Kampen mod trætheden og sofaen

Vandt kampen over træthed og sofaen i går aftes, da næsten hele huset var puttet i seng. Teenageren tog killingevagten og så tog jeg af sted med Keld på en lille løbetur. Det er altid så fedt bagefter, når man kommer hjem. Så fortryder man aldrig, at man tog af sted. Men inden – NØJ – jeg havde en kamp med mig selv. Er simpelthen så træt lige for tiden. Ved ikke rigtig hvad det er, der er efter mig. Bliver godt med en dejlig lang weekend snart.

Fede Dorit har fået killinger

Ikke just den bedste timing vores hunkat havde i går, da hun gik i gang med fødslen. Vi vidste det var lige op over, men havde håbet hun havde født i weekenden, hvor vi var hjemme. Fødslen gik i gang i går aftes ved 21:30 tiden, hvor den første killing tittede ud. Det var en lille bluecream tortie hunkilling. Det er sjovt at se så tydeligt, at man kan se hvilken far, der er til hver killing. Den tortie-farvede er det Steen, der er far. Den sort/hvide er naboens hankat vi har set så tit heroppe og den gråstribede er den anden naboens tilbagevendende hankat (som flyttede ind hos os, da de flyttede) Kaptain, der er far. Han dukkede op igen efter mange år pist forsvundet.

Jeg besluttede mig for at sove hos hende i stuen, for sidste gang skulle hun have hjælp med at få nummer 2 killing ud. Nummer 2 killing kom ud ved midnatstid – en fin gråstribet hankilling og 3. killing kom ud ved 2 tiden i nat – en fin sort/hvid hankilling. De er så fine og så velskabte. Fede Dorit har det også rigtig godt. Næste gang, behøver hun ikke hjælp – hun klarede opgaven denne gang til UG. Men er nu glad for jeg lige tog nattevagten – just in case. Så må jeg drikke lidt mere kaffe i dag og trøste mig med, at jeg har en kort dag på job. Ungerne er helt vilde – de var næsten ikke til at få afsted her til morgen. De ville hellere være hjemme ved killingerne.

I går var en aktiv dag. Jeg fik løbet mine 3 km med Keld – så godt som jeg nu kunne. Kageformen og kærlighedskiloene har taget for meget over – men nu skal det altså være. Vi er mega motiveret. Manden tog en frsik gåtur på 5 km med Niels og jeg en cykeltur på 6 km efter løbeturen. Det kan godt mærkes i lårbasserne. Især efter alt det malerarbejde i weekenden også. Men det føles godt!

Løb med 2 hunde

I går aftes da hele huset var nærmest gået i seng – tog jeg løbeskoene på og travede afsted med begge hunde. Jeg skulle teste hvor skidt kageformen var blevet og om jeg overhovedet kunne løbe med min dårlige ankel og med to hunde på én gang. Det gik ok. Gik det første stykke tid en god tur ud over markerne for at få lidt styr på hundene og kigge den flotte natur. Bor jo fantastisk herude på landet. Mødte Mikkel ræv, rådyr og en flok krondyr. Intet mindre end fantastisk. De sidste 2 km hjem løb jeg. Jeg var faktisk overrasket over hvor godt det gik til det har været så længe siden jeg sidst har løbet. Måske jeg bare havde en god dag?!? Må prøve igen i morgen.