Hvilken herlig weekend…

Så er vi vel hjemme efter en alt for dejlig weekend med vennerne. Vi har hygget os rigtig meget og oplevet en masse dejlige ting. Svømmehallen og havet blev lige testet og vi fik en masse dejligt mad. Sjovt som man altid skal spise så meget i sommerhuset, når vi er dernede. Men dejligt var det da. Mette tryllede som altid i køkkent og serverede en lækker flæskesteg med det hele. Der blev også tid til lidt Croket i haven og bare hygge foran tvet.

Og så lidt billeder fra en dejlig weekend. Billeder siger mere end ord… så….

Ungerne blev badet i et bette kar i haven. Vejret var lige til det og ungerne elskede det. Først var det Merle og Lotus, så Morten og Chili. Altså hvor er det en fryd, at se de unger sammen. Der er allerede et kæmpe sammenhold blandt de fire! SÅ dejligt! Der har ikke været ét tidspunkt, hvor de har været sure og kede af det. Det er ikke noget, man ser så tit i deres alder.

Selvom vejret ikke var i top, så afholdte det os ikke for at gå en tur til Lagune-markedet. Der var desværre ikke så mange boder, som vi havde håbet.

Af en eller anden grund blev der plasket med vand hele vejen hjem – så vi var godt gennemblødte. tsk tsk! Tror også nok Lasse har en “dypper” til gode!!!

Og så lige et dejligt fællesbillede fra en dejlig weekend!