Forkælet af morfar…


Hvad skulle vi dog gøre uden morfar. Ih, så meget hun har fået: Regntøj, gummistøvler, 2 t-shirts, et par cowboybukser, kondisko og gymnastiksko i Hello Kitty. Hun fik også lidt tøj uden den lille hvide kat på: 1 par søde cowboybukser, 1 cowboyvest og 2 trøjer. Nu kan hun da vist klare sig et godt stykke tid smiley

Chili og jeg har hygget i Rakkeby i dag sammen med Moster. Altid hyggeligt at være deroppe og Chili var kørt godt træt efter sådan en gang leg deroppe med Moster. Hun sov med det samme i bilen da vi kørte hjem af. Jeg fik også lige min fars pc med hjem. Den driller noget, så vi skal lige have en kammerat til at kigge lidt på den. Jeg får også min egen bærbar tilbage i dag. Den har også været ude og blive fixet. Ork, jeg har savnet den!!!

Vi fik også købt en stor Kenwood køkkenmaskine. Fik 1500 kr i afslag på den. Det er ikke så ringe endda. Glæder mig til at prøve den af her på fredag når vi skal til at hakke gris!

I aften skal jeg have skåret mine menukort ud til brylluppet – så tror jeg at vi er ved at være der med det trykte materiale… smiley