Fønne 5 mdr

I dag var Fønne til sin 5 mdr. undersøgelse og fik sin vaccination. Han tog det som en rigtig mand og skreg i vilden sky over de to små prik og lige bagefter charmerede han den søde kvindelige læge. Sådan! Så var Fønne så god som ny igen.
Vi har en sund og frisk dreng der er helt med motorisk. Der er sket rigtig meget med ham de sidste 3 måneder og med hjælp fra Fys, så er han alderssvarende med andre babyer. Det er bare så dejligt. Nu kan det kun gå fremad. Fønne måler nu 71 cm og vejer 8,5 kg. Store dreng! Vi skal også huske at sige tusind tak til bedste-Birthe for at bringe og køre os hjem igen. Det er dejligt at have nogen, der tænker på en, når nu ens bil er på værksted. Vi har undværet bilen siden i onsdags. Det kan man altså godt mærke nu – især hvor meget man savner den og bruger den til i hverdagen. Det gode ved det hele er – at vores søde mekaniker har skrevet i dag – at han har lavet bilen og han også har synet den! Jamen ved I nu hvad. Det er altså service. Så kan vi godt leve med den har været væk i flere dage, end beregnet.

Her ser i min gode veninde, Heidi, der holder Fønne til Byfesten. I sidste uge hyggede hende og jeg med god rødvin og et spil bordtennis og en masse snak. Bare sådan en dejlig aften! Glæder mig allerede til næste!

I weekenden var vi en tur til Byfest i Klokkerholm og mødte en masse kendte ansigter. Det var bare sådan en god aften. Vi var cyklende derop – netop pga. vi ingen bil havde. Det gik også bare fint og vejret holdte tørt mens vi var deroppe.

Da vi ikke rigtig har kunne komme nogen steder, udnyttede vi situationen og gik løs på projekt ridebane. Vi fik samlet en masse sten og murbrokker op fra marken. Utroligt så mange sten og skidt, der kan gemme sig under jordens overflade. Pigerne havde deres egen lille traktor med vogn og kørte frem og tilbage og læssede sten af. Det var en super god hjælp. Og de sidste brædder, der skulle i jorden hele vejen rundt, kom også i. Nu begynder det at ligne noget og vi er også begyndt at benytte os af banen om aftenen. Det går fint.

I dag siger datoen jo den 21. august. I dag er det 7 år siden vi holdt bryllup i bakkerne. Det er ikke til at forstå.

Mandag stod på 2xridning..

I går startede pigerne jo i skole og havde en dejlig dag. De kom begge glade hjem og fortalte om alt det de havde snakket om i skolen m.m. De har savnet deres kammerater – det er helt sikkert.

I går aftes tog jeg pigerne med til ridning igen. Lotus er blevet rigtig bidt af det og nu er vi også blevet meldt ind i Klubben. Lotus red igen på Sofie og hun var så stolt efter timen, hvor hun havde travet rigtig meget og også reddet bagvendt på hesten. Chili insisterede på at vi skulle ud med Bimmer når vi havde spist aftensmad – så det gjorde vi. Hun skulle også trave og prøve at vende bagvendt. Indtil videre begynder Lotus´ iver at smitte lidt af på Chili. Det er jo skønt, når ens bagtanke virker! ha ha. Måske kan I ane at vi rider på vores nye ridebane derhjemme. Der mangler dog stadig hegn på den ene langside og så skal der lige brædder eller snor på langt i to etager – så er banen helt færdig. Men underlaget var tip-top og en fryd af ride rundt på. Det har været lidt begrænset for os at ride inde i haven med blomsterbede i midten, når vi skulle trave rundt. Glæder mig til banen er helt færdig. Så skal jeg rigtig på ryggen af Jens. Det bliver godt! Er langt om længe ved at have lidt overskud til andet end kun baby. Har dog kastet den smule energi jeg har i overskud over på pigerne og hestene. Hvis jeg skal forsvare at have hest selv på gården, så må pigerne også gerne interessere sig for heste og vi på den måde får brugt dem. Ellers synes jeg det er synd. Så jeg bakker dem 110% op – om der regner eller blæser og de siger de vil ud og ride, jamen så skal vi ud og ride! Det er så vigtigt – selvom mor er træt om aftenen. Men er sikker på det bliver bedre – jo mere jeg kommer i gang og slipper Fønne mere og mere. Han er jo 5 måneder nu! HVOR pokker bliver tiden af? Den flyver af sted!

