Emil på besøg…

I dag har vi Emil fra børnehaven med hjemme. Emil er en bamse, som på skift kommer med børnene hjem. Det er nu Chilis tur til at have ham med hjem. Vi har allerede nået meget på den korte tid han har været her i dag.

Først tog vi til Hjallerup, hvor vi fik handlet ind til ugen. Derefter var vi ovre med de film vi havde lånt igår og en tur inde og betale en regning. Turen gik derefter over for at se på “Tante Lasse” og “Onkel Ann”s julegaver og sidst men ikke mindst var vi en tur i Genbrugen. Det er jo så hyggeligt!

Da vi kom hjem var vi alle sammen ude og fodre dyrerne og lukke hestene ind.

Emil og Chili var også ude og “køre” traktor. Det morede de sig meget med mens jeg fik lukket hestene ind og sikkert forbi de to.

I aften vil jeg ha´skrevet en lille historie og sat billeder i den bog hun havde med hjem fra Børnehaven. Vi skal jo fortælle om hvad Emil har lavet i løbet af dagen. Så hyggeligt!

“Skarnsunge”!!

Puha, Chili har rigtig været ude på ballade. Jeg stod og børstede tænder og kunne godt smage, at den var helt galt. Skum stod ud af munden på mig! FØJ! Chili havde puttet sæbe, MASSER af sæbe, på min tandbørste. Føj fy da! Men, kunne da heller ikke lade være med at grine af det selvom det smagte af h…. til. Tosset unge!

Dagen i dag skal gå med, at købe julegaver. Vil gerne i bund med den liste og så skal uges madplan handles ind.

Madplan…

Mandag: Svinemørbrad med baconsvøb, bagekartofler med hvidløgsmør og ærter

Tirsdag: Sammenkogt med ris

Onsdag: Pasta og kødsovs med ost

Torsdag: Fadkartofler med grøntsager og korteletter

Fredag: Hotdogs

Lørdag: Steg med kartofler, rødkål og brun sovs

Søndag: Risengrød med kanel og rød saft + hvidøl