølgelig man er i bil og kan pakke det ekstra med.
  • Vi ejer ikke nogle dyre vintersoverposer, men flere soveposer inden i hinanden kan altså sagtens bruges og virker. Vi holder fint varmen om natten. Og som ekstra lige et uldtæppe til at ligge over os.
  • Vi sørger altid for at være godt varmet op inden vi hopper i soveposen. Hopper og danser rundt så vi lige får pulsen op inden vi kravler ned i soveposen.
  • Hvis du skal tisse, så tis af inden du kravler i posen. Det er trælst at skulle op midt om natten.
  • Hav ikke for meget tøj på ned i soveposen. Vi har bare skiundertøj, et par varme sokker og en hue på. Hvis det er rigtig koldt også et par vanter. Og husk at tøjet skal være tørt inden du kravler ned i sovepossen.