Forældrekaffe-hygge i dagplejen…

Hentede Chili lidt før i dag og sammen tog vi til forældrekaffe hos Jonna sammen med de andre skønne forældre. Det blev til en times tid i solen og vi blev budt på lækker kage og kaffe. Ungerne legede løs i haven – både store og små. Godt arrangement!

Aftensmaden i dag stod på lækre sager fra haven. Nyopgravede kartofler til kyllingen og jordbær med fløde til dessert! smiley Kartoflerne var lidt små, men de smagte himmelsk. Der er næsten ikke noget bedre end HELT nye kartofler fra egen have.

Efter aftensmaden blev ungerne vasket og ting blev fundet frem til ugens sidste dag i pasning. John og jeg fik lige en times snak om dagen og vejen – og så måtte jeg af sted på job. Kørte i god tid, da jeg ikke ville risikere at holde i kø i tunnelen. Jeg kørte dog lige igennem og kom ALT for tidligt på job. Men hellere det, end at komme for sent! Min kollega og jeg fik snakket lidt og fik styr på nogle ting i forhold til arbejdet. Det var nu skønt.

Leave a Reply

Skriv et svar