På visit…

Onsdag blev brugt på lidt bytten-løwn med naboerne. Startede til kaffe hos Birthe og Svend Aage. Vores “hømand” kom kørende og jeg ville lige stoppe ham og få ham betalt for hans fine arbejde. Mig efter ham i fiaten og fik ham stoppet på gården ved siden af os. Jeg fik lov til at komme med ind og se det fine hus, som var blevet sat i stand. Godt arbejde der! Fik betalt ham og pludselig var der gået over en time med sludren og sladren. Nå, men jeg fik også lige ringet og fortalt Mette, at deres hø var ved at blive slået. Man kunne næsten ikke se traktoren, så højt var græsset deroppe. Jeg havde i løbet af dagen også nået at købe et par ting til vores hjælpende folk til høsten, som de så skulle have.
John og jeg aftalte vi skulle mødes i Biersted, når han fik fri. Jeg mødte John og hans makker i lastbilen i Sulsted og vi fulgtes af sted til Biersted. Ungerne og jeg fik lige set firmaet og lastbilerne og så kørte vi ellers på Mc Donalds i Aabybro, hvor vi fik god aftensmad. Rigtig hyggeligt. Ungerne fik leget lidt deroppe og så gik turen hjemover. Jeg havde nemlig en aftale med Mette og hendes hest. Jens og jeg red over til Mette, hvor vi var ca. en times tid. Det var dejligt at være ude og ride med Mette igen og hendes hest opførte sig jo så flot! Så glæder mig til vi skal af sted igen. Næste gang måske med de “små”. Henning og Mimine skal på Trænings-camp. Jo jo, vi har snak om at jeg trækker Henning med op til Mette og så “leger” vi med hestene og træner med dem. Der er meget de skal lære som “nye” heste. Tror det bliver rigtig godt. Et par ture langs vejen i trækketorv vil også være rigtig godt og op igennem byen med dem. Åh, det kribler helt i fingrene for at komme i gang og så har vi jo et fælles projekt!
Tidligere på dagen fik jeg også købt nye sko til begge tøser, de var allerede vokset ud af dem jeg købte i foråret – Det var helt vildt! Men, måske de havde krympet lidt med alt det vand de havde fået igennem sommeren? Nå, men nye sko skulle der til og tøserne elsker dem. Et par fede solbriller til hver af pigerne, blev det også til.

Leave a Reply

Skriv et svar