Leos Legeland

Ungerne og jeg nyder de sidste feriedage. Vi besluttede os for at smutte i Leos Legeland (på sommerens vel nok eneste sommerdag). Ha ha. Men men, så er der jo ikke så mange, der tager herud, når solen skinner. Så det er jo win win.

I går startede Lotus til ridning på Hjallerup Rideskole på begynderholdet og det gik bare så godt. Hun var endda ude og trave uden nogen træk hende. Så hun var ikke til at skyde igennem. Chili red så i stedet en længere tur alene på Bimmer om aftenen. Hun red også uden hjælper. Mor er stolt.

En lang sommerferie..

3 ugers ferie er nu slut, for ungernes far. Ungerne og jeg har lige denne her uge sammen hjemme også, inden det går løs for pigerne i skole igen. Vejret er ikke det bedste – men vi forsøger at lave lidt ferie-ting alligevel. Stranden bliver det så bare ikke så meget til i år. Desværre. Men, så er det godt pigerne har haft Bimmer på prøve. Ham har vi brugt rigtig meget tid på og med. Vi er også endt med at købe Bimmer. Vi købte ham i går og fik alle papirerne på ham. Dejligt. Hans ejere kom op og sagde farvel til ham i går. Nu har Bimmer fået et blivende hjem her hos os. Vi elsker ham alle – han er simpelthen den skønneste lille Pony. Denne gang har vi valgt det rigtige for pigerne. Lotus starter også til ridning i aften på Hjallerup Rideskole. Det glæder vi os alle til. Det bliver spændende at se om hun virkelig bliver bidt af at ride. Chili er lidt “kav” – hun vil ikke gå til ridning, før hun kan ride. Det er jo lidt svært. Men forhåbentlig Lotus smitter lidt af på hende – så hun også kan komme til at gå til ridning. Så får de jo meget mere ud af deres lille Bimmer.

Sommerferien har været god og lang. Vi har været en uge på Camping i Karup på Hessellund Sø-Camping. Her lå vi en uges tid og nød bare at komme helt i ned tempo. Vi fik nok en af pladsens vel nok bedste pladser. Med udsigt over fiskesøen på “Guldkysten”. Virkelig dejligt. At naboerne var lidt irriterende er en anden sag. Men man kan jo ikke altid være heldige. I kender vel nok de typer, der er oppe den halve nat og har alle naboerne på besøg og er meget højlydte. SUK. Det duer jeg bare ikke til. De stod så endda tidligt op og larmede lige så meget. De rendte også inde på vores “grund” og skulle se udsigten og vise den til andre. Måtte desværre nød til at sige noget til dem en dag, da det blev for meget. Det holdte dem også væk fra vores lille grund, men støjen måtte vi leve med. Men ellers en dejlig tur og lækker campingplads.

I ugen da vi var i Karup fik vi besøgt Holstebro, Viborg og Herning. Mønsted Kalkgruber fik vi også besøgt. Og sejlet en tur i robåd i Viborg. Daugbjerg Minilandsby fik også et besøg – dog første og sidste gang. Det var godt nok ikke pengene værd. Undskyld jeg siger det. Men så fik vi da set det.
En tur i Djurs Sommerland blev det også til – med overnatning i Shelter ved Ørnbjerg Mølle i Mols Bjerge. Chili og jeg var endda oppe i Djurs nyeste rutchebane – nemlig Dragen. Orv, den var vild. Men Chili var cool og spurgte mig flere gange om hvorfor jeg lukkede øjnene?!? ha ha..Piv hyggeligt!