31 år… Pyh…

Ja, så fyldte jeg 31 år. 31 ÅR!? Ja, hold nu op. Jeg kan nu godt lide Sannes gode teori, at når man runder de 30. – så tæller man nedad igen. Altså, jeg bliver 29 i år. hæ hæ. Men, men, men… den gælder jo ikke rigtigt. Jeg glæder mig i hvert fald til at fejre aftenen med min mand og børn på bones – med god mad og drikke. Glæder mig faktisk helt sindssygt!! Det bliver så godt!
Og så kan vi jo fejre at jeg har fået min grafiske hjemmeside op og køre i nat: www.prikkenigrafikken.dk!

Og så synes jeg da lige i burde takke mig for det fantastiske gode vejr, der er i dag! smiley

Skøn forfødselsdag…

Ja, man skulle næsten tro det var min fødselsdag i dag, med alle de skønne gaver, jeg har fået i dag!
Nå men dagen startede med at Birthe og Svend Aage hentede mig 8:30 og vi kørte mod Aalborg. Jeg var heldig – de havde 1 cykeltrailer tilbage! Den snuppede jeg og vi tog derefter en tur i Bilka for at ose. Jeg fik købt lidt småting – blandt andet soveposer til begge unger. 50 kr. stykket! Og de er bare så fine! Jeg bød på en fransk hotdog efterfølgende og så gik turen ellers af sted på tilbudsjagt.
Jeg fik også en tidlig fødselsdagsgave af Birthe og Svend Aage. En køkkenvægt, som jeg virkelig har manglet! 1000 tak for I kunne huske det og så har købt en så skøn gave til mig! Ved den vil blive flittigt brugt. Og endnu større tak for I gad køre mig til Aalborg.

Fik en hurtig middagslur og så gik jeg ellers i gang med at samle cykeltraileren. Det tog max 5 min – så var det klaret. Det var godt nok nemt og ligetil. Super køb! Fik derved også hentet ungerne i den nye vogn.

John kom lidt senere hjem fra job i dag – mistænker ham lidt for at have været ude og købe min fødselsdagsgave. Er så spændt på at komme hjem i morgen tidlig og se om der står en bette pakke til mig. Gitte 5 år igen!! smiley
Min veninde, Mette, kom også sammen med de to store unger med gaver til mig! Er så rørt over det. Tusind tak søde Mette! Jeg fik en SMUK buket blomster, nogle løg til haven og nogle hjemmelavede muffins. Jeg har også taget 1 med på job, som jeg skal hygge mig med i nat. Det er bare guf!

Og så fik jeg lige en dejlig sms fra Thea og Stines forældre – at deres piger gerne vil komme til Chilis fødselsdag. ORK, jeg glæder mig til at fortælle Chili det i morgen. Hun bliver så glad, så glad. Er så glad på vegne af Chili. Tror hun får den BEDSTE fødselsdag!

Dagens menu…

Friske fiskefiletter med kartofler og persillesove og til dessert jordbær med fløde. Uhhhmmm….
Ungerne og far har været oppe og købe cykeltasker til vores cykelferie og de besøgte også lige farmor og farfar, når de nu var i Frederikshavn. Ungerne fik en bane og et par biller, der kan køre rundt. De er et hit! Tak farmor og farfar!

Hestene bliver flyttet på sommerengen her, når ungerne er kommet i seng. Tror jeg de glæder sig til. Græsset går dem til langt op over maven! Det er helt vildt i år! Det tegner rigtig godt.

Ungerne og jeg var lige derovre lige før og se hvor langt far var nået og for at hilse på vores søde nabo, Grete.

Dagens udfordring: Prøv at gå tur med en pige, der lige har lært at cykle uden støttehjul,
en toårig, der fræser af sted på en plastikscooter, en løsgående
Rottweiler og en damp Fransk Bulldog kræver godt nok et overblik, når
man går langs landevejen 😀 MEN, det gik jo overraskende godt 🙂 Og børnene er snart putteklar efter sådan en god gang frisk luft.

I morgen bliver jeg hentet af Birthe og Svend Aage og så kører vi til Aalborg på tilbudsjagt. De havde nogle ting, de skulle ud efter og jeg skal i Biltema efter en cykeltrailer, som de har på bud. Vi har jo kun en bil i disse dage, så det er med at fedte sig ind de rigtige steder, hvis man skal udenbys. Er glad for de gider have mig med og jeg kan få hentet den nye fine cykeltrailer. Håber jeg kan finde ud af at få den samlet, når vi kommer hjem, så jeg kan prøvekøre den, når ungerne skal hentes i morgen i pasning.

Nu skal vi lige have flyttet hestene, og så står der en flaske Verdi og kalder på os i de bløde møbler. Benene op og bare nyde den sidste dag i Pinsen! That´s life!

Dejlige dage i solen…

Lørdag og søndag har ungerne og jeg været på stranden. Lørdag hentede vi Karin og Julie og kørte mod Asaa strand. Karin var så sød, at lave lækker frokost til os og havde friske jordbær og melon med. Det var så lækkert. Ungerne hyggede. Tina og hendes lækre unge joinede os også dernede og vi fik nogle gode timer i solen, mens den var der. Der blev desværre lidt overskyet og begyndte at blæse lidt.
Da vi kom hjem cyklede ungerne og jeg over til Birthe og Svend Aage og fik eftermiddagskaffe sammen med far. Julie var også med, da hun blev og legede med Chili efter strandturen.

Om aftenen var vi i Ravnshøj for at grille med Johns søster og hendes mand + Johns mor og far var der også. Nicke tryllede med grillen og vi fik noget rigtig lækkert mad og også dejlig med rødvin. Skøn, skøn aften!

Søndag lignede meget lørdag. Ungerne og jeg tog igen af sted på stranden og cyklede over til reservebedsterne til eftermiddagskaffe sammen med far. Birthe havde købt is til hele banden – og det var noget ungerne kunne bruge. Vi cyklede også op for at handle lidt ind til noget let aftensmad.
Finn har rigtig været på krigsstien her i Pinsen. Han har taget livet af min badesvamp og han hænger i tæerne, når han kan komme til det. Sådan en banditsmiley
Håber I alle har haft en lige så dejlig Pinse som os. Jeg er på job og sover det meste af min sidste pinsedag væk. Men skidt pyt. Ved John og ungerne skal råhygge det bedste de har lært i morgen. Jeg håber bare jeg kan få lidt sovet, trods varmen.