Aktiv søndag…

I dag stod vi op lidt i kl. 7. Chili var frisk og vi kunne ikke få lov at trække den længere. John smuttede ned efter morgenbrød og så hyggede vi os ellers med dette.

Derefter tog vi ud i stalden. Jeg gik i gang med at nusse lidt om hestene og derefter strø og gav dem foder. John gik i gang med at hakke beton op i den kommende ridehal.

Svend Åge kom også lige forbi og skulle tage nogle vandkopper af ude i svinestalden. Dem havde han fået lov at få. Lidt efter kom morfar. Så var der fuldt hus.

Chili og jeg trak os dog indendørs, da fars “hakker” larmede sådan. Men åhh hvor er det dejligt at der sker noget ude i “ridehallen”. Glæder mig sindssygt meget til at indvie den engang til efteråret. Bliver SÅ godt!

39+0

Jeg har nu fuldført 97,5 % af min graviditet og der er 7 dage til min terminsdato, hvor lægerne regner med, at det er ved at være tid til, at mit barn skal komme til verden.

Det er så spændende at se hvornår den bette har tænkt sig at komme ud. Vi glæder os rigtig meget og er også klar til at tage imod den bette.