🩵 24.02.24 – Vinter-bryllup 🩵

Så dejlig en dag. Tak til alle dem, der var med til at fejre os og vores kærlighed til hinanden ❤️❤️
Dagen blev lige som vi havde ønsket os den hele vejen igennem ❤️

Indgangsmelodi i kirken:
Perfect – Ed Sheeran

Blev ført op af:
Chili og Lotus

Brudesvend:
Phoenix

Bestman:
Alex

Brudepiger:
Christina og lille Clara

Udgangsmelodi:
Bryllupsmarchen

Salmer i kirken:
Blomstre som en rosengård
Du, som har tændt millioner af stjerner
Det er så yndigt at følges ad
Dejlig er jorden


Garn-allé:
Kollegaer fra Mayflower

Reception og fest på Hotel Phønix i Brønderslev.

Forret:
Tarteletter med høns i asparges.

Hovedret:
Kalvespidsbryst, braiseret i mørkt øl og
æblejuice, serveres med porreflan, ovnbagt
pastinak, smørristede vildmosekartofler og
kraftig skysauce med bacon og timian.

Dessert:
Hjemmelavet vaniljeis med lag af
hasselnøddeflorentiner, hertil
brombærsauce.

DJ:
Sune Lorenzen

Underholdning fra gæsterne:
Moster Hilda Hulda

(Lines Festsjow)

Fotograf:
Nielda Fauerskov Jørgensen

Gæster til vores bryllup:
Brud og brudgom
Chili og Noah (Min datter og svigersøn)
Lotus og Mathias (Min datter og svigersøn)
Phoenix (Min søn)
Alex (Johns søn)
Min far og Annegrethe (Min far og bonusmor)
Annika (Min søster)
Torben og Mitzi (Min fætter og hans kone)
Natasja og Stefan (Min fætters kones datter og hendes kæreste)
Christina og Thomas + lille Clara (Vennepar)
Ole og Pia (Vennepar)
Birgitte og Peter (Vennepar)
Hans Christian og Pernille (Vennepar)
Kristina og Thomas (Vennepar)
Bitten og Jørgen (Vennepar)
Susanne og Flemming (Naboer)
Trine og Tomas (Naboer)
Christian (Naboer)

Mandens stikord til talen var ganske lille – men han holdt en virkelig sød og smuk tale for mig også selvom det var svært for ham at komme igennem det uden at blive alt for rørt. Elsker ham så højt.

Nytårsophold på Fyrklit

Håber i alle kom godt ind i det nye år. Ønsker jer i hverfald det bedste år ❤️🤗🥰
John og jeg fejrede nytår på hotel Fyrklit i Hirtshals med hundene 🦮🍾🎉🎊💃🕺

I år valgte vi at holde nytår sammen med hundene og tjekkede ind den 30. december på Fyrklit i Hirtshals. Denne gang i stueplan og i en noget mere nyistandsat og skøn lejlighed.

Vi har hygget med god mad, en masse svømmetur, vinterbadning og Samtalekort ❤️

Menuen købte vi hos Meny og så skulle vi bare varme lidt op og ellers anrette. Det var virkelig lækkert og nemt.

Appetizer: Rillette af gris med bærsylt og lansesalat i skal af butterdej.

Forret: Skovsvampesuppe med kantareller og Karl Johan svampe med spicy knas og æbleperler. Hertil var der brød og smør.

Hovedret: Oksemørbrad med balsamicosauce, kartoffelgratin, rødbedepuré og syltede græskar.

Dessert: Martha kage – Helt tynd og sprød bund af kiks med en frisk passionsfrugtmousse overtrukket med hindbærglace. Hertil mango- og passionsfrugt coulis, crumble med pistacie krokant og friske blåbær.

Sheltertur med lille hvalp for første gang

Turen gik denne gang til Vadum Banesti, 9430 Vadum, hvor der var to store sheltere, lille men fin bålhytte og multoilet. Der var også vandhane, men den var der blevet lukket ned for. Vand kunne vi stedet hente på den lokale kirkegård tæt ved. Hører man til de sarte, forefindes der også et fint offentligt toilet ved kirken. Shelterpladsen ved banestien er en fin lille lejrplads. Hyggelig og intim. Og tæt på civilisationen – hvis man godt kan lide dette. Vi havde nok håbet vi havde mere ude i “ødemarken”. Stedet var heldigvis ikke overrendt og banestien var oplagt til nogle gode traveture med hundene. Vi købte træ hos en af de lokale, da pladsen var ryddet for træ. Tænker stadig energikrisen kradser!?

Det var første gang vores lille nye hvalp skulle med på tur. Må sige han klarede det til UG. Ingen pyller eller noget. Han puttede ved mig hele natten. Jeg lagde flere gange hans uldtæppe omkring ham, men han sparkede det bare af. Der var fin varme i vores shelter med to voksne og to hunde.

