Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Godt Nytår herfra…

2019 blev året hvor jeg åbnede op for kærligheden igen, troen på et bedre liv og at jeg fortjente så meget mere. Det var året hvor jeg skulle give mig selv lov at føle glæde og lykke.

Der er sket så mange gode ting. Jeg er blevet gift igen, med jordens dejligste mand (René) og vi bor sammen med alle vores dyr og mine unger på Nørvang, i ren Morten Koch idyl. I love it ❤️

Jeg kan næsten ikke ønske mig mere og vil bare håbe 2020 bliver et mindst lige så godt år som 2019.

Årets sidste aften, skal traditionen tro, fejres med gode barndomsvenner og deres familier og jeg glæder mig til at springe ind i det nye år med dem alle.

Jeg vil gerne ønske jer alle, der læser med, et rigtig godt og lykkebringende Nytår. Pas på jer selv, hinanden og jeres fingre ?

Klar og parat…

I dag fik vi handlet ind til nytårsaften. Vi bliver 14 mand på Nørvang. Troede ellers det ville være et helvede at få handlet ind, dagen før dagen. Men det var slet ikke så galt. Vi klarede det hele i Hjallerup og var hurtig færdige. Har fået forberedt en del af maden her i dag og mangler kun lidt småting i morgen.

Jul, det er cool…

Ude og få lidt frisk luft i Rakkeby ovenpå al julemaden

I går var der julefrokost i Rakkeby hos mine forældre, med alt hvad hjertet begærede, af god julemad og drikke. Vi spillede pakkespil og fik travet en god lille tur i fællesskab.

Om aftenen tog jeg op til min veninde, Heidi, og så stod den ellers på tøse aften og en tur i Gaden. Chili kom også derop og var et par timer, inden vores chauffør kørte Chili hjem til René og vi andre blev fragtet til Aalborg. Vi var hjemme igen ved 3 tiden, så vi holdte den da godt kørende. Vi havde en sjov aften og mødte også lidt kendte ansigter.

Glade, dejlige jul…

Juletræet med sin pynt….

Så kom vi også godt igennem juleaften. Julen blev holdt med ungerne i Rakkeby hos mine forældre sammen med AG’s datter og hendes lille søn, Mads, min søster og AG’s mor.

Dagen startede med, traditionen tro, med et besøg på kirkegården, hvor vi mødtes med min fætter og hans familie. Vi fik lagt en lille krans ved min mor og ved min faster og fik ønsket hinanden glædelig jul. Dejlig lille tradition.

Spændte unger inden afgang

Så gik turen til Rakkeby til julefrokost. Det var en dejlig dag og aften. AG tryllede i køkkenet og alt var virkelig så lækkert og smagte herligt. Der manglede bestemt ikke noget. Og selvfølgelig kom julemanden også med gaver.

I dag står den på hygge med julegaver og en hel dag i nattøj. Det er hygge!

Fønne med sin nye togbane