Kender I ikke de dage, hvor man bare ikke skulle have trådt ud af sengen?! Sådan en dag havde jeg i går. En store-tudedag, rent ud sagt. Dagen startede egentlig ok. Var i god tid med begge piger og tog det stille og roligt. Holdte og ventede på bussen med pigerne som vi plejer hver morgen. Men ja – BANG og bilen fik kæmpe bule og rids. Den historie kan i få på et andet tidspunkt. DÅRLIG start på dagen. Jeg var noget ved siden af mig selv hele dagen i går. Nok mest pga. chokket. Tabte og spildte ting HELE tiden og var i min helt egen lille verden. Havde det heller ikke helt godt fysisk. I går aftes smed jeg osten i skuffen, da jeg smurte madpakker og glemte at smøre ungernes middagsmadpakke, mem huskede formiddagsmad og min egen madpakke. Jamen for pokker. Det kørte bare ikke i går.
Jeg har også måtte indse, efter nogle hårde spark bagi, at jeg må geare ned. Jeg kan ikke holde til at rende og hoppe rundt med hund. Det er begrænset hvad jeg går i dagligdagen, og det kun jeg går – gør så ondt. Har ondt i hele min gravide krop og nogle slemme plukveer for tiden. Plukveer, der bider og gør ondt i lænden. Phoenix skal jo gerne blive derinde noget tid endnu. SÅ ro skal der til. Havde virkelig tudedag i går – da jeg måtte indse at det ikke kan gå mere. Det er heller ikke sjovt at træne, hverken for hunden eller jeg, når jeg døjer sådan og ikke er glad fordi jeg har ondt. Men det har godt nok været svært at indse og forstå at jeg ikke kan det samme som før. Det er så uretfærdigt, synes jeg. Jeg har meldt fra de kommende kursuser i fremtiden. Skulle have været en hel weekend i Tranum denne weekend – og har et kursus her sidst i januar. Det bliver der desværre ikke noget af. Må lytte til fagpersonerne og lytte til min egen krop og holde mig i ro.
Dog fik jeg den bedste nyhed i går – at min bedste-veninde har født. Hun har født en lille pige. En lille Frida 
Kan næsten ikke være i min selv af bare glæde over det og glæder mig til de har overskud til vi kan komme op og se og holde! 
Maven vokser som den skal og lidt til. Puha, det er ved at være tungt. 
… og vi kigger tilbage på et fantastisk godt og dejligt år. John og jeg var så heldige begge at finde nye og gode job, hvor vi stortrives! Og vi venter os en lille ny til marts. Lykke har omgivet os i år 2016 – det kan man roligt sige!
Vi var også ude og ønske min mor glædelig jul, traditionen tro. En lille krans blev det til. Desværre var der rigtig dårligt vejr, da vi ankom derud til, så det blev kun et hurtigt visit.
Juleaften fejrede vi i Rakkeby hos min far og Annegrete, hvor min søster og Annegretes mor også var med. Der blev danset om juletræet og spist andesteg og flæskesteg i rå mængder. Pigerne vandt mandelgaverne – hvilken overraskelse? hi hi…
Træet kunne i hvert fald ikke vælte med alle de gaver, der lå pakket omkring træet. Det var helt vildt! Jeg tror aldrig vi har haft så mange pakker som dette år. 
Vi har haft en rigtig dejlig juleferie sammen med ungerne. Dog har vi knoklet en masse – men det har været skønt at få noget udrettet inden Phoenix melder sin ankomst. Vi har fået malet stuen – vægge, lister og karme har fået den helt store overhaling! Det tog næsten en dag bare at pakke alt ned. Og til stor underholdning, så troede folk, at vi havde solgt huset og skulle flytte siden jeg postede disse billeder på facebook lige efter juleaften. ha ha. Måtte pænt forklare at vi kun flytter om og shiner stuen op.
Pigerne var på juleferie i dagene op til juleaften. Skolen var jo lukket og AG og FP tilbød at de gerne ville have pigeren. Desværre døde Lotus´lille Lakrids lille juleaften. Det var virkelig et dårligt tidspunkt. Men vi måtte jo fortælle hende det juleaftens dag, da hun vågnede op derhjemme og ledte efter hendes Lakrids. Ork, så ulykkelig hun var – og vi lovede hende, at efter jul ville vi finde en ny lille Lakrids til hende. Det var nogle hårde dage for Lotus – men heldigvis havde en dyrhandler i Frederikshavn fået små unger på 5 uger og Lotus valgte en næsten helt sort – som nu hedder Lille-A-La-Krids.