En eftermiddag i solen…

Da jeg stod op joinede jeg John, der var på besøg hos naboerne. Vi fik lidt at spise og lidt koldt at drikke og sludrede ellers på livet løs. Vi fik nogle tagplader med hjem til projekt-gedehus. Vi har også fået samlet det midlertidige gedehus igen. Det blæste jo helt væk og sammen i stormen. Nu står det da på sin plads igen og gederne kan komme ud og bo nu indtil deres nye fold bliver færdig. Grisene skal nemlig have gedernes fold, når den tid er og dele den med Heino bukkemand. Grisene må jo ikke gå ud til vejen pga så mange regler. Så bukkemand skal lige gå yderst.

Vi spiste i haven igen i dag. Vejret var dog knapt så godt i dag som det var i går, men det gik nu alligevel.

John var i fuld gang med at slå græs da jeg kom hjem fra job i morges. Jeg sov forbi plænetraktoren – Det var ikke noget problem.

Det var ellers en hyggelig morgen på job. Der blev bagt boller og lavet te og så sad vi ellers ude på terreassen og nød morgensolen ved vagtskifte.

Nu er ungerne blevet puttet og vi har lavet dagens projekter færdige. Nu skal futterne op i sofaen og der skal laves en kande kaffe til hyggen.

Og lige til sidst et STORT tillykke til Lasse med fødselsdagen og tak til ham for det super-gode vejr! smiley

Kom maj du søde milde…

Det er slet ikke til at forstå det allerede er maj!?! Tiden flyver af sted, når man har en masse at se til. Job, venner, familie og fritidsinteresser. Maj er ikke en undtagelse for en booket kalender. Maj står på fødselsdage hos familien, min egen fødselsdag, Forårsfest i dagplejen, middag for et hold gode venner, Campingfest, Videoaften, lægebesøg og selvfølgelig træning med Henning + alt det der måske bliver presset ind imellem vores aftaler.

Jeg sidder her onsdag morgen og venter på at få fri. 2 timer har jeg igen. Natten er også fløjet af sted. Underligt nok, så føles det som om vagterne bliver nemmere og nemmere at tage. Tror jeg vil hjem og sove nogle få timer og så vil jeg ud og slå græs. Græsset vokser simpelthen i vildskab og man kan ikke se vi slog det for nogle dage siden.

Camping Nørvang åbner igen…

Lørdag den 19. maj åbner Camping Nørvang igen og vi håber at se vores fastlæggere og måske også nye gæster. Vi åbner kl. 15.00 og der er fri strøm. Vi håber at I vil tage grillmad samt drikkevarer med til eget forbrug. Vi stiller grill m.m. til rådighed. Giv os et praj om I kommer og hvor mange I kommer – så skal vi nok finde en plads til jer.

Og så bliver det jo spændende om Nørvang Camping kommer op på flere stjerner i år?!? smileysmileysmiley

En tur i Farm Fun…

Vi har været i Farm Fun hele dagen. Og sikke da en dejlig tur. Vi har jo fået familie-kort derop til pga. en handel vi lavede med noget seletøj derop til. Super byttehandel, hvis I spørger os. Elsker at være deroppe. Jeg vil ikke skrive så meget om dagen, men vise jer billeder deroppe fra. De beskriver dagen mere end ord.
Vi tog cyklerne rundt i parken. John og ungerne på én cykel og mor her på sin egen.Lotus og jeg prøver her den “sindssyge” rutsjebane i stakladen…Der var nok omkring 20 nyfødte små kid, som man bare kunne klappe og kæle for. Altså, hvor var de bare søde! Vi spiste frokost udenfor i det gode vejr. Ungerne var vilde med Slush-ice.Og der blev hoppet løs på hoppepudderne. Eller, det var nok mest Chili, der hoppede og Lotus prøvede bare at hænge i…Et lille sjovt billede af John og Lotus på hængebroen…Kom vist til at love Chili, at hun og Lotus nok skulle få lov til selv at få et marsvin. Tror måske godt vi kunne finde på at give hende to marsvin i fødselsdagsgave. Et til hver af ungerne. Det tror jeg de vil elske!
Smiiiil John, du er på!

Dagen blev sluttet af i haven med Pitabrød og is til dessert. AG og FP kom også lige forbi og fik lidt is med og en lille kold. Dejligt at se dem. Chili fik vist dem at hun har lært at cykle, helt selv. Hun var så stolt!

Lidt projekter i haven…

Mandag gik vi i haven og fik givet alle vores havemøbler olie. Jeg fik også malet det sidste af stakittet færdigt omkring vores terrasse. Skønt, endelig at få det fikset. Højbedene blev også lige tilset og se så lige om I kan finde Chili på billedet!? Ved da ikke lige hvad der sker for vores rabarber. De vokser helt vildt. Finn lavede også ballade og synes det var sjovt at hugge vores rabarber og rende væk med dem. Skøre hund!!

Aftenen blev afsluttet med kaffe og lidt kiks i haven, efter ungerne var blevet lagt i seng. Vi sad og nød de sidste solstråler godt pakket ind i tækker. Selvom solen var fremme, var vinden alligevel kold.

Og en anden ting vi sørme også nåede denne mandag, var at vi fik lukket de små grise fra deres mor og far. De er kommet i en boks for dem selv. Det er nu hyggeligt, at de bor for dem selv nu. Nu tør vi gå ind til dem og kæle for dem. Deres mor var jo ikke helt med på den ide og var pænt gal, bare vi tænkte tanken.