På tur med AP

Vi tog, i dag, en tur til Vrå for at besøge AP. Det var hyggeligt og vi havde taget lidt kage med til formiddagskaffen. Vi gik en tur på Børnenes Jord og mødtes med Bitten, Jørgen og Nanna, som også var en tur i Vrå – helt tilfældigt. De havde kiks og juice med og vi fik hygget og leget en times tid og så gik vi hjem til moster igen og fik styr på vores grej. John skrev en sms om vi ikke lige kom vej af Brønderslev med is til ham og hans kollega – Jo, da det ville vi gerne. Nu er vi hjemme igen. Lotus sover til middag og Chili har fået lov til at se lidt tegnefilm.

Jeg har været ude og rydde lidt op i stalden, så der er anstændigt til der kommer folk efter Heino og Leif i aften. Vi har solgt vores to bukke på under en halv time efter de blev smidt på www.guloggratis.dk! Det er bare i orden!

Lotus faldte desværre ned fra ryggen af sofaen i går og slog hovedet. Den stakkel. Hun græd næsten uafbrudt i en time. Jeg havde fat i vagtlægen og Mette – for hvad skulle jeg lige stille op. Nå, men det hjalp så da far kom hjem og hun kunne tænke på noget andet. Natten var hård. Hun havde åbenbart ondt i hovedet når hun vendte sig eller lagde sig med nakken på puden. Sølle pige. Det var ikke meget søvn hun fik. Hun har også sovet rigtig længe middagslur. Jeg lader hende sove, hun har brug for det. Heldigvis har hun været sit gode gamle jeg i dag.
I går eftermiddags var vi en tur ovre hos Mette og lille Malthe. Jeg havde lovet Mette at hente flødekarameller, fra købmanden, med hjem til hende, når jeg alligevel skulle derop og hente nogle småting. Mette bød på muffins og en kop kaffe og så gav hun mig en masse fedt grej i gave! Alt for galt. Og John var ellevild – der var baconkrydderier med i pakken!

AG og FP kom til en kop øl i går aftes og for at komme med en strømmåler til hestehegnet. Det var hyggeligt, at de lige kiggede forbi.

I aften står den på stegt flæsk med persillesovs! Det bliver SÅ godt!

Det blev til en tur i Skansebadet…

En brækket hegnsstolpe – hestene har været på spil, igen! smiley

Vi endte i Skansebadet i Nørresundby. Vi var ellers på vej til Gigantium, men opdagede at hestene havde væltet deres hegn ned. Bilen blev bremset og fik kørt op og spærret så de ikke kunne løbe ud af folden. Fjolserne stod stadig i indhegningen og gloede dumt. Jeg løb hjem for at åbne porten og hente trækketorve. Kom og fik dem trukket forbi Mondeoen og hjem i deres bokse. Nu kan de lige stå i karantæne til far kommer hjem og laver hegnet. Det er ikke sådan lige til at lave. Men pga. hestenes lille stunt blev klokken jo pludselig mange, og så kørte vi til Skansebadet, som åbnede kl. 10.00. Vi er næsten lige kommet hjem og har spist frokost. Lotus er blevet puttet og nu vil Chili og jeg ud og plukke jordbær til aftensmaden. Når Lotus vågner tager vi cyklen ind for at handle en smule ind.

Vandhundene…

Ungerne og jeg har pakket og er klar til en tur i svømmeren. Vi sidder dog lige og overvejer hvilken svømmehal, vi skal tage i. Gigantium har jo åben nu – men, der er så den dumme kø i tunnelen (højest sandsynligt) og det er faktisk ikke ret godt deres badeland derude. Skansebadet åbner først kl. 10 og vi er jo klar nu. What to do? Nå, men vi tager den stille og roligt – og så må vi se, hvor vi ender.

Kom sådan til at grine i går. Min veninde sendte mig et billede af deres nye telt. De havde så valgt at slå det op i stuen. Hold nu op det så sjovt ud og HOLD NU OP hvor var det et stort Iglotelt. I ved nok de der iglotelte til en 4 personer? Det her kunne man så doble op 17 gange eller sådan noget. Det gik fra gulv til loft og fyldte næsten bredden af deres stue ud! smiley De er i hvert fald klar til cykelferien nu! Sådan! smiley