Phoenix 1 år

I fredags blev vores lille mand 1 år! JA, 1 år! For pokker hvor er tiden dog gået hurtigt. Synes lige jeg har født ham.
Dagen startede med at fejre Fønne derhjemme med boller og fødselsdagssang og lidt gaver..
Så fik han boller og chokolade kage med til at fejre sin fødselsdag i dagplejen hos Ingrid. Ingrid sendte simpelthen de sødeste billeder af Fønne – der bare råhyggede på sin fødselsdag og fik gaver og endnu mere sang. Han fik en rigtig drenge-bog med store maskiner, der kunne sige høje brum-brum-lyde. Et hit!

Om aftenen tog vi ud og spiste i Sæby, for at fejre bettemanden. Han tog det så flot – selvom det havde været en lang dag med masser af indtryk. Behøver jeg at sige, at han sov fantastisk den nat. he he. Træt bette mand.
Fik lige et pletskud fra aftenen af de tre guldklumper.

Lørdag gik med rengøring og klargør + gymnastik opvisning i hallen. Chili skulle sammen med sit hold, lave opvisning. Og det gjorde hun bare så godt! Vi var meget stolte af hende. AG og FP samt Birthe og Svend Aage kom også og hyggede og så på. Dejlig dag! Jeg fik lavet min traditionelle lagkage, til at have med til det store kaffebord bagefter opvisningen.

Søndag kom hele den pukkelryggede familie til fødselsdag. Lotus havde sammen med sin far bagt chokoladekage og hjulpet med bollerne. Chili og jeg lavede lagkager. Chili lavede en fin lille blå kage til Phoenix. Vi er godt nok ved at være lidt pressede, når vi skal holde fødselsdage for familien – vi bliver jo ikke færre mennesker, kun flere. he he. Men det gik lige. Chili havde også fået lov til at få sin veninde, Bella, med. Det var kun hyggeligt.
Jeg prøvede en ny tyller og fik et lidt skægt resultat ud af det dog. Men meget sjov effekt. Inden i var der jordbær og creme.
Dagen sluttede vi af på det lokale pizzaeri i Klokkerholm.
Behøver jeg at sige, vi er godt brugte i dag? Pyha.. Men sikke en god weekend. Man må sige, at Phoenix blev fejret med manér!

Fønne 5 mdr

I dag var Fønne til sin 5 mdr. undersøgelse og fik sin vaccination. Han tog det som en rigtig mand og skreg i vilden sky over de to små prik og lige bagefter charmerede han den søde kvindelige læge. Sådan! Så var Fønne så god som ny igen.
Vi har en sund og frisk dreng der er helt med motorisk. Der er sket rigtig meget med ham de sidste 3 måneder og med hjælp fra Fys, så er han alderssvarende med andre babyer. Det er bare så dejligt. Nu kan det kun gå fremad. Fønne måler nu 71 cm og vejer 8,5 kg. Store dreng! Vi skal også huske at sige tusind tak til bedste-Birthe for at bringe og køre os hjem igen. Det er dejligt at have nogen, der tænker på en, når nu ens bil er på værksted. Vi har undværet bilen siden i onsdags. Det kan man altså godt mærke nu – især hvor meget man savner den og bruger den til i hverdagen. Det gode ved det hele er – at vores søde mekaniker har skrevet i dag – at han har lavet bilen og han også har synet den! Jamen ved I nu hvad. Det er altså service. Så kan vi godt leve med den har været væk i flere dage, end beregnet.

Her ser i min gode veninde, Heidi, der holder Fønne til Byfesten. I sidste uge hyggede hende og jeg med god rødvin og et spil bordtennis og en masse snak. Bare sådan en dejlig aften! Glæder mig allerede til næste!

I weekenden var vi en tur til Byfest i Klokkerholm og mødte en masse kendte ansigter. Det var bare sådan en god aften. Vi var cyklende derop – netop pga. vi ingen bil havde. Det gik også bare fint og vejret holdte tørt mens vi var deroppe.

Da vi ikke rigtig har kunne komme nogen steder, udnyttede vi situationen og gik løs på projekt ridebane. Vi fik samlet en masse sten og murbrokker op fra marken. Utroligt så mange sten og skidt, der kan gemme sig under jordens overflade. Pigerne havde deres egen lille traktor med vogn og kørte frem og tilbage og læssede sten af. Det var en super god hjælp. Og de sidste brædder, der skulle i jorden hele vejen rundt, kom også i. Nu begynder det at ligne noget og vi er også begyndt at benytte os af banen om aftenen. Det går fint.

I dag siger datoen jo den 21. august. I dag er det 7 år siden vi holdt bryllup i bakkerne. Det er ikke til at forstå.

Besøg af SPen…

I dag kom min sundhedsplejerske på besøg – ikke for at tjekke Fønne, men for at teste mig igen. Jeg har jo været igennem en test for fødselsdepression – som mødre får tilbudt efter fødslen. Desværre slog min test meget ud sidst sundhedsplejersken var her. Men som vi snakkede om, var jeg/John “et lidt trælst sted” og havde nogle ting, der lige skulle klares og løses – hvilket gjorde mit humør var helt i kuldkælderen. Dog vil jeg sige, at på intet tidspunkt har det været pga. Fønne. Han er den nemmeste og gladeste lille dreng – og jeg NYDER hvert øjeblik med ham. Men det er svært at bevare det gode humør, når alt andet skranter. Og jeg har bare aldrig været god til at gå og tulre herhjemme og være “bundet op”. Jeg har brug for “Gitte-tid”. Ikke meget – bare lidt. En løbetur, en gåtur med hunden – eller bare en tur til frisøren – UDEN BABY. Det er dog blevet meget bedre og jeg klarede også testen i dag – vi er dog stadig meget obs. på hvordan jeg har det og hun vil følge mig senere også. Det er skønt, det bliver taget meget alvorligt. Jeg føler dog humøret er vendt tilbage og familien igen er på rette kurs herhjemme. Men ting tager tid. Det er hårdt at skrive om, men – med ærlighed kommer man længst og det er godt at komme ud med sine tanker og vide man faktisk ikke er alene om sådanne ting.

8 uger gammel

I går havde vi besøg af sundhedsplejersken. Fønne vejer nu 6,2 kg og måler 61 cm i længden. Vi skal dog have ham via en omgang fysioterapi pga. han har en favoritside at sove på og har en minimal skævhed i baghovedet og han ikke rigtig “gider” ligge på maven og løfte hovedet, som han skal. Han vil sagtens hvis han ligger på mor eller far, men ligge på gulvet eller puslebordet – det vil jeg han. Så ligger han sig bare til at sove. Det er jo ikke så smart. Et andet tegn på, der kan være noget, der er låst – er hans gylperi. Det kan også være et tegn – så nu bliver han tjekket og “låst op” smiley