Sammen med hundredevis af andre festlige og modige mennesker hoppede vi ind i det nye år og fik vasket det gamle år af os. Vi tog til Blokhus og spiste morgenmad i bilen og ventede spændt på vi kunne springe i bølgen blå med de andre, der var troppet op. Der var små bål sat op til de badende, hvilket var rigtig lækkert at varme sig ved. Da vi kom op af vandet skålede vi godt nytår i en dejlig varmende snaps.
Glædelig jul til dig og dine kære

Så sænkede julefreden sig på Nørvang for sidste gang, for vores vedkommende. Det bliver en speciel og lidt underlig jul. Men vi er glade for vi valgte denne løsning og fejer jul her for sidste gang. Et sidste farvel til mange gode år her på gården.

Traditionen tro mødtes vi med min fætter og hans familie på kirkegården i Brønderslev. John stødte til og vi fik skålet glædelig jul over et glas Rom og cola – lige i mors ånd ❤️
Vi har været ramt af sygdom, corona isolation og omgangssyge. Hold nu op en uge. Den var slem og drøj at komme igennem. Men heldigvis er de fleste af os ved at være på toppen igen og fri fra isolation og med negative tests. Dejligt.


4. søndag i advent
Dagen blev brugt med hygge med familien. Min far og Annegrete kom på visit i Brønderslev til gløgg og æbleskiver. Ungerne fik deres julegaver. Stille og rolig søndag. Ungerne skulle senere hjem på juleferiens deres far. De kommer så retur til mig og fejrer jul sammen med mig.
Julehyggetur til Aalborg
Vi skulle ellers have været sammen med Winthers side af familien på Duus, men grundet corona restriktioner blev det desværre aflyst. Vi var alle nytestede fredag, så valgte at tage til Aalborg alligevel og på julemarkedet. Vi fik prøvet pariserhjulet. Mindes ikke der plejer at være så højt ned. Gisp 😂
Vi fik lidt hurtig mad på maccen og så fik vi noget at drikke på Søborg Bryghus. Lækkert.
Og toget ventede pænt på os da vi skulle nordpå igen og en frisk travetur fra banegården i Brønderslev og hjem. Men det gik så fint. Havde en trækvogn med til Fønne. Virkelig en hyggelig dag med familien 🥰
Første fælles ting

I går fik vi hentet en kæmpe sofa hos ungernes far hjem til Brønderslev. Så kan vi alle være der når vi skal se TV. Perfekt. Og den kunne lige være der. Ole var så sød at hjælpe os med at flytte de gamle sofaer op til mig og hjælpe med at hente den anden oppe hos ungernes far. Det gik hurtigt og nemt. Vi fik hurtigt sofaen samlet og indviet med nogle afsnit julekalender.

Pigerne havde hjemmeskole og var så søde, at lufte hunde og handle ind. Teenageren og mindstemanden var så søde at lave aftensmaden så den var klar til vi kom hjem med sofaen. Perfekt aften!
Efter aftensmaden var vi også lige ude og trave en god tur med hundene sammen med teenageren og så kunne hun også lige få handlet det sidste hun og sin søster manglede til i dag i “hjemmeskolen”. Lotus skal nemlig lave havregrynskugler sammen med klassen.