Weekend, og en god en af slagsen…

Weekenden startede med at Chili havde en veninde med hjemme og spise og se Disney fredag aften og så hyggede vi med Xfactor resten af aftenen.

John havde sidste arbejdsdag og fik en stor og flot kurv med hjem fra hans arbejdsgiver. Det var virkelig pænt af dem og der medfulgte et flot og pænt skrevet kort til John. Det var meget rørende.

Lørdag havde vi gæster – Malika og Peter og deres tre skønne unger kom
og spiste og det var bare så hyggeligt. Håber ikke det er sidste gang vi
stikker hovederne sammen.

I dag søndag sov vi længe og tog i svømmehallen med ungerne. Det var noget de kunne bruge. Der var rigtig mange mennesker ude i Skansebadet i Nørresundby. Vi var der en god time og rundede – traditionen tro – turen af på den “Gyldne Måge”. Da vi kom hjem, kom Chilis veninde og legede og spiste med til aften. Vi var ude og gå ungerne og jeg. Vi var ude og gå en 3 km lang tur, hvor vi så en masse rådyr og gik på opdagelse i de to små skove vi har her i nærheden. Det var en dejlig tur og ungerne synes det var spændende, selvom det blev en halv-lang tur. Fik også skudt et godt billede af Nørvang – vi bor jo dejligt her – på toppen af hele verdenen.

John fik hentet et oliefyr, og jeg fik ordnet begge biler – så de ser pæne ud igen, og jeg har fået sorteret mit og ungernes tøj. To sorte sække er klar til at blive videregivet. God følelse.

Nørvang camping åbner igen…

Igen i år skal der holdes campingfest på Nørvang. Alle er velkommen, bare I lige giver et praj om i kommer, så vi kan finde plads til jer og jeres campingvogne, telte m.m.

Campingpladsen åbner fredag den 27. juni kl. 17.00 for de gæster, der kommer med telte eller campingvogne – så kan de lige få lov til at sætte deres grej op. Selve festen løber af stablen lørdag den 28. juni. Vi holder det igen i år som ét stort sammenskudsgilde, hvor hver familie selv tager mad til dem selv og så slår vi det sammen til ét stort tag-selv-bord. Medbring også gerne en bette kage til det store Nørvanske Kagebord.

Chilis forløb er afsluttet på sygehuset…

Det har været en lang dag i dag. Dagen startede med morgenkaffe i Rakkeby hos AG og FP. Chili skulle på sygehuset kl. 9 og vi valgte derfor at rykke Lotus ud af børnehaven også, så hun også kunne få en hyggedag i Rakkeby sammen med sin søster efter sygehuset. Undersøgelsen af Chili gik godt. Mave og hoved har det fint, og vi har afsluttet forløbet og behøves ikke at komme igen. NU er vi endelig igennem det her mareridt. Chili blev målt og vejret og er rent faktisk vokset hele 4 cm siden november! Vildt! og ikke så underligt at jeg synes hun er vokset ud af alt sit tøj på det sidste.

Da vi var færdige på sygehuset tog Chili og jeg op på mit arbejde, hvor vi ringede efter AG og FP, der så kom op og så stedet og hilste på mine søde kollegaer. De tog så Chili med sig og har bare hygget sig i dag. Da jeg fik fri holdte de ved arbejdet igen, pakket og klædt om til gymnastik. Bare god timing! Af sted det gik til Klokkerholm for at træne de to børnehold i gymnastik. Det var en god aften og vi øvede til opvisningen her den 22. marts. HUSK at komme og se de dygtige unger vise hvad de har lært i løbet af året. Det er kl. 13:30 den 22. marts i Klokkerholm Hallen (Men det koster 35 kr. pr. person ved indgangen) og så er der kaffe og kage med i prisen og pengene går til et godt formål! Så vel mødt!

Lidt i kl. 20 var der fyraften herfra. Lang dag og nu skal der ses lidt serier på Netflix inden sengetid. Velfortjent!

John på TV..

Se John her: http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=32980

Udgravninger i Nørre Vorupør begyndt

Udgravninger til nyt havbad i Nørre Vorupør er begyndt. I slutningen af juni skulle folk kunne begynde at plaske rundt i det 2500 kvadratmeter store bassin.

