Personlig blog om alt og intet
I dag kom killingerne med mig på job. Dæleme heldigt jeg må få lov til det. Og det er egentlig gået ganske fint. De har spist mere, end jeg lige havde regnet med – men så skal jeg bare have en ekstra flaske med i overmorgen. Har fri i morgen.
Min bil blev afleveret på værkstedet i Frederikshavn i morges og var hurtigt klar til afhentning. Dog måtte jeg vente til jeg fik fri med at hente den. Godt ungernes far kunne stå standby og hente Phoenix. Så går det hele op i en højere enhed.
Misserne trives. Det er lykkedes at få dem til at ville tage flaskerne. Det er hårdt arbejde med 3 killinger på 14 dage, men det er det hele værd ❤️ Amen, hvor er det skønt når de virker mætte og tilfredse og bare spinder på livet løs. Og jeg har nok verdens bedste job og arbejdsgivere, der synes det er ok, at de kommer med på jobbet. De skal have mad hver 3.-4. time lige nu, døgnet rundt. Og med mine og mandens arbejdstider, ville det ikke kunne fungere, hvis jeg ikke havde den mulighed, at tage dem med på job.
Vi har valgt, at vi beholder alle killingerne selv. Flaskekillinger bliver lidt underlige i forhold til “normale” killinger og så meget arbejde og kærlighed vi ligger i dem, så ville det ikke være til at bære, at give dem væk.
Vi var så heldige at en oppe i byen havde en transportkasse til bare 50 kr. Den bliver guld værd, når jeg skal have dem med på farten.
Ikke just den bedste timing vores hunkat havde i går, da hun gik i gang med fødslen. Vi vidste det var lige op over, men havde håbet hun havde født i weekenden, hvor vi var hjemme. Fødslen gik i gang i går aftes ved 21:30 tiden, hvor den første killing tittede ud. Det var en lille bluecream tortie hunkilling. Det er sjovt at se så tydeligt, at man kan se hvilken far, der er til hver killing. Den tortie-farvede er det Steen, der er far. Den sort/hvide er naboens hankat vi har set så tit heroppe og den gråstribede er den anden naboens tilbagevendende hankat (som flyttede ind hos os, da de flyttede) Kaptain, der er far. Han dukkede op igen efter mange år pist forsvundet.
Jeg besluttede mig for at sove hos hende i stuen, for sidste gang skulle hun have hjælp med at få nummer 2 killing ud. Nummer 2 killing kom ud ved midnatstid – en fin gråstribet hankilling og 3. killing kom ud ved 2 tiden i nat – en fin sort/hvid hankilling. De er så fine og så velskabte. Fede Dorit har det også rigtig godt. Næste gang, behøver hun ikke hjælp – hun klarede opgaven denne gang til UG. Men er nu glad for jeg lige tog nattevagten – just in case. Så må jeg drikke lidt mere kaffe i dag og trøste mig med, at jeg har en kort dag på job. Ungerne er helt vilde – de var næsten ikke til at få afsted her til morgen. De ville hellere være hjemme ved killingerne.
I går var en aktiv dag. Jeg fik løbet mine 3 km med Keld – så godt som jeg nu kunne. Kageformen og kærlighedskiloene har taget for meget over – men nu skal det altså være. Vi er mega motiveret. Manden tog en frsik gåtur på 5 km med Niels og jeg en cykeltur på 6 km efter løbeturen. Det kan godt mærkes i lårbasserne. Især efter alt det malerarbejde i weekenden også. Men det føles godt!