Dagen startede som så mange andre lørdage med pandekager og hygge 😋
I dag har vi været i haven det meste af dagen. Både køkkenhaven og bedene har fået den helt store overhaling. Fønne og jeg fik slået græs med den nye havetraktor og manden fik harvet ridebanen.
Tussen havde besøg af hendes veninde og Fønne og ældstebarnet har lavet hemmeligheder til dagen i morgen. Det er jeg meget spændt på kan i tro 😉❤️
Fik i dag købt ny vitrine i ikea. Hvor er den altså bare fin. Tror faktisk vi skal have købt én mere magen til, til den anden side af den franske dør. Woow, hvor giver det bare et helt perfekt look til køkkenet og så meget mere plads! 🤩🤩🤩
I middagspausen tog en kollega og jeg en tur ned og fik taget en kviktest. Vi var begge negative. Dejligt at gå weekenden i møde på den måde. Vi får nemlig også besøg i dag. Mads har været så sød at hente Fønne i børnehaven i dag. Det var store sager for Fønne, der var så stolt over hans storebror hentede ham 🤩💙
Den 29. april puttede jeg 3 grønlægger æg og 3 Isa Warren æg i rugemaskinen, som vi har købt på nettet. En lille rugemaskine til 7 æg. Har bestemt mig for at have Ja-hatten på ved dette projekt. Det burde kunne lykkedes, selvom maskinen er så lille og købt i udlandet. Har set en del YouTube videoer, hvor det rent faktisk er lykkedes. Så nu vil jeg prøve at skrive lidt om mit første forsøg/forløb. Er dog mest bekymret for selve udklækningen – om der er overhovedet er plads til kyllingerne, når de klækkes ud?! Ellers må jeg købe en ekstra maskine til udklækningen?! Eller finde et andet alternativ. Det må lige tænkes lidt mere over!
Første gang der lyses er på 5. – 7. dagen. Her kigges efter liv. Æg der er ubefrugtede og æg med døde fostre tages ud.
I dag er det 6. dagen – og jeg vil i dag prøve at gennemlyse æggene. Vil så sige, at det ikke er et hit med de grønne æg – dem kan jeg simpelthen ikke lyse igennem!?! Men de 3 hvide æg og 1 enkelt lysegrønt kan jeg sagtens – og hvad jeg kan se, er alle 4 befrugtede. Der er en lille mørke plet, der flyder rundt og blodårer der stråler ud fra det. Det er gennem disse blodårer næringen transporteres til det lille kyllingefoster inde i æggeblommen. Intet mindre end fantastisk! Er så spændt!
I den runde ende af ægget er der under skallen en luftblære. Det er størrelsen på denne som viser om rugningen forløber som den skal. Og det ser ud til, det hele forløber som det skal.
Det blonde hår nærmer sig – stille og roligt. Tonede håret i går aftes og det tog virkelig fat denne gang. Tænker at næste gang jeg gør det, så er der der – det helt rigtige blonde look?!
Ældstebarnet gik hen og blev dårlig i går aftes og kastede op – så hun er hjemme i dag. Håber hun snart kommer på toppen igen.
Ikke just den bedste timing vores hunkat havde i går, da hun gik i gang med fødslen. Vi vidste det var lige op over, men havde håbet hun havde født i weekenden, hvor vi var hjemme. Fødslen gik i gang i går aftes ved 21:30 tiden, hvor den første killing tittede ud. Det var en lille bluecream tortie hunkilling. Det er sjovt at se så tydeligt, at man kan se hvilken far, der er til hver killing. Den tortie-farvede er det Steen, der er far. Den sort/hvide er naboens hankat vi har set så tit heroppe og den gråstribede er den anden naboens tilbagevendende hankat (som flyttede ind hos os, da de flyttede) Kaptain, der er far. Han dukkede op igen efter mange år pist forsvundet.
Jeg besluttede mig for at sove hos hende i stuen, for sidste gang skulle hun have hjælp med at få nummer 2 killing ud. Nummer 2 killing kom ud ved midnatstid – en fin gråstribet hankilling og 3. killing kom ud ved 2 tiden i nat – en fin sort/hvid hankilling. De er så fine og så velskabte. Fede Dorit har det også rigtig godt. Næste gang, behøver hun ikke hjælp – hun klarede opgaven denne gang til UG. Men er nu glad for jeg lige tog nattevagten – just in case. Så må jeg drikke lidt mere kaffe i dag og trøste mig med, at jeg har en kort dag på job. Ungerne er helt vilde – de var næsten ikke til at få afsted her til morgen. De ville hellere være hjemme ved killingerne.
I går var en aktiv dag. Jeg fik løbet mine 3 km med Keld – så godt som jeg nu kunne. Kageformen og kærlighedskiloene har taget for meget over – men nu skal det altså være. Vi er mega motiveret. Manden tog en frsik gåtur på 5 km med Niels og jeg en cykeltur på 6 km efter løbeturen. Det kan godt mærkes i lårbasserne. Især efter alt det malerarbejde i weekenden også. Men det føles godt!