38 år..

Tusind tusind tak for alle lykønskningerne i forbindelse med brylluppet i går og min fødselsdag i dag. Det er jo helt vildt overvældende så mange, der har sendt en kærlig tanke. Tusind tak til hver og én ❤️ Har haft en virkelig dejlig dag i går med den nærmeste familie og i dag blev jeg fejret af min mand, mine forældre, svigerforældre og børn.
Her til aften inviterede manden mig og ungerne ud og spise for at fejre det sidste af min fødselsdag ❤️

Det er ingen sag at fylde 38 år, når man bliver fejret med manér, fået en masse kærlige hilsner og ikke mindst dejlige gaver ❤️

Mini tur til Sjælland..

Så er vi på vej hjem efter en sviptur til Sjælland. Og sikke et døgn. Vi kørte lørdag morgen kl 8 og var i Brønshøj kl 12.00, hvor vi fik lækker frokost hos Renés forældre. Maj-Britt var der også og det var simpelthen bare så hyggeligt.
Eftermiddagen stod på sightseeing i København. Vi fik bl.a. set Islands Brygge, Bryggen. Desværre så vi ikke Linse og Moster Niller. Men en god oplevelse.

Vi fik set Vridsløselille Statsfængsel, Egon Olsens andet hjem. Vester fængsel, Huset på Christian Havn (Rottehullet), Storkespringvandet, Holmens kirke, Rådhuspladsen, Børsen, Strøget, Istedgade, Hovedbanegården, Halmtorvet, Kødbyen og en masse mere. Vejret var med os. Efter vi havde spist i byen tog vi hjem til Trine og familien i Fredensborg, hvor vi overnattende til i dag.


Det var ellers tæt på vi ikke kom af sted til Sjælland. Jeg blev rigtig syg fredag med høj feber og seriøst lavt blodtryk. René var 2 sekunder fra at ringe 112 da jeg var helt væk. Kan huske jeg vågnede ved jeg var ved at fryse ihjel og klappede tænder. Jeg kan ikke rigtig huske noget ud over det og var heller ikke sønderligt påvirket da jeg vågnede dagen efter. Øm i kroppen over at have været i en form for krampe. René var meget skeptisk over at tage turen til Sjælland men jeg fik ham overbevist om jeg var ok og det gik også rigtig fint. Er øm i kroppen, men tror det lige så meget er af alle de kilometer vi fik travet.

Og så har det været dejligt at have Mads hjemme til at passe gården. Det var guld værd ❤️

Kulsoen…

Ja, er det mig, de kalder for “Kulsoen”? Ha ha.. Sådan kan man se ud efter 20 minutters arbejde med at rense pillefyret. Shit, jeg så ud. Gav også Chili et stort smækkys lige bagefter og så var hun næsten lige så beskidt. he he.
Ellers blev der ikke lavet det helt store igår aftes. Vi hyggede med aftensmad ved det lille bord og lidt “Bonderøven” og gik ellers tidligt i seng. Manden derhjemme er syg. Bette stakkel. Så han er hjemme i dag og plejer sit helbred.

Forlænget og veludnyttet weekend..

Det har været dejligt med en forlænget weekend. Weekenden skød vi i gang med at tage op og se på ny lejlighed til Mads. Han har fået den og den ligger bare så godt oppe i Frederikshavn. Er sikker på han nok skal blive glad for den. Han overtager den til 1. juni. Så der bliver lidt at hjælpe med der, med indflytning m.m. Men det tager vi i stiv arm og vi glæder os på hans vegne og vil gerne hjælpe alt hvad vi overhovedet kan.
Ellers har vi bare hygget med ungerne og nydt tiden med dem.Ea og Jakob kiggede også forbi lørdag til eftermiddagskaffen. Så hyggeligt. Vi fik også en ny havetraktor i weekenden og den skulle selvfølgelig i brug med det samme. Min far kom og og hjalp lidt til med nogle ting på gården og fik brugt den store vinkelsliber. Han fik hakket en masse jern op til produkthandlen. Skønt, at få ryddet op. Ea og Jakob blev og spiste med. Hotdogs med hele svineriet, såre simpelt og så endda på en lørdag aften. Nu har vi så to til markfræs og græs slåning. Phoenix elsker det! Det tror jeg også de andre drengerøve gør. Vi holdt selvfølgelig et vågent øje med de små. De skulle nødigt blive væk på den store mark. Vi fik taget lidt billeder fra den smukke rapsmark lige overfor huset. Det er virkelig så smukt og det dufter helt fantastisk. Vejret var dejligt lørdag og det blev udnyttet.
Lotus lokkede mig med ud på en travetur. Chili tog Phoenix i barnevognen og så travede vi ellers mod Klokkerholm med Bimmer og Lotus ovenpå.
I går, søndag, tog Mads, Lotus og jeg en tur i Ikea for at købe lidt til Mads´ nye lejlighed. Han fandt nogle fine ting og Lotus scorede sig en ny bamse til samlingen. Efter en tur i Ikea og Jysk, satte vi Mads af på kasseren og vendte næsen hjemad til tidlig aftensmad. Det var byttedag med ungerne. Lotus og Phoenix skulle hjem til deres far. Chili blev hos os.

Og vi bruge de sidste soltimer i haven og fik sat den “nye” Fatboy op. Til stor glæde for Chili! Tror hun kommer til at ligge og slaske i den hele sommeren. Ellers gør jeg. he he. Vi fik vandet lidt blomster og drillet Chili med at sprøjte vand på hende. Sjov aften.

Projekt hønsegård skrider også fremad. Der er en masse forarbejde, der skal samles. Det bliver simpelhen den største og fineste hønsegård jeg nogensinde har set. De høns får det som blommen i et æg, som man siger.

Babyboom, MC. D og de sidste løse ender!

Sikke en dag i går! Ja, altså på den absolut gode måde! Alle de løse ender synes at hænge sammen igen. Kan næsten ikke fatte, at vi er her, hvor vi er nu?!? Fik underskrevet handelsaftalen i går på ejendommen, endelig! Så venter vi bare på “kvitteringen” i form af skødet, der gerne snart bliver tinglyst!

Ida Marie fik mislinger. 4 stk. velskabte små killinger. Lotus fandt dem i Phoenix’ gamle barnevogn. Egentlig et rigtig godt og oplagt sted, at få killinger. Hun får lov at være der et par dage, indtil vi tager dem med ind. Men sikke da et baby boom, der er i disse dage på Nørvang. Killinger, ællinger og kyllinger – og sikkert vil mange også mene kællinger på Nørvang. ha ha.

Et mindre lille projekt lykkedes også i går. Men mere om det senere! Vi fejrede det med mad på Mc. Donalds i Aabybro. Det var en dejlig dag i går, det kan jeg godt sige jer! OG lige om lidt går vi på forlænget weekend! Ork, jeg glæder mig! Dagene skal bare nydes fuldt ud og med en masse praktisk arbejde med projekt-hønse-/andegård!