Morgenhygge, æblekage & styrt..

I dag sov vi længe. Dejligt.. Lidt surt at uret skulle stilles frem. Dagen virker pludselig så kort når man også sover længere end man plejer oveni. Vi startede dagen ud med lidt morgenmad og hygge nede i stuen. Chili og Harley var ved at vælte hele huset som de løb rundt og legede. Chili fik også puttet Harley. Utroligt at han finder sig i det. hi hi.

Vi var jo oppe hos Farmor og Farfar et smut igår inden vi ville videre over til Maiken og Nicke for at se X-factor og spise. Chili valgte så at tage trappen på hovedet ned af farmor og farfars trappe. Uh, det var grimt. Hun har jo lavet det stunt før på vores egen trappe – der slog hun sig dog værre end hun gjorde i går. Hun har fået to buler i panden og lidt mærker i ansigtet. Godt nok billigt sluppet. Hun var utrøstelig igår – men efter noget tid var hun ved godt mod igen og vi valgte at tage over til Maiken og Nicke alligevel. Chili hyggede og legede med sin fætter. Vi synes det var bedre at vi fik hendes tanker hen på noget andet istedet for at sidde på skødet af os en hel aften. Og det gik jo bare så godt. Hun er en værre krudt-ugle den tøs…

Da vi kom hjem lidt i kl. 23 havde Chili virkelig dårlig mave. ØV. Hun nåede at gøre det i bukserne 2 gange inden hun kom i seng. Heldigvis havde vi nogle tabletter til børn mod diarre. Og hurtigt havde vi styr på hendes mave. Det viste sig så at jeg også skulle ned en time efter. Jeg fik også lige taget to tabletter – og væk var det igen. Underligt hvad det lige var. Måske de romkugler vi fik til kaffen igår. Nitten!

Morfar er her i dag. Han er ved at se på Fiaten. Den skal snart til syn nemlig. John og Chili er ved at pille vores gylle-“tank” ned. Vi vil have den jævnet med jorden. Tror det bliver rigtig godt. Og nu da morfar er her – skal vi da have lidt godt til kaffen. Så mor her har lavet gammeldaws æblekage.. Uhhhmmm… mums…

X-factor finale og hygge i Ravnshøj…

I aften skal vi op til Nicke og Maiken og se X-factor finalen sammen med Lasse og Ann. Det bliver sikkert rigtig hyggeligt – som altid.

I dag stod vi op lidt over 6. Der kunne Chili ikke sove mere i hvert fald og vi blev enige om vi lige så godt kunne komme i gang med dagens opgaver. Vi venter nemlig på en landmand fra Sjælland, der skal komme efter nogle foderelementer. Hvis han kommer i ordentlig tid, skal vi også lige nå et smut forbi Bauhaus i Aaborg. Vi vil gerne ud og kigge på nyt bryggers nemlig. 

Ligenu er Chili og farmand ude og køre traktor og fylde grus i alle de dumme huller der erkommet i vores indkørsel og jeg sidder så her og lader lidt op. Kan godt mærke det er ved at være liiiidt hårdt nu og babyen dræner mig fuldstændig for energi. Er jo også 1 dag fra termin i dag – så det er nok ikke så sært. Er spændt på hvor mange dage jeg denne gang går over. Gik jo 10 dage over med Chili sidst.

Slagtning af gris

I dag fik var vi ovre hos Svend Åge og Birhte for at slagte gris. Vi fik en hel med hjem. Lasse og Ann delte en gris med Birthe og Svend Åge. Det gik hurtigt med at skære de to grise ud samt skære, hakke og putte i poser. Nu kan vi klare os i lang tid med alt det kød. Lækkert!

Chili hyggede sig mens der blev skåret ud. Hun skulle lige prøvekøre Svend Åges havetraktor. Hun fik også hygget lidt med Birthe. De var ude og plukke fine Vintergækker sammen.

Søde, søde mennesker…

Altså! Så får man lige besøg af Johns kollega. Han kom efter sin campingvogn og skulle samtidlig kigge på min fars pc. Han har så gaver med til hele familien. ALTSÅ! Chili fik nogle påskekyllinger i chokolade og en Hello Kitty bold. Vi fik et gavekort til Babysam. Det var jo helt vildt. Chili er super glad for sin bold. Den er bare et hit.

1000, 1000 tak til Jesper og Christina for alle de fine ting!!