Jul på Nørvang

Håber i alle havde en dejlig jul. Her var vi John, ungerne og jeg og vi havde simpelthen den dejligste dag og aften. Sørgmodigt at sige, den var lige som jeg altid gerne ville have haft den. Bare os, bare vores lille familie og uden stress og jag.

Jeg mødtes med min fætter og Mitzie på Brønderslev kirkegård kl. 11. Ungerne var med, det er ved at være fast tradition, at vi lige skal have taget et billede ved min mors grav. Det var dejligt at se fætter Torben og fik også besøgt hans mors gravsted.

En tur i Hellevad Kirke blev det også til i år. Det er så hyggeligt og rørende, at sidde i kirken på denne dag. Elsker det.

Alt i alt en af de bedste juleaftner jeg har holdt eller været med til. Havde ikke turde håbe det, med vores situation taget i betragtning. Men det varmer mig indeni, at vi kunne finde ud af det og hygge med og omkring ungerne.

Det er jo heller ingen hemmelighed at juletiden i forvejen er hård. Savner især min mor og i år synes savnet endnu større. Har så mange ting, jeg gerne ville have vendt med hende og fortalt hende. Det er hårdt, når man i forvejen føler man står alene mod hele verdenen. John har fået folks sympati. Og det er helt fair at jeg får de tæsk og bliver valgt fra hos venner og familie. Det gør bare lidt ondt. Men så må man huske på, at der er en grund til at ting sker. Nu ved jeg hvem, der er mine sande venner. Det er ikke mange, men det er de rigtige. Selvom jeg føler det er mig mod hele verdenen ligenu. Det hårdeste er familien og venner på John’s side, der ikke værdier mig et blik. Jeg findes ikke i deres verden mere. Har selv valgt og taget min beslutning. Men derfor gør det ondt, at man bare bliver smidt ud til højre. Og nu skal det ikke lyde som ynk og pyller for jeg ved hvad jeg har valgt og står ved det. Jeg har valgt at følge mit hjerte og respektere mig selv for én gangs skyld. Har altid tænkt på andre før mig selv. Jeg vil også være glad og lykkelig. Og jeg ved jeg kan blive det. Og en aften som juleaften, hvor jeg kunne se John og jeg samarbejde og hygge os sammen som venner, som forældre. Det er stort. Har kæmpe respekt og ser op til John’s store overskud i denne tid. Han er en super far og han gør det godt.
Og se mine unger så glade og at de elsker os begge lige højt. Der er så meget kærlighed mellem os og børnene. Det skal der blive ved med at være.
Idag har vi været ude og trave i det dejlige vejr. En tur i Hundeskoven i Ørum var tiltrængt. Det gør også noget godt ved humøret. Dejligt.

Glædelig jul herfra

Ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Juleaften fejres her på Nørvang med John og ungerne ❤️

Dagen står på lidt faste traditioner. Skal først ud og besøge min mor på kirkegården. Mødes med min fætter og ønske ham og sine kære glædelig jul. Disney sjov skal ses og en tur til gudstjeneste i kirken håber jeg også vi når. Jeg håber også vi kan finde træet for ene af gaver i aften ? Nisserne på loftet skal have deres julegrød og dyrerne skal have det lidt ekstra godt i stalden i aften. Kl. 24 skal vi ud og høre om de taler ? Alt i alt kan det kun blive en dejlig juleaften, ganske som det plejer ❤️??

De evige tre…

De evige tre – Tove Ditlevsen

Der er to mænd i verden
der bestandigt krydser min vej
Den ene er ham, jeg elsker
Den anden elsker mig.

Den ene er i en natlig drøm
Der bor i mit mørke sind
Den anden står ved mit hjertes dør
Jeg lukker ham aldrig ind.

Den ene gav mig vårligt pust
Af lykke, der snart fór hen
Den anden gav mig sit hele liv
Fik aldrig en time igen.

Den ene bruser i blodets sang
Hvor elskov er ren og fri
Den anden er ét med den triste dag
Som drømmene drukner i.

Hver en kvinde står mellem disse to
Forelsket, elsket og ren
En gang hvert hundredne år kan det ske
De smelter sammen til en.

Så er jeg kommet hjem..

Elsker denne sang med Sanne Salomonsen. Den er kommet til at betyde rigtig meget for mig den sidste tid….

“Hjem” – Sanne Salomonsen:

Der er intet, der sker uden en grund
Var der nogen der fortalte mig, dengang jeg var ung
Jeg har prøvet alt
Og selv hver gang jeg faldt, rejste jeg mig op igen
Og jeg kan vise ar på min krop og på mit sind
Jeg har prøvet alt
Jeg har prøvet alt

Som et vers der fandt sin sang
Står jeg her, og selvom vejen den var lang
Så er jeg kommet hjem
Så er jeg kommet hjem

Der er intet, der lokker mig tilbage
Ud af dette øjeblik, denne time, denne dag
For jeg er landet her
Og jeg er præcis, hvor jeg ska’ vær’
Er ved at finde frem til det menneske, jeg er
Jeg er ikke bange for at fejle mer’
Lever man, er det jo, hvad der sker

Som et vers der fandt sin sang
Står jeg her, og selvom vejen den var lang
Så er jeg kommet hjem
Som et vers der fandt sin sang
Står jeg her, og selvom vejen den var lang
Så er jeg kommet hjem
Så er jeg kommet hjem

Højt fra træets grønne top…

Søndag tog vi alle mand ud for at finde årets juletræ. Til trods for John og jeg ikke er sammen mere – så har vi lovet hinanden og ungerne, at vi holder julen sammen i år. Det betyder rigtig meget, at vi sammen kan tage ud sammen på den her måde og have et godt forhold til hinanden.
Ungerne fik deres adventsgaver og vi hyggede med æbleskiver og god julemad til aften. Jeg hang dog lidt i bremsen oven på en hård julefrokost i Hallund. Men det var lidt selvforskyldt.