16 nordjyske kunstnere udstiller hos DMTonline i Sæby fra 21.-22. marts

DMTonline (Kjeldgaardsvej 1 i Sæby) gentager succesen – og åbner dørene op til en stor og ny kunstudstilling, hvor vægge og gulve vil være fyldt med kunstværker i alle afskygninger.

For 2. år i træk er der igen lagt op til en intens kunstoplevelse, når DMTonline i Sæby slår dørene op til en ny kunstudstilling.

16 nordjyske kunstnere vil på udstillingen præsentere deres værker side om side. Hovedvægten er som tidligere år lagt på original billedkunst, men der er også skulpturer, glaskunst, fotos, smykker, tørklæder og keramik.

Kom og mød de 16 kunstnere, mærk kreativiteten boble og nyd de mangfoldige udtryk. For weekenden i uge 12 byder på moderne kunst i alle afskygninger hos DMTonline i Sæby. Begge dage fra kl. 10-16.

Udstillingen er åbent for alle og der er gratis adgang.

Følgende kunstnere udstiller: 
Malerier: 
Per H. Steffensen, Jess Vestergård, 
Bodil Juul, Stefan Sommer, Ellen Mortensen, 
Hans Drybro Jørgensen, Jane Kaptain

Photography: Anita K. Andersen
Sten & Billedhugger: Leif Grønhøj
Skulptur: Tove K. Krogh
Keramik: Jane Christiansen
Rav-Værkstedet: Andreas & Beate Wørner
Trækunst: Henning V. Nielsen
Sølvsmykker: Alette Nørgaard
Glasstuen Sindal: Karen Horsholt
Unika Tørklæder: Ulla Nøregaard