Fønne 5 mdr

I dag var Fønne til sin 5 mdr. undersøgelse og fik sin vaccination. Han tog det som en rigtig mand og skreg i vilden sky over de to små prik og lige bagefter charmerede han den søde kvindelige læge. Sådan! Så var Fønne så god som ny igen.
Vi har en sund og frisk dreng der er helt med motorisk. Der er sket rigtig meget med ham de sidste 3 måneder og med hjælp fra Fys, så er han alderssvarende med andre babyer. Det er bare så dejligt. Nu kan det kun gå fremad. Fønne måler nu 71 cm og vejer 8,5 kg. Store dreng! Vi skal også huske at sige tusind tak til bedste-Birthe for at bringe og køre os hjem igen. Det er dejligt at have nogen, der tænker på en, når nu ens bil er på værksted. Vi har undværet bilen siden i onsdags. Det kan man altså godt mærke nu – især hvor meget man savner den og bruger den til i hverdagen. Det gode ved det hele er – at vores søde mekaniker har skrevet i dag – at han har lavet bilen og han også har synet den! Jamen ved I nu hvad. Det er altså service. Så kan vi godt leve med den har været væk i flere dage, end beregnet.

Her ser i min gode veninde, Heidi, der holder Fønne til Byfesten. I sidste uge hyggede hende og jeg med god rødvin og et spil bordtennis og en masse snak. Bare sådan en dejlig aften! Glæder mig allerede til næste!

I weekenden var vi en tur til Byfest i Klokkerholm og mødte en masse kendte ansigter. Det var bare sådan en god aften. Vi var cyklende derop – netop pga. vi ingen bil havde. Det gik også bare fint og vejret holdte tørt mens vi var deroppe.

Da vi ikke rigtig har kunne komme nogen steder, udnyttede vi situationen og gik løs på projekt ridebane. Vi fik samlet en masse sten og murbrokker op fra marken. Utroligt så mange sten og skidt, der kan gemme sig under jordens overflade. Pigerne havde deres egen lille traktor med vogn og kørte frem og tilbage og læssede sten af. Det var en super god hjælp. Og de sidste brædder, der skulle i jorden hele vejen rundt, kom også i. Nu begynder det at ligne noget og vi er også begyndt at benytte os af banen om aftenen. Det går fint.

I dag siger datoen jo den 21. august. I dag er det 7 år siden vi holdt bryllup i bakkerne. Det er ikke til at forstå.

Leave a Reply

Skriv et svar