Hesteskoen

Tussemor og jeg besluttede os, lidt impulsivt, at vi ville ud og dyppes. Vi pakkede hurtigt vores grej og hoppede i badedragterne og morgenkåberne. Og så var vi på vej mod Hesteskoen i Aalborg.

Der var 15 graders varme og dejligt i solen og vandet var slet ikke koldt på samme måde som da vi badede i vinters. Det gav nok også lidt sig selv, da der var is på vandet dengang. Men friskt nok, men gav ikke helt samme sus. Men vi hyggede os.

Min debut som vinterbader

Asaa Havn, – 3 grader og is på vandet

Overvandt mig selv i dag og tog med Tina og hendes veninde til Asaa Havn og prøvede at vinterbade for første gang. Vild oplevelse og mega fedt. Overhovedet ikke så koldt som jeg havde frygtet. Jo koldt, men nok til at holde ud og følelsen bagefter er vildt fed. Man kan mærke man lever i hver en fiber i ens krop. Det bobler og varmer. Ikke sidste gang jeg skal prøve det.

Mens jeg var ude og bade måtte landmanden herhjemme lige et smut vej af skadestuen med sin hånd. Ja, man kan vel godt sige han er blevet “bidt af en gal hest”?! 😂😂😂 For det var lige nøjagtig dét der skete. Jens bed ham i hånden ved et uheld i morges. Så hårdt at han fik et stort hul i hånden og et tryk 16. Det viste sig så heldigvis, at det ikke skulle syes eller at noget var brækket. Men så slap han da for en tur i bølgen blå 😂😂🙉🙈🙊

Her til aften hyggede vi med et afsnit Taxa, mens vi spiste aftensmad. Vores vennepar fra Hjallerup kiggede forbi med en masse lækre ting til Fønne. Så hyggeligt. Og skønt de tænker sådan på os ❤️

Fønne blev også vildt glad over sit nye værelse og var ret nem at få tidligt i seng her til aften.