Tage og Tøjterne…

I dag kom der høns igen på Nørvang. 8 tøjter og så kokken Tage, som allerede har fået øgenavnet, Vold-Tage. Han har allerede været på ryggen af samtlige høner.

Der var en, der næsten ikke kunne i sin egen krop her i dag, da vi hentede høns i Vittrup. Det kunne ikke gå stærkt nok med at komme hjem og lukke hønsene ud. Han har brugt meget tid ude hos hønsene i dag. Så sødt. Jeg fik i stedet gjort huset klar til gæster i morgen og fik klasket lagkagen sammen til fødselsdagen i morgen.
Jeg er græsenke her til aften. Så sidder og hygger med serier og nyder et glas rødvin inden sengen kalder.

Min store dreng..

Klokken 5.09 for 2 år siden kom lille Phoenix Norman Berg til verdenen efter kun 2 timer på fødegangen i Hjørring. 3840 gram og 54 cm. Fatter ikke hvor tiden er blevet af ???
Det har været en lidt underlig dag. Og lidt trist. Det var hårdt ikke at være der på sin søns fødselsdag og må indrømme der røg nogle tårer ned af kinderne i nat og morges. Kunne ikke sove. Det er squ hårdt at gå igennem. Men kan glæde mig til at fejre ham i morgen i stedet med min familie. I dag fejrede hans far ham sammen med hans familie. Må hellere stoppe dette indlæg. Det gør for ondt at skrive og tænke på, at jeg ikke kunne være der og fejre og kramme min lille dreng i dag.