Det blå Ishus i Tversted…

Familien Berg on tour, og holdte pitstop ved det Blå Ishus i Tversted!

Dagen i dag forløb rigtig godt. Vi havde bagt boller og lavet to slags lagkage samt varmet kakao. Vejret var lige til det – det regnede og var rigtig trist, da gæsterne ankom. Solen havde ellers stået højt på himlen hele formiddagen. Heldigvis kom solen igen og vi kunne sidde ude i haven, som det ellers var planlagt, at vi skulle. Da gæsterne tog hjem, bestemte vi os til at køre til Tversted. Vi tog lige vejen forbi mit nye arbejde, for lige at tjekke ruten og hvad tid jeg skal bruge på at køre derop. Det tog 32 min og vi havde kørt rigtig, rigtig pænt. Så det er jo fint nok.

Vi ankom til Tversted ved spisetid og vi købte derfor en bette pølse til Lotus. Hun gider nemlig ikke spise is. Vi andre fik en klassiker og Chili ville gerne have en softice med chokoladekrymmel. GUF! Og gæt så hvem vi mødte deroppe, der også kom traskende med en is hver? Jo, sørme om det ike var Maiken, Nicke og ungerne! Hvor pudsigt! Lotus var helt vild med vandet og drønede rundt. Jeg havde mit besvær med at styre hende. Hun er så tiltrukket af vand, at man skulle tro det var løgn! Den lille vandhund.

Vi rundede lige Brønderslev, hvor vi fik en “bet´ pøls´” og en sodavand – og så var vi klar på at komme hjem og smide de små i seng. John og jeg har så efterfølgende været ved at klargøre en masse til i morgen. Morfar kommer her og passer tøserne, mens John og jeg er på arbejde hele næste uge. Det bliver sikkert rigtig hyggeligt for Morfar og ungerne.

Rubinbryllup i Hou…

Birthe og Svend Åge fejrede deres Rubinbryllup i Hou, i deres sommerhus. Vejret var med dem og vi hyggede i solen. Maden fik de udefra, fra Dronninglund Hotel. Det smagte rigtig godt. Især deres is – den var bare rigtig god. Vi var rigtig glade for vi måtte være med på deres store dag. Vi gav dem et lærred i 61×41 cm med et motiv af dem stående under en æresport og med lidt blandede billeder fra deres hus og Norges-ture. Håber de blev glade for det.

Der blev også tid til en frisk, men varm, gåtur til stranden sammen med nogle af de andre gæster. Mette og Lasse var også med til festlighederne – og det gjorde bare dagen endnu mere hyggelig. Mødte nogle nye ansigter også og fik snakket lidt frem og tilbage. Alt i alt en dejlig dag og ungerne legede alle sammen rigtig godt med hinanden. Perfekt!

STORT tillykke til Birthe og Svend Åge med den store dag og TAK for vi måtte være med til at fejre dagen sammen med jer!

Hygge på Farmen i Elling…

Efter arbejde mødtes jeg med John og ungerne i Elling, på Farmen. Svigerforældrene gav aftensmad. Vi hyggede med lidt god vin og grill. Lasse og Ann kiggede også lige forbi. Så hyggeligt. Nu er John ved at fjerne ukrudt og højt græs i haven med sin græstrimmer. Det bliver fint!

Kan desværre se, at jeg ligner en, der har været oppe og slås på min ryg. Jens og jeg kom lidt i klemme i går, efter smeden var færdig og jeg ville lukke hestene ud igen. Mit trækketorv fik viklet sig fast på den store port i ridehallen med mig i midten og Jens på den anden side. Jens ville bare ud, og det kom han også. Porten stod vandret ud i luften og med mig hængede fast i krogen. AV. Jens stoppede dog, heldigvis – og jeg fik viklet mig fri. Har så til gengæld en lang flænge/blåt mærke henover ryggen. Øv, altså…

I morgen har jeg sidste dag på Thermex. Det bliver en lidt blandet følelse. Er glad fordi jeg skal stoppe og jeg skal starte på nyt arbejde på mandag – men også ked af det, fordi jeg lige var faldet så godt til deroppe. Skønne mennesker, der arbejder på Thermex i Hjørring. Dem kommer jeg altså til at savne. Michala har fundet sig et godt sted der. Det er helt sikkert.

Nå, nu vil jeg have min aften-te og ellers bare twitte lidt og tjekke forskellige blogs og måske også lige sludre lidt med manden min. Fortsat god aften alle sammen!