Vi ankom til shelterpladsen ved middagstid lørdag og tjekkede stedet ud. Ingen brænde og vandhanen var som skrevet tidligere lukket ned. Multitoilettet var fint og stort. Bålhytten fin til to personer – men der manglede bordebænkesæt derinde. Men vi klarede den med nogle mælkekasser som bord og så kunne vi sidde på bænken langs væggen i bålhytten. Bordebænkesæt var dog udendørs, men ikke til at rokke ud af stedet.

Jeg startede et lille bål op af de pinde og kviste vi lige kunne finde på pladsen. Imens tog John ud og købte brænde hos en lokal flink mand. Vand kunne vi hente på kirkegården og ellers var der indkøbsmuligheder 2 km væk fra pladsen. Vi fik lavet Tigerøjne og fik åbnet vores specialøl og fik skålet på en god tur. En lille fast tradition. Vi fik lynhurtigt bygget vores lejr op og kunne så bare slappe af og nyde varmen fra bålet. Vi fik gået nogle gode ture i skoven med hundene og ellers hyggede vi med at få lavet mad. Denne gang var det John, der var på banen. Vi skulle have Bøfsandwich. Så lækkert!
Vi fik også spillet Yatzy og da vi krøb i soveposerne satte vi et par afsnit på af Fotovognen – også en fast og sjov lille tradition vi har, når vi er afsted. Temperaturen røg ned under frysepunktet i nat. Men vi havde det dejligt varmt i to soveposer hver. Hundene var pakket godt ind i uldtæpper, så de led heller ingen nød.

Endnu en dejlig tur! Og det er bare med at kaste sig ud i det. Det gik jo så fint med to hunde. Og rigtig godt med den lilles første tur.

På knæ – Frieri på Rendezvous 💍

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fandt sammen ca på det her tidspunkt for et år siden. Til Brønderslev marked. 1 år sammen og det skulle fejres med mad på Rendezvous i Brønderslev. Vores sted.

Vi havde lige sat os, og så kom vores venner fra Hallund tilfældigvis også forbi. Det var rigtig hyggeligt. Da de tog hjem, var vi alene igen og John gik pludselig på knæ og friede til mig, midt inde i Rendezvous. Blev helt ude af mig selv og rundt på gulvet 🥰 – og sagde selvfølgelig ja med det samme. Der tog han godt nok fusen på mig ❤️

Fik denne smukke ring, der er bare lige mig af John. Elsker den og elsker ham.
På vejen hjem ringede vores fantastiske bonussøn og ønskede os tillykke. Så sødt af ham.

Kærlighed på jobbet – det kan altså noget! ❤

Det er ingen hemmelighed, at jeg er faldet pladask for en kollega og det var heldigvis gensidigt
Vi er i et lille firma med 13 ansatte, men vi arbejder ikke i samme afdeling. Vi er begge superglade for vores jobs, og trives rigtig godt med chefer, kollegaer og kunder.

Vi har altid været (og er stadig) gode kollegaer og rigtig gode venner – og har været det i rigtig mange år, men alligevel kom det her vidst lidt bag på os begge. Det skete bare. Jeg har aldrig prøvet at blive kærester med en bedste ven eller kollega før.

Jeg har aldrig tænkt på om der kunne opstå romantik på arbejdspladsen, og har egentlig altid sagt, at jeg ikke ville have en kæreste i samme firma – og har heller ikke kigget den vej, da jeg også selv var i forhold og det var han jo også! Heldigvis valgte jeg at følge mit hjerte og ikke fornuften. Og det gjorde han også. Man går jo op og ned af hinanden hver dag. Når vi er på job er vi jo den bedste udgave af os selv og det er svært ikke at komme tæt på hinanden. Og vi tilbringer mere tid sammen med kollegaerne end sammen med vores familie og venner. Og når vi så begyndte at ses udover arbejdstiden, i fritiden – ja, så kom der altså bare flere og flere følelser i mellem os.

Der er mange fordele ved at date ens kollega eller ens bedste ven, og det er at man er fri for det der første, kave og pinlige møde, hvor man ikke ved, hvad man skal snakke om. Man kender jo hinanden – på godt og ondt. Man kan være sig selv på en helt anden og tryg måde. Og dét kan altså noget!

Vi valgte med det samme at være åbne omkring vores forhold. Vi gav med det samme vores ledelse og vores kollegaer mulighed for at forholde sig til situationen. Og det var heldigvis slet ikke noget problem, og vi kunne fortsætte i vores jobs, som vi plejede. Vi føler selv at vi evner at tackle det åbent og fornuftigt i forhold til vores kollegaer, kunder og arbejdspladsen i det hele taget. Vi har i hvert fald gjort meget ud af at dét med at holde i hånd og kysse på hinanden er noget, der finder sted uden for arbejdspladsen og vi sidder heller ikke sammen i pauserne. Vi har faktisk minimalt kontakt med hinanden i løbet af dagen og på jobbet opfører vi os proffessionelt.

Nu skal vi bare have løst alt det praktiske. Vi bor fortsat hver for sig – men ønsket er at rykke sammen og blive én stor familie. Og gerne indenfor en overskuelig fremtid. Glæder mig til fremtiden og hvad den bringer sammen med ham