Bambi til tandlægen

Som tidligere skrevet, så var jeg ved skoletandplejen med Lotus fredag morgen. Inden da, var jeg blevet kontaktet af skolen, der sagde at hun havde klaget over smerter i en tand. Selvom det ikke var min uge fik jeg hurtigt fat i skoletandplejen og fik en akuttid fredag morgen.

Skæbnen ville at hun skulle have tanden rykket ud. Det var en begyndende rokketand med et hul i, der alligevel skulle ud. Lotus tog det flot og nåede tilbage til skolen til fastelavn. Synes hun var sej.

Fredag var jo også Valentins dag og vi valgte at fejre dagen med en tur på JinShing i Nørresundby.

Chili overraskelsede også sin mor med en lille ting, da jeg mødte hende ved købmanden i fredags og skulle aflevere noget tøj til hende (som hun skulle have med hjem til sin far på weekend). Blev meget rørt og glad over hun gerne ville overraske sin mor.

I dag var vi på farten med mine forældre til Vester Hassing. Vi havde fået lov at hente en bagskovl med tip funktion af ham vi hentede Valsen hos. Han havde også en frontskovl med tænder og en fejemaskine som vi fik med, kvit og frit.

Erik er fundet

Endelig er Erik tilbage. Han har været savnet ❤️ Er så glad for han er her og har det ok.

Min absolut ynglingsret

Manden lavede min ynglingsmad i går aftes. Det sætter jeg stor pris på. Kom hjem til et rengjort hus og hestene havde fået ordnet hove. Elsker han går all in med det hele på gården.

Lotus, Chili og Emma er også klar til fastelavn nu. Chili havde Emma med hjemme i dag og spise med. Så hyggeligt. Så fine de er. Er spændt på om Lotus når at komme til tøndeslagning i morgen, da hun har fået en akuttid hos tandlægen kl 8 i morgen tidlig. Hun har haft ondt i en tand de sidste par dage, og jeg blev ringet op fra skolen i dag. Fik heldigvis en tid i morgen tidlig. Hun er heldigvis ved godt mod og har ikke ondt hele tiden. Seje pige. Er også glad for jeg måtte “Få” hende hjem op til fastelavn, så jeg kunne få lov at sminke og gøre hende klar. Så må vi håbe, hun når at være med. Om ikke andet, så får tandlægen da et grin over at have en bambi i tandlæge stolen ?

Hverdagens trummerum

I går efter arbejde tog jeg Chili med til Aalborg. Vi skulle i BilligBilly efter lidt sager til hende. Vi drejede vejen af Alanya hjem og tog lidt med hjem og hyggede med lidt serier. Var simpelthen så træt i går og gik tidligt i seng. Så det er begrænset, hvor meget vi har oplevet.

Vi mangler stadig vores store røde hankat, Erik. Han har været væk et par dage og er noget bekymret over ham. Håber han snart dukker op.

Hovsmeden kommer også i dag og ordner hestekrikkerne. Dejligt ?

Alt og intet at fortælle…

Det er ikke så meget jeg lige får opdateret herinde. Det beklager jeg. Det er nu ikke fordi, der er noget galt eller vi ikke oplever noget. Får bare ikke sat mig ned og skrevet.

Fønne er stoppet med at bruge sut. Det er nok en af de største ting, jeg kan fortælle. Det er en stor ting for den lille mand. Ellers er han inde i en periode, hvor han virkelig prøver grænser af. Typisk 3-årig dreng, der lige er startet i børnehaven. Men pyh, det kan mærkes på tålmodigheden. hehe.

Lotus og René gik mig og Fønne i møde her i sidste uge og fik samlet en del tommer dåser ind, der bare lå og flød. Det er simpelthen noget forbandet svinderi. Folk er virkelig nogle svin, ja rent ud sagt.

Jeg samlede en hund op på vej på job i fredags. En lille sød “kvik-hund”. Den rendte midt på vejen og var ved at blive kørt over, så jeg fik den ind i bilen og fremlyst hos politiet. Der gik heller ikke mere end 30 minutter, så havde jeg en glad ejer i røret og lidt efter var hund og ejer genforenet. Skønt.

Ridepigerne har været her i weekenden og fået brugt hestene. Det er nok noget af det bedste jeg har gjort. Det er win-win for både dem og mig. Hestene bliver brugt og trænet – og så har jeg søde dyrepassere, når vi er på tur.

Vi fik endelig skaffet os en Valse til at valse vores byg. Så er vi lige en tand mere selvforsynende. Vi hentede den ude i Vodskov og skal også derud igen efter lidt andre ting i næste weekend. Han havde grunden fyldt af “guld” for en ejendom som vores. Men hold da op, hvor var den tung. Troede ikke den vejede så meget. Vi var tre mand om at løfte den på traileren og måtte gøre det i små ryk. Heldigvis kunne vi løfte den af med traktoren, da vi kom hjem.

Lørdag aften var vi i Rakkeby og spise. AG havde lavet hjemmelavede fastelavnsboller. Mums. Det var nogle hyggelige timer i Rakkeby.

Lotus og jeg er begyndt at gå til svømning. Lotus vil rigtig gerne lære at svømme, inden de skal have svømning i skolen. Hun er lidt utryg ved vandet. Det er lidt synd. Hun har ellers været en rigtig lille vandhund, da hun var mindre. Men der gik vi selvfølgelig også jævnligt i svømmehallen. Så tænker vi bare lige skal igang igen. Hun var også rigtig dygtig i går og vi fik svømmet et par baner. Det er jo også god motion.

Efter svømmehallen fik vi handlet ind til hele ugen, nu da vi var ude og køre.

Vi har fået lavet tagrenderne på udhuset ved gårdspladsen. Langt om længe!

Weekenden sluttede vi af med Badehotellet og jeg fik farvet hår. De små kom godt op til deres far. Perfekt afslutning på en i forvejen god weekend.