Romantisk aften i haven

Mens manden var ude med hans børn, begyndte jeg at stille op til lidt overraskelser og hygge i haven. Han blev rigtig glad da han kom hjem.

Der skal egentlig ikke så meget til før det bare bliver drøn romantisk. Vi har masser af telte, men sådan et lille festivaltelt er skisme nemt lige at poppe op og smide to skumgummimadrasser ind i. Sov som en drøm i nat. Et par pølser og snobrødsdej var klargjort og pindene dertil ligeså. Det var bare en rigtig dejlig og hyggelig aften ❤️🍷

Hjallerup amputerede marked

Så fik vi også set Hjallerup Marked og hvor var det godt nok blevet amputeret. Øv. Tomme pladser og under halvdelen af de boder der plejer at være der. Lidt skuffende oplevelse må jeg indrømme, men vi hyggede med alle ungerne og fik det set og spiste frokost deroppe.

Da vi kom hjem gik vi i krig med projekt tørresnor. Det blev helt godt. Er meget glad og tilfreds med vores lille hyggeprojekt.

Hurra for alle fædre i dag

I dag på fars dag skal lyde et stort hurra for alle fædre 🥳

Og især til mine børns far, min egen far og til den altid sjove, omsorgsfulde, humoristiske, og fantastiske bonusfar 😍 Du er en ener 🥰

Mine unger sørgede for gaver til deres far og deres bonusfar skulle heller ikke snydes for en lille gave. Min far blev også begravet med en lille ting.

Rigtig god fars dag til alle fædre ❤️