Mandag begyndte udgravningsarbejdet til et nyt havbad i Nørre Vorupør. Det første nogensinde i Danmark.

– Idéen er, at man skal skabe nogle meget sikre rammer for at kunne bade på Vestkysten, samtidig med at man får den friske oplevelse af at bade i Vesterhavet, fortæller Jan Jakobsen, der er direktør i Entreprenørfirmaet, Ivan Jakobsen.

Havbadet skal måle 50 x 50 meter, får en dybde på 0-1,5 meter og bliver en del af et i alt 4.500 kvadratmeter stort natur- og fritidsområde.

– Det er et projekt, der skal understøtte vores initiativer omkring bosætning og turisme og dermed være med til at fremme, at kommunen er attraktiv for folk der vil flytte hertil, men også de turister, der vil lægge vejen forbi, siger Lene Kjeldgaard (V), der er borgmester i Thisted Kommune.

Havbadet koster i alt 13,5 millioner og forventes at stå færdigt i uge 26.”

Artiklen er lånt fra http://www.tvmidtvest.dk

Oprydning…

Der er blevet ryddet gevaldigt op herhjemme, både i haven og i udehuset, men også på det personlige plan! Nu vil jeg ikke sidde og udpensle hvem og hvad det drejer sig om, for det ved de jo bedst selv, dem det omhandler og det viser desværre mere om os end det viser om dem, hvis vi sidder og peger fingre af dem og sværter dem til, som de egentlig har gjort mod os. Så det niveau hopper vi ikke ned på. En ting er sikkert – Karma og blokeringsfunktioner på mobilerne og facebook – er nye ord/ting for os og DE VIRKER!! Desværre nødvendigt at slå blokering af numre til – sørgeligt men sandt at det skal være nødvendigt – men vi håber nu at få noget ro i vores liv. Nogle ting er bare ikke vigtige for os mere efter episoden med Chili her ved juletid. Det sætter ens liv i perspektiv, det er helt sikkert. Vi er beriget med mange dejlige mennesker omkring os, vi ved er der når det virkelig gælder og finder hele tiden nye og skønne mennesker at grine og have det godt sammen med. Skønt at nyde tilværelsen med positive og glade mennesker, der har noget godt at sige til en og om en!

I fredags inviterede min gode veninde mig i biografen. Det var simpelthen en af de bedste aftner, længe. Vi fik vendt hele verdenssituationen over en kop kaffe inden filmen. Vi var inde og se Begravelsen (Klassefesten II). HOLD NU OP, hvor var den altså sjov! Skreg af grin flere gang.

Jobmæssigt går det bare forrygende her. John har fået nyt arbejde! Han skal starte på mandag hos Hydratech Industries oppe i Vrå som Lager- og logistikmedarbejder. Det bliver SÅ godt! Jeg er midt i mit livs hårdeste periode på job. Højsæsonen for årets kataloger er i fuld gang og har været det siden januar. Shit, jeg har lagt vandret! Hvilket desværre har gået lidt ud over venner og familien. Men heldigvis har de været der for mig og været forstående. Hårdt lige for tiden, men der er en ende på. 1. april ryger de sidste kataloger i tryk og så er det back to normal på jobbet. Glæder jeg mig til, selvom det er vildt spændende og adralinen pumper derud af i høj fart.

En masse løben er det også blevet til. Løber 2-3 gange om ugen en 4-5 km tur. Jeg elsker det virkelig så meget og har været en stor lettelse at få renset hovedet og krop efter hårde dage på job.

I går var en stor motionsdag herhjemme. Først en løbetur på 5 km, så ud på Jens og ride en 4 km tur og så inviterede vores søde venner os i sommerhus til kaffe og aftensmad – hvor vi gik 3-4 km! Behøver jeg at sige jeg er liiiidt træt i skrovet i dag? he he. Vi fik Stegt Flæsk med persillesovs. NØØJ; det var gode sager! Aftenen gik med god snak, rødvin og Melodi Gran Prix i TVet!

Vi har byttet vores gule traktor, som vi i sin tid fik foræret af min far, med en Deutch-traktor. Håber og tror på vi har gjort et godt byt der. John har allerede brugt den fligtigt her i weekenden.