Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Fik frisket op hos fiskene

Havde to små Nano akvarier, hvor begge filtre var stået af. De to store piger var hjemme i aftes og vi valgte så at tage i Plantorama og fik frisket lidt op hos fiskene og købt nye fisk dertil. Det kom til at blive rigtig godt. Har også bestilt nye låg dertil, der kommer om et par dage med posten. Det er nok mest smart, når kattene flytter ind, tænker jeg. Mangler kun at finde nye lamper til at klipse på kanten. Har lånt kobberlamperne fra stuen indtil videre.

Vi sluttede af med en hyggelig tur på Carl’s Jr. i Storcentret og pigerne fik købt nye kæmpe bamser til dem selv og tussemor. Tænker de har haft en rigtig hyggelig og sjov aften. Vi blev i hvert fald hurtigt enige om at vi piger skal have en pigedag/aften på shopping – SNART… !

Børneværelset og køkkenet

Så kom turen til børneværelset og køkkenet i huset. Dog skal der ikke laves en masse i køkkenet – her er det kun vinduet der skal males hvidt. Og så er der bestilt et lille barbord og to høje stole derud til, der gerne skulle komme her i ugen – og så er køkkenet færdigt. Dejligt. Børneværelset skal males lyseblå efter ungernes ønske og så skal der males vindues og lister. Men håber og tror vi er færdige i morgen aften, så har det fået 2 gange det hele. Glæder mig til at indrette det og gøre det fint til ungerne. Så mangler vi “bare” et børneværelse mere og soveværelset, der lige skal have en lille overhaling i form af lidt nyt maling – så er vi i hus for denne gang!


Den nye og fede kaffemaskine er kommet hjem. Valgte en SMEG kaffemaskine i grøn, så den matchede køkkenet. ELSKER DEN! Og ønsker flere ting i det mærke nu. Brødristeren er også mega fed!

En barsk omgang…

Det har godt nok været en hård periode, selvom der også er sket meget godt i mit og ungernes liv. Er kommet af med hestene og den ene hund og skal af med 3 katte – hvoraf den ene allerede har fået nyt hjem. Det har godt nok været noget af det hårdeste jeg nogensinde har været igennem og hvor har jeg tudet meget og kommer også til det i et stykke tid endnu. Var oppe og sige farvel til Jens i juleferien. Han kom til Sjælland. Og Niels røg til Esbjerg ned til en ældre dame, der har tiden og overskuddet til Niels. Min elskede hunkat røg til Pandrup op til en ny familie. Men hold nu op det var og er hårdt. Når jeg flytter i byhuset tager jeg fiskene, 1 hund og 2 katte med mig. Så er der da lidt dyr omkring mig.

Ny stue

Elsker den nye stue, som vi har brugt juleferien på at sætte i stand og klar. Den er næsten færdig. Mangler kun at hænge de nye lamelgardiner op foran det store vinduesparti og terressedøren og et billede vi har bestilt på nettet – SÅ er stuen tip-top og lige som vi gerne vil have den. Er så tilfreds med resultatet. Ufatteligt hvad en omgang maling kan gøre og lidt “nye” møbler. Vores venner i Hallund var så søde at låne os bil og hestetrailer så vi kunne få de sidste store møbler med hjem med det samme, så vi kunne få stuen færdig. Det var bare så godt!

Teenageværelset fik også en ordentlig omgang i ferien og er nu klar til teenageren, så hun kan indrette rummet som hun vil. Skal lige have købe nye gardiner derned til også – så bliver det også virkelig godt. Vi var så heldige at der var det fineste trægulv nedenunder det gamle slidte gulvtæppe. Med en god omgang knofedt så fik vi det gamle tæppe af. Perfekt!

Nytår blev fejret med de skønneste venner

I år var vi i Børgum og fejre nytåret. Vi havde ikke børn med, så vi kunne rigtig give den Max gas. Det var en virkelig hyggelig og festlig aften og de alle tog rigtig imod John. Han faldet lige ind. Så dejligt 🥰 Vi købte ikke krudt og kugler, men købte en masse konfetti bomberør i stedet. Måske knapt så smart, når det er os, der skal ligge hus til næste år 😂😂😂