En lidt forvirret dag…

Dagen startede ud med at jeg sadlede Jens op og vi tog en dejlig og lang tur ud over markerne i sprøjtesporene. Vi red en tur på en times tid og Jens var rigtig sød, som altid. Jeg fik lidt styr på huset og vasketøj og tog en tur ind til Hjallerup for at kigge i genbrugen. Fandt nogle møbler til ungernes dukkehus! Et hit! Midt i mit besøg i genbrugen ringede John og fortalte han skulle arbejde over i aften, men selvfølgelig nok skulle være hjemme inden jeg skulle på job. To minutter efter vores samtale ringede de og tiggede fra mit arbejde om jeg kunne møde ind to timer tidligere end normalt! Øhmmm.. nej! Men efter lidt god overtalelse og lokkemidler fra deres side – overgav jeg mig og er nu 4 biografbilletter rigere og får selvfølgelig mine tilkaldetillæg og andre tillæg for at tage de ekstra timer. Mette og Lasse ville godt passe ungerne, så John bare kunne hente dem der, når han fik fri. Perfekt! Og TAK TAK til Mette og Lasse! smiley De er bare de bedste!!

Nå men jeg kom også i Maskinforretningen efter loppemiddel til Harley. Han har fået rigtig mange lopper og er begyndt at klø sine hår af – så det skulle selvfølgelig stoppes.

Ungerne og jeg havde en legeaftale med Susanne og hendes unger og vi tog derover efter jeg havde hentet dem i pasning. Det var hyggeligt. Og sørme om vi ikke også scorede os en omgang aftensmad i morgen. Ja! Jeg glæder mig! Stuvet hvidkål og frikadunser! Er du gal! Det har jeg ikke fået siden jeg var barn! Og virkelig sødt af Susanne og Lars at byde på aftensmad på en onsdag, hvor vi er hængt op til gymnastik. Det er bare service og virkelig hyggeligt! smiley

Hvis vi får lavet vores hestetrailer har jeg også en aftale med Susan fra min folkeskole på søndag. Vi skal en tur på stranden med hestekrikkerne! Ren glædelse! Lørdag regner jeg med vi tager i biffen med ungerne hele familien. Vi skal ind og se Ice Age 4.

Leave a Reply

Skriv et svar