Leos Legeland

Ungerne og jeg nyder de sidste feriedage. Vi besluttede os for at smutte i Leos Legeland (på sommerens vel nok eneste sommerdag). Ha ha. Men men, så er der jo ikke så mange, der tager herud, når solen skinner. Så det er jo win win.

I går startede Lotus til ridning på Hjallerup Rideskole på begynderholdet og det gik bare så godt. Hun var endda ude og trave uden nogen træk hende. Så hun var ikke til at skyde igennem. Chili red så i stedet en længere tur alene på Bimmer om aftenen. Hun red også uden hjælper. Mor er stolt.

En lang sommerferie..

3 ugers ferie er nu slut, for ungernes far. Ungerne og jeg har lige denne her uge sammen hjemme også, inden det går løs for pigerne i skole igen. Vejret er ikke det bedste – men vi forsøger at lave lidt ferie-ting alligevel. Stranden bliver det så bare ikke så meget til i år. Desværre. Men, så er det godt pigerne har haft Bimmer på prøve. Ham har vi brugt rigtig meget tid på og med. Vi er også endt med at købe Bimmer. Vi købte ham i går og fik alle papirerne på ham. Dejligt. Hans ejere kom op og sagde farvel til ham i går. Nu har Bimmer fået et blivende hjem her hos os. Vi elsker ham alle – han er simpelthen den skønneste lille Pony. Denne gang har vi valgt det rigtige for pigerne. Lotus starter også til ridning i aften på Hjallerup Rideskole. Det glæder vi os alle til. Det bliver spændende at se om hun virkelig bliver bidt af at ride. Chili er lidt “kav” – hun vil ikke gå til ridning, før hun kan ride. Det er jo lidt svært. Men forhåbentlig Lotus smitter lidt af på hende – så hun også kan komme til at gå til ridning. Så får de jo meget mere ud af deres lille Bimmer.

Sommerferien har været god og lang. Vi har været en uge på Camping i Karup på Hessellund Sø-Camping. Her lå vi en uges tid og nød bare at komme helt i ned tempo. Vi fik nok en af pladsens vel nok bedste pladser. Med udsigt over fiskesøen på “Guldkysten”. Virkelig dejligt. At naboerne var lidt irriterende er en anden sag. Men man kan jo ikke altid være heldige. I kender vel nok de typer, der er oppe den halve nat og har alle naboerne på besøg og er meget højlydte. SUK. Det duer jeg bare ikke til. De stod så endda tidligt op og larmede lige så meget. De rendte også inde på vores “grund” og skulle se udsigten og vise den til andre. Måtte desværre nød til at sige noget til dem en dag, da det blev for meget. Det holdte dem også væk fra vores lille grund, men støjen måtte vi leve med. Men ellers en dejlig tur og lækker campingplads.

I ugen da vi var i Karup fik vi besøgt Holstebro, Viborg og Herning. Mønsted Kalkgruber fik vi også besøgt. Og sejlet en tur i robåd i Viborg. Daugbjerg Minilandsby fik også et besøg – dog første og sidste gang. Det var godt nok ikke pengene værd. Undskyld jeg siger det. Men så fik vi da set det.
En tur i Djurs Sommerland blev det også til – med overnatning i Shelter ved Ørnbjerg Mølle i Mols Bjerge. Chili og jeg var endda oppe i Djurs nyeste rutchebane – nemlig Dragen. Orv, den var vild. Men Chili var cool og spurgte mig flere gange om hvorfor jeg lukkede øjnene?!? ha ha..Piv hyggeligt!

