Hygsom dag…

I dag var Karin, Bjarne, Julie og jeg oppe hos Martin i Biersted. Han skulle have hjælp med nogle puder. Jeg lurede Karin af og synes virkelig hun fik lavet et flot stykke arbejde. Jeg lavede selvfølgelig ikke andet, end at slappe af og bare nyde at se de andre arbejde. Martin kræsede om os og havde morgenmad til os og lækker ribensandwich til middagsmad, som han havde lavet på grillen! Hold nu op, det var godt!

Karin, Julie og jeg kørte så derfra efter kaffen/kagen og hentede Chili og Lotus. Jeg skulle hjem og indtage noget stads så jeg kan komme i narkose i morgen. Jeg kørte så Karin og Julie hjem efter lidt tid. Bjarne kom hjem og vupti pludselig stod John der også og vi fik lige en hurtig kold, inden vi kørte hjem. Kæft jeg har det skidt nu. Det kommer både den ene og den anden vej ud. Ja, undskyld detaljerne! smiley Måtte også ud på vej hjem fra Karin og Bjarne. Øv for en afslutning på en ellers så god dag.

Nu ligger jeg og er ved at dø på sofaen. John er ude og slå græs – det trænger virkelig også.

En gåtur på vejen…

Mette og jeg mødtes halvvejs her på Østermarksvej og gik derefter en god tur med Malthe. Det var dejligt, at komme lidt ud og få lidt luft og lige at få vendt nogle tanker vi gik med. Jeg fik også set Mettes to små ponyer. Mathilde og Lotte – som de hedder. Mette kørte mig så hjem efterfølgende og lige da jeg skulle til at stige ud, kører hun bare med mig og drøner hjem til sig selv igen. I kan tro John gloede noget! Jeg skulle have de is hendes mor havde købt til os og gaver til ungerne fra Marianne. Så sødt. Lotus vil slet ikke slippe hendes Diddlesæbe – hun vil sove med den i nat.

Vil lige sidde og tage mig sammen til at få farvet hår og så kalder sengen nok. Skal jo være klar til en hyggelig tur til Biersted i morgen med de skøre mennesker. Vi skal op og hjælpe Bjarne og Karins kammerat med at sy puder og jeg håber lidt, at få fingre i lidt flere af de genbrugsting, der ligger på loftet. Uh, der er en fed harmonika, jeg bare må ha! Men ellers skal jeg bare lede og fordele arbejdet og bare nyde en dag med fis og ballade.

Håber lidt at vejret bliver bedre her de kommende dage. Vil så gerne ud på hesteryg og have Mette med. Nu skal vi i gang igen med de hestekrikker. De står jo bare her og venter på vi damer tager os sammen smiley

Chili har haft en dejlig dag i børnehaven. De havde været i Hammer Bakker og ude og gå en lang tur. De havde gået forbi nogle sheltere derude og mødt en mand, der stadig lå og sov derude. Der var blevet afholdt noget festværk og blevet slagtet 20 høns, som ungerne fandt fødderne af. Ganske spændende. Jeg fik også lige et kort over Hammer Bakker af pædagogerne i børnehaven i dag. Vi skal helt klart derud og have en “øve-cykel-tur” i de sheltere derude. Fedt jeg lige måtte få deres kort med optegninger og det hele. Der var vist blevet fundet lidt døde mus og lidt frøer på turen. Chili lyste helt op, da vi snakkede om deres tur. Genial tur børnehaven havde fået arrangeret.

Hotdog?

Kom sådan til at grine af ungerne. Jeg hørte godt (da jeg lavede mad) at de legede og det var noget med en hotdog. Kunne høre de legede med Finn, så jeg troede egentlig bare det var noget med ham. Chili så kaldte på mig og viste mig så Lotus. Jeg flækkede af grin! Ja, ganske rigtigt – hun lignede en hotdog som hun lå der. he he.

Ud og køre med de skøre…

Vi startede fiaten op i dag og fik kørt lidt rundt. Vi skulle ud og se de sheltere, som vi skal sove i på cykelturen her i sommerferien. Har jeg fortalt, at jeg har fire ugers sommerferie? jo jo! thø hø. Nå, men ja vi fik kørt lidt rundt og har nok fået omlagt ruten lidt. Fik også besøgt en masse skønne mennesker i dag og ydet telehjælp hos Svend Aage og Birthe. Været en tur i Allerup og fik lånt en bil, så vi kunne komme af sted på job. Så vi kører rundt i en Opel Vecra igen for tiden. Sjovt!

Og skønt at se Ravnstrup-beboerne havde en dejlig Sankt Hans aften også. Fin heks og det hele.

Jeg sidder på nattevagt nu og håber virkelig, at der ikke er sygdom eller andet i morgen. Skal bare hjem og sove. Skal til tandlægen kl. 13.30 – så vil gerne hjem og have lidt timer inden jeg skal af sted. Så jeg krydser fingre!