I dag holdt vi begge fri fra job og skulle op og tattooveres. Jeg skulle op og have dækket min gamle kærestetattoo og kæresten skulle have lavet en flot tiger på overarmen. Synes det er fedt vi kunne gøre en tur ud af det sammen. Det var helt perfekt. Vi fik brugt hele formiddagen, så det var godt vi havde lidt mundgodt med og drikkevarer og vi samtidigt kunne ligge og hyggesnakke. Tiden fløj af sted.
Læreren gav en stor pyller fadøl og frokost bagefter påRendezvous i Brønderslev 😋
Det var en rørende aften, at komme op og se hilse på hestene. De havde det godt og vigtigst, det havde deres passer også. Han har meget syg og indlagt. Så det var dejligt både at se hestene men også ham – og at han havde det godt igen efter blodproppen. Jeg gav aftensmad på Mc Donalds i Hjørring, nu vi alligevel skulle på langfart alle tre. Så gjorde vi en hyggetur ud af det. Og det var faktisk en hyggelig aften, til trods for jeg havde frygtet lidt at se hestene igen her efter de blev flyttet fra ejendommen.
Er lidt spændt på det hele med projekt “sælg-gården”. Det kom pludselig meget tæt på. Og så skal man jo til at tænke hurtigt og på hvad man så skal. Vi har heldigvis en rigtig god plan A til at starte med. Det er så spændende og jeg glæder mig faktisk til at komme videre nu. Nu er beslutningen taget og så er det bare med at komme videre.
Kom sent hjem i går efter et kursus i Frederikshavn og så hjem og lavede aftensmad. Vi satte en god film på – Notting Hill og hyggede os det bedste vi havde lært. Så er en mandag slet ikke så tossi endda.
Teenageren var glad i går, da hendes julepynt kom retur. Det var endt i Hobro under flytningen. Dejligt at få det retur. Hun var meget glad.
Lørdag var vi en hurtig tur ude og flagre lidt for en kollega, der skulle giftes. Vi var 9 fra jobbet der mødtes i Aalborg og overraskede dem. Dog blev vi selv endnu mere overraskende, da brudeparret allerede var blevet gift for 6 år siden. Der blev vi godt snydt.
Weekenden er ellers blevet brugt med bonusfamilien. Vi har hygget derhjemme og også været i svømmehallen en tur, alle mand. Virkelig lækkert og der var ikke ret mange mennesker derude. Vi havde næsten det hele for os selv.
Ellers har jeg fået installeret overvågningskameraerne igen på gården. Det giver alligevel en form for tryghed, at de fungerer igen. Især efter der er blevet ryddet lidt op i bekendtskaberne. Ud til højre med de personer, der lyver og prøver at skade én. Hvad kan man bruge venner til når de begynder at lyve og misbruge andre og ens tillid!? Tænker JC i et eller andet omfang har ønsket opmærksomhed, men der, hvor det kammede over, var da han begyndte at opfinde historier eller misbruge en i sin syge fantasi.
MEN ellers har det virkelig været en dejlig weekend – på alle måder.