Velkommen til Bimmer…

Pigerne har nu fået Bimmer hjem. Dog på 30-dages prøveperiode. Det er bare så fin en løsning, for lige at træffe den helt rigtige beslutning. Vi har ellers været ude og prøve mange forskellige, men faldt hele tiden tilbage til Bimmer – der har vundet alle vores hjerter. Han er bare dejlig. Vi skal ud og prøve ham i weekenden – det er jeg noget spændt på. Indtil videre passer han bare ind som om han altid har været her. Dog med lidt start-problemer – for Jens blev pisse bange for ham, da de blev lukket sammen. Tror Jens er blevet lidt små-sær af at have gået alene på folden så længe, så da han så Bimmer vendte han 180 grader og løb helt ned til Ørum, hvor vi fandt ham gående med nogle islændere! Sikke en start. Men siden da har der ikke været noget og de falder så godt i spænd – Jens og Bimmer.

Så nu står den på det store staldprojekt. Hønsehuset og hønsegården skal pilles ud af stalden, så der er plads til omsadling m.m. Bimmer skal have den gamle pony-boks som Brutus gik i, i sin tid. Og så skal jeg have mugt ud i Jens´boks. Det plejer vi først at gøre lidt senere på sommeren og gøre stalden klar til vinter igen. Men i og med Bimmer lige skal vænne sig til vores græs og hvor han bor – så skal han ind og natten og begrænses lidt i indtag. Bimmer har været forfangen før – så vi skal passe på ham. Det ser dog ud til det går rigtig godt. Jeg får en bobcat hjem i morgen og så kan jeg få mugt det sidste ud i Jens´s boks. Og forhåbentlig kan John få svejset den lille pony boks sammen igen. Lige nu står Bimmer i en stor hesteboks med høje vægge. Det er lidt synd. Han kan dog lige kigge over smiley

Ellers har vi fundet Ida Maries kattekillinger. De var i hønsehuset i en af redekasserne. Sjovt sted! De er nu hentet ind, for at blive socialiseret og vant til børn og hunde. Der er 4. To drenge og to piger.

Pigerne har været på sommerferie hos deres farmor og farfar fra søndag til tirsdag aften. Det har været rigtig sjovt. De taler ikke om andet – så de glæder sig virkelig til næste år. Så kan de holde ferie sammen med deres kusine og fætter deroppe. Det er noget ved!!

John overraskede mig

I går morges overraskende manden mig med blomster og et udprint af et hotel i Aarhus. Han havde taget fri torsdag og fredag så vi kunne få en kærestetur. Sikke en overraskelse. Det var bare en dejlig dag og det gik nemt med Fønne. Vi fik lækker brunch i gågaden i Aarhus og en dejlig kold øl i solen. Vi fik travet en masse og set byen.


Vi overnattende på Zlevep Hotellet i Aarhus. Ganske udmærket og meget moderne hotel. God morgenmad også.

Pigerne er taget på sommerferie…

Her til morgen kørte jeg pigerne op til deres AG og FP på en 4-dages sommerferie. Deres halvfætter og halvkusine vil også komme i disse dage, og vi er sikker på de nok skal hygge sig. Tror også AG og FP bliver kørt godt trætte. Fønne og jeg har hygget i haven i dag. Det er ren terapi at gå derude, når solen skinner. Jeg er ved at brænde ukrudt. Det funker bare, skal jeg hilse at sige!

Søndag aften var vi for resten i sommerhus nede hos Birthe og Svend Aage. John bagte en rabarber kage og den tog vi med til kaffen. Vi fik travet en god tur til og på stranden og fik dejlig aftensmad dernede. Altid nogle hyggelige timer, når vi er sammen med dem. Finn og Jytte kiggede også forbi, og det var bare skønt at sætte ansigt på dem, som man har hørt så meget om. Jeg havde godt nok lidt ondt i hovedet mandag, da jeg stod op. Ikke sådan, når rødvinen smager godt og man ikke rigtig har drukket i et år – så virker den ekstra godt. Men godt jeg så ikke skulle noget – udover jeg skulle over til Marie til Tupperware. Det kunne jeg lige overkomme. hi hi. Fønne hyggede sig i hvert fald hjemme hos Marie og i hendes dejlige lille stol.