Et lidt skuffende teammøde og græskarmænd!

Ungerne fik lov til at tegne deres egne græskarmænd op – og mor her skær dem ud – selvfølgelig! De blev rigtig fine og ungerne synes det var rigtig skægt selv at tegne og rykke indholdet ud af græskarene. Skøn eftermiddag.

I morges mødte jeg ind til teammøde i Aalborg. Der var både kaffe og rundstykker – men hvor var teamet? Vi mødte 2 op – to mere kom dog senere (De havde glemt mødet). Vi er altså 10 på teamet – så synes altså det er dårlig stil. NÅ, men vi fik snakket tingene igennem og fik lavet vagtplan for de næste 3 måneder. Bare skønt! Jul og nytår slap jeg for i år! Spørg lige om jeg er glad. Ja, det kan godt svare sig at troppe op til de teammøder – vi havde jo førstevalg!

John kom tidligere hjem i dag – helt uventet – men rigtig skønt. Vi lavede tidlig aftensmad og hyggede ellers med leg og vilde lege i stuen med ungerne. De skulle desværre tidligt i seng da de har været sent oppe to dage i træk og det desværre har kunne mærkes på Lotus’ humør. Håber hun får en god nats søvn i nat og er klar til en god dag i legestuen og weekend efterfølgende.

Stuvet hvidkål og frikadunser hos Susanne og Lars!

Onsdag aften inviterede Susanne og Lars os hjem og spise efter gymnastik. Lars og John blev i hallen og ventede på Chili blev færdig og vi andre tøser tog vores bil hjem til Susanne. Det var en skøn og hyggelig aften. Dog lidt kort, da ungerne jo skulle hjem i deres senge – men sådan er det jo på en hverdag. Susanne tryllede i køkkenet og lavede lækker stuvet hvidkål og frikadeller + kartofler til de kræsne. Øj det var godt! Det smagte jo 100 gange bedre end jeg huskede det. Stor ros til kokken. Så mø vi håbe vi kan lave lige så lækker mad på onsdag efter gymnastik. Det går jo hen og bliver en hel tradition med gymnastik med ungerne og efterfølgende god mad her eller der. Vi takker i hvert fald familien på Rosenvænget for en super hyggelig aften!