Barnedåb søndag og påskefrokost mandag…

Søndag stod den på barnedåb af lille Jeppe ude fra Hallund Kær. Først en tur i Hallund Kirke og så ud til selve festlighederne i Sterup Forsamlingshus. Dejlig dag sammen med vores dejlige venner! Og jeg blev da helt skruk af alle de skønne babyer! Ork… smiley På billedet sidder jeg med Birgitte og Peters skønne lille prinsesse! Er meget spændt på hvad hendes navn bliver – det er nemlig top-hemmeligt endnu…

Mandag var vi inviteret til Påskefrokost hos vores naboer i sommerhuset i Hou og vi fik travet en lang tur på stranden og fik en masse lækkert at spise. Må sige vi har haft en virkelig dejlig påskeferie! Turen vi gik var på over 5 km og ungerne klarede det bare så godt. Der var jo også bare super godt vejr til en travetur…

Svigermors fødselsdag…

Lørdag stod den på svigermors fødselsdag/påskefrokost oppe i Elling. Der var bare super dejligt vejr og vi sad alle ude og nød det dejlige vejr, var også ude og gå en lang tur og ungerne kom ud og ride. Lidt ærgerligt var det dog, at vi var kørt i to biler derop, fordi jeg skulle have været oppe hos en veninde, der så aflyste lige da vi ankom til Frederikshavn. Virkelig ærgerligt og lidt surt med to biler, og en bil pakket og mine ting pakket + planlægningen i det hele – men det blev en god dag trods det og vi kørte hjem og hyggede os med lejede film og lidt god rødvin. Ikke dårligt!

Påskeferie…

Håber I alle har haft en dejlig påskeferie? Vi har været på tur med familien Adamzig til Århus og Randers! Vi startede ud med rundstykker og brunch hos Bitten og Jørgen torsdag tidlig morgen og drog så af sted mod Tivoli Friheden i Århus. Vi valgte en pakkeløsning til Friheden med All Inclusive for 320 kr. pr. voksen og 220 kr. pr. barn. I den pakke var der indgang, turbånd, stor og god aftenbuffet, is/candyfloss og en billet til et spil. Da vi havde spist aftensmad tog vi til Randers, hvor vi skulle overnatte på Motelx. Her havde vi også fundet et pakketilbud – der hed sig: Overnatning for to voksne og to børn med adgang til Randers Regnskov og morgen buffet for blot 1.400 kr! Det var dælme i orden og stor ros til Motelx – flot og rent sted og vi sov himmelsk.

Fredag stod den på tur i Randers Regnskov det meste af dagen og vi rundede turen af hjemme hos os med Pizza og rødvin, som afslutning på en god påsketur. Tror vi har fundet en ny fast tradition der…