Kulør på tilværelsen igen

Fik endelig farvet hår i går aftes. Har trukket den lidt længere denne gang – så det var skønt endelig at få lidt kulør på tilværelsen igen. Har ellers holdt den kørende med rod-farve – det fungerer rigtig fint, når man ikke lige vil farve håret hele tiden. Så er jeg klar til julen med mit fine, nye røde julehår.

I går blev vi forkælet på job med æbleskiver. Vi var alle lidt spændte på det nye pressemøde der ville komme i går aftes. Hvad ville der komme til at ske – men alligevel så blev der julehygget.

Aftenen i går var som den plejede. Vi fik lidt wrap rullet ind til hestene og lavet aftensmad og set julekalender med ældste barnet. Vi så med på pressemødet kl. 18.00. Ældste barnet tager hjem til sin far og sine søskende i dag og bliver der henover weekenden. Så der bliver lidt stille i det lille hjem. Men vi skal nu nok få tiden til at gå. Vi har vores projekt gildesal og værksted, som venter.

I Skulpturparken med veninderne

Heidi og Emma hentede os ved en 16.30 tiden og så kørte vi mod Hune. Vi skulle i Skulpturparken sammen. Vi snuppede aftensmaden på Mc D. i Aabybro inden.

Det var en kold, men mega hyggelig tur og vi fik heldigvis varmen med lidt varme æbleskiver, gløgg og varm kakao. Dejlig, dejlig aften